tirsdag den 6. september 2011

"Logis de France"

Når man vælger selv at køre til Frankrig, er der en uendelighed af overnatningsmuligheder at vælge imellem, også hvis man ikke er campist. Selv i de mindste byer kan man finde et hotel eller to, og priserne er overkommelige. Jeg har da også tidligere holdt en del ferier dernede uden forudgående planlægning, men Lars og jeg blev hurtigt enige om at ferien er for kort til at vi gider bruge tid på at finde logi hver aften.

Det første år, vi rejste sammen, bestilte vi gennem FDM en hotellejliged for tre nætter, i en lille by i Alsace. Det var også udmærket, men vi savnede en udendørs siddeplads. Desværre savnede vi også kameraet, der valgte at gå i sort allerede første feriedag...

Året efter planlagde vi at se Monet's have, og bestemte os derfor for en slags 'bed and breakfast' for 4 nætter i Giverny. Det var et lille hus med 2 lejligheder og have, som vi fandt på en lokal hjemmeside hvor der var en del at vælge mellem. Det var et meget charmerende sted, en sød og imødekommende udlejer, som havde fyldt køleskabet op og bestilt levering af 2 friske baguetter hver morgen. Super! Eneste ulempe: nabohusene tog aftensolen..






Tredje år blev vi mere modige, vi havde for første gang 3 ugers ferie og planlagde at køre længere sydpå. På FDM's hjemmeside fandt jeg en side, hvor private (danskere) kan udleje deres feriebolig i hele Europa, og valget faldt på et lille hus i Bergerac i det sydvestlige frankrig. For 2.000 kr fik vi hus og have i en uge 3 km fra centrum af byen, som viste sig at være både spændende og charmerende.



Ydermere havde vi en uge med høj sol og mellem 30-37 grader, så vi nød terrassen i fulde drag til langt ud på aftenen.
I år havde vi kun 2 ugers ferie og bestemte os derfor for at 'nøjes' med Bourgogneområdet for at spare tid på kørsel, men dette område er til gengæld noget dyrere. Udlejningshuset, vi fandt på nettet (http://www.homeaway.dk/), kostede godt 4.000 kr for en uge. Der var god plads indendøre, hyggelig indretning og dejligt stort badeværelse, men vi foretrækker jo at være ude i lyset og havde set frem til en have og temperaturer som året før. Lidt skuffende var der nu max 20 grader og haven var et indhegnet frimærker 'over gården'. Vi foretrak den bittelille veranda og hyggede os endda...




Vi har helt sikkert mod på at forsøge os med en forhåndsbooking også næste år, for det er klart mere afslappende for os at ha' mulighed for bare at være os selv. Det er herligt at gå på torvet eller i supermarkedet og købe lidt mad og vin (også til at tage med hjem), og så har vi den lille kuglegrill med i bagagerummet. 

Derimod nyder vi at arrangere et par ekstra gode hotelovernatninger på udturen, som vi gerne bruger 3 dage på. På den måde strækker vi ferien til 10-12 dage. Når bilen først vender snuden mod nord kniber det mere med tålmodigheden - så tager vi gerne 2 lange køredage for at komme hjem til Resenbro.

2 kommentarer:

  1. Uh, det ser dejligt ud :-) Kommer helt til at savne Provence, hvor vi har holdt ferie flere år i træk (bjerglandsbyer) :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tror også det bliver Provence, næste gang vi får 3 ferieuger i træk..med det vejr vi har nu får man lyst til at emigrere..:(

    SvarSlet