Urtehave og skovbed

I maj er det også på høje tid at få gang i urtehaven, så Lars henter terrasseplanker af lærk og saver og skruer en hel weekend. 3 flotte, store højbede får han færdiggjort og bakset frem til mit urtehavehjørne, hvor jeg får lov at overtage. I bunden lægger jeg fiberdug, da jeg ikke er sikker på at alle kaprifolierødderne er væk, og så kommer trillebøren i fast arbejde. Der skal fyldes op med jord, grus og kommunekompost før jeg kan så min salat, ærter, gulerødder, fennikel og dild. Meget mere bliver det vist ikke til dette år.

Og dog, jeg har da fået sat et par rækker med asparges og plantet 2 solbær, 1 ribs og 2 rabarber, og for at få lidt af den 'landbohavestemning' ind, som jeg mangler her på heden, smider jeg lidt morgenfruefrø og indrammer med kvashegn og blomsterkarse. Kom bare an, Monet!

Mens urterne vokser til går jeg i krig med området, der støder op til urtehaven. Som det ses her er det et vildnis af lyng og selvsåede træer.

I modsætning til trillebøren er det ikke lykkedes mig at få fast arbejde, mit vikariat sluttede i april. Det er skidt for økonomien og fremtiden - jeg er trods alt snart 55 - men godt for haven, som jeg nu kan bruge en stor del af dagen på.

I det, jeg kalder skovhaven, bliver der rigeligt brug for al min energi. Næsten 20 små grantræer graver jeg op, lyngen fjernes, senegræs og andet ukrudt rystes fri af jord og køres væk. Tilbage er et lille birketræ, enkelte rødgran, et piletræ af ukendt oprindelse og Lars' pæretræ.

Gode venner er ved at flytte og i deres 'nye' have trænges planterne, så de kommer med en trillebørfuld geranium, som jeg deler i mange små og planter ud mellem træerne. Rundt langs stykket bliver der plads til alle mine små immerbær, som længe har ventet i deres potter. De danner hurtigt en tæt grøn kant - og giver mange små lækre bær resten af sommeren.