Juleafslutning

Mørket har sænket sig denne usædvanligt milde (men temmelig blæsende) 2. juledag, og mange af os må se i øjnene at hverdagen kalder i morgen.

Her i Resenbro har vi nydt to fredelige og afslappede juledage med alt hvad dertil hører: Lækker andesteg, skøn vin, god kaffe med chokolade og en lille en, fine pakker under grantræet. Førstejuledags-frokost med sild, hjemmelavet sylte, laks, rejer og hjemmebagt brød. Fru Nielsen kom på besøg og gjorde frokosten ekstra hyggelig.

I morges var vi så klar til at takke julen af for denne gang, træet blev stillet ud i haven igen og de to gamle nisser, som min mor strikkede til mine børn for 30 år siden, blev sendt hjem til Grønland. Vi har nemlig sat os for at bruge juleferien til at sætte nyt loft op i stuerne.

Kl. 10.00 var dagligstuen ryddet og det mest nødvendige placeret midlertidigt i spisestuen. Alt andet blev båret i kælderen, hvor vi heldigvis har et godt og tørt værelse det kunne stuves sammen i. De gamle loftplader blev hevet ned og smidt i traileren. En gipsplade bag brændeovnen er fjernet, for skorstensfejeren kræver den udskiftet. Ved fælles hjælp fik vi hæftet de tunge, lange baner plastik op under loftet, og Lars er nu igang med at tilpasse forskalningen, som de nye loftsbrædder skal sømmes fast i.

Det bliver spændende at se, hvor langt vi når inden Nytårsaften. Det er mit job at male væggene, men jeg skal på arbejde de næste dage, og til Bornholm torsdag/fredag. Lars er heldigvis en flittig mand, så jeg satser da på at vi kan sidde i den 'nye' dagligstue på lørdag, når vi skal skåle nytåret ind.

Indtil da må vi nøjes med den lille stue, men her er faktisk ganske hyggeligt...

Lampekøbet

På opfordring viser jeg da gerne vores lampekøb frem - men sådan nogle er lige så svære at fotografere som at købe!

Og så måtte jeg også lige rydde lidt op først..

Ved vinduet nyder vi at kunne kigge ud over haven og stolene er gode at sidde i, men vi sidder her nu mest i vintertiden og manglede derfor læselys. Ikke nemt, når lampen skal placeres midt foran vinduespartiet. Lampen, vi fandt, er ret diskret og med en lysdæmper for hver lyskilde. Ret genialt fordi den så også kan erstatte hyggelamperne i vindueskarmen. Her fotograferet med og uden blitz i den grå eftermiddag.

I det mørke sofahjørne stod før et lille klaprist-bord med en bordlampe. Ikke særligt genialt, for det var umuligt at komme til at gøre rent (også fordi der ligger en masse ledninger og flyder, men dem skal vi se at have styr på i juleferien..).

Den simple rispapirlampe giver et fint, blødt lys, og den er let at flytte når støvsugeren findes frem.

Silkeborg i julestemning

Det er ikke ofte at vi kører ind til byen i weekenden, selvom vi egentlig synes det er hyggeligt at daske en tur sammen ned ad gågaden hånd i hånd. For det meste vil vi bare hellere være hjemme, hvor der altid er et-eller-andet der skal ordnes, og er det sommer og solskin nyder vi at være i haven.

Men nu er det jo snart jul, og så kan det være på sin plads at trække hinanden op til et par julegaveindkøb. De blev så klaret i lørdags, men på vejen tilbage til bilen faldt vi lige indenfor i lampeforretningen...

Lamper er noget af det mest problematiske, jeg lige kan komme i tanker om. Du står midt i en alt for lille butik omgivet af sådan cirka et par tusinde lysende lamper - de hænger ned fra loft og vægge og står side om side hvor du end vender dig rundt. Hvordan skal man overhovedet kunne tage stilling til, hvad der bedst passer hjemme i stuen?

Ikke desto mindre fandt vi nøjagtig hvad vi manglede: en enkel og funktionel læselampe med lysdæmper, så den også kan agere mere hyggespreder om aftenen. Problemet var så kun, at Lars blev ringet op lige dér midt i beslutningen, og kaldt på arbejde...

Altså kørte vi også ind til Silkeborg søndag formiddag, og da havde jeg husket kameraet og fik nogle få, solbeskinnede stemningsbilleder af byens juletravlhed. Lampen fik vi også med hjem, ja faktisk 2, nu vi alligevel havde pengepungen fremme, og de gjorde underværker i stuen!

Helt ude i skoven

Mit solstrålebillede fra i går tog jeg lørdag eftermiddag. Efter at have inspiceret egen have, gik jeg lidt op ad villavejen til den lille stribe skov, som deler to små boligkvarterer. Skoven er så vidt vides privatejet, og får stort set lov at passe sig selv. Her vokser næsten udelukkende nåletræer, med nogle få birk imellem, og skovbunden er overalt dækket af et tykt lag mos.

Måske et lidt underligt sted at vælge i jagten på sollyset, men jeg har længe haft i tankerne at jeg måtte forsøge at fotografere denne noget specielle skovbund, som er utrolig smuk i det rigtige lys. Der var nu temmelig mørkt derinde i den tætte bevoksning, og jeg er ingen ørn til kameraindstillinger, så billederne blev ikke særligt overbevisende.

Men dér, hvor skoven slutter op til boligerne mod vest, er der tyndet lidt ud i bevoksningen, og solen havde frit spil.

Jeg må vende tilbage i det tidlige forår, når solen står lidt højere på himmelen og giver de fine grønne mospuder en fortjent eksponering.

På tilbagevejen var jeg lige henne og kigge på det dybe vandhul bag vores genbo's grund. Det var her byens forhenværende cementstøberi gravede grus og sand omkring den tid, da vores hus blev bygget i 60'erne. Dybt, med tæt bevoksede næsten lodrette sider, ligger det gemt midt mellem villakvarter og rækkehuse, som en hemmelig skovsø.

Forståeligt, at området er indhegnet mod boligblokkene på den anden side, men her - på vores side - er der mulighed for et frit fald. Nogen i kommunen må ha' været sparsommelige engang....

Jagten på solstriben

Endelig! Efter en mørk og trist periode, der føles som hundrede år, fandt solen endelig frem til Resenbro igen lørdag formiddag, netop som vi var nået ind til Silkeborg for at klare et par julegaveindkøb. Desværre havde jeg ikke tænkt på at tage kameraet med.

Hjemme igen spiste vi en tidlig frokost, for Lars var blevet kaldt akut på arbejde, og jeg besluttede derfor at gå på jagt efter et par solskinsbilleder i haven.

Stubben med husløg lyste omkap med Bergeniaerne, og nød at være midtpunkt i solen.

 

Rækken af Bergenia (Kæmpestenbræk) langs hækken, som jeg omplantede i efteråret, stod med lysende røde blade direkte eksponerede i solen 

Bjergteen lyste op med sine store, skinnende røde bær og blanke blade.

I drivhuset stod en standhaftig Lobelia med et par lysende blå blomster.

Den lille nye Virburnum Tinus har jeg længe glemt at kigge til, men den så frisk og frejdig ud med mange knopper på spring. Denne art er efter sigende ikke helt hårdfør, men den er pakket godt ind i flis og visne blade, så mon ikke den overlever? Den ser ganske livskraftig ud!

Og omme i skyggen ved fortrappen lyste de sidste overlevende stedmoderblomster om kap med solen. Den lyslilla var rigtig køn i farven, men lidt mølædt...

Også Påskeklokken klarer sig i skyggen og står med store friske knopper - mens vi andre længes efter lyset og gerne går på jagt efter selv den spinkleste solstribe på en vinterdag.

Eine Kleine Weihnachtsmusik

Tredje søndag i advent er ved at løbe ud, og selv om vi ikke juler overvældende meget her i huset, så var der alligevel nogle opgaver der skulle løses i weekenden.

Rengøring (den evindelige, evigt tilbagevende og desværre nødvendige), indkøb (hyggelig fælles lørdagstur til Kvickly efter gode vintilbud og en enkelt julegave), tøjvask (selv efter to mennesker hober det sig uvægerligt op), vinduespudsning (Lars er en knag - uanset vejr og vind), klejnebagning...

Skønt det er fjerde fælles jul, vi hastig går i møde, er det første gang jeg lægger an til julekagebagning her i huset. Efter mødet med de jyske bageres monsterklejner, som Lars plejer at købe med hjem et par gange i december, har jeg besluttet at han skal smage mine hjemmelavede af slagsen.

Nu er jeg ikke klar over hvor kendte de jyske klejner er i resten af landet, men jeg kan forsikre jeg for, at de absolut ikke er KLEINE. Nærmere monsterstore (20-30cm lange). Bløde, brøddejagtige, men tørre indeni. Nogle gange belagt med et klistret lag lyserød glasur.

Altså gik jeg lørdag i gang med dejen efter min gamle, gennemprøvede opskrift med ægte smør, revet citronskal og økologiske æg. Samtidig havde jeg selvfølgelig gang i 2-3 andre ting i køkkenet - man skal jo være rationel i disse juletider - stegen var sat i ovnen, og når jeg nu alligevel skulle rive citronskal, passede det med at rive appelsinskal til en fromage (inspireret af brdr. Price forleden) og blande dej mens husblasen fik tid til at stivne...

Dejen så lækker ud og var pakket godt ind i Vitawrap da jeg fik øje på sukkerbøtten. Klejner uden sukker? Forsøgte så godt jeg kunne at ælte de manglende 120g melis ind i den færdige dej, og lagde den så på køl.

Absolut ikke nogen god idé, kan jeg hilse og sige fra min tålmodige kæreste, som jeg havde tilsagt til klejnevridning søndag eftermiddag.

Jeg måtte forsikre ham om, at det ikke er udseendet det kommer an på, og en tur i den varme oliegryde pyntede da også på kagerne, som smager ganske som de skal efter mine begreber. Måske lidt for meget citron?

Jeg påtog mig rengøringen af de ualmindeligt klistrede køkkenborde og kageruller, mens Lars gik i garagen efter en velfortjent kold øl.

Nu sidder jeg så lige og sunder mig ved spisebordet, hvor det søde menneske havde stillet et glas rødvin klar til mig efter dysten. Julemusikken er skiftet ud med Johnny Cash: "Freedom's just another word for nothing left to loose...", og jeg glæder mig endnu engang over vores gode tosomhed.

En rystende god julefrokost

Når der har været lidt stille på bloggen den sidste uge, så skyldes det til dels at vi har været på Sjællandstur i weekenden. Planlægning og forberedelser samtidig med at jobbet jo også skal passes, så har der ikke været mange stunder til overs..

Men da først bilen var pakket og vi lagde ud fra Dybdalsvej fredag kl. 14.00 i fint solskinsvejr, så slappede vi af og nød fridagene.

Kl. 17 ankom vi til Postgården i Sorø, et ærværdigt gammelt hotel - lidt slidt men stemningsfyldt - midt på byens gågade. Vi havde besluttet os for en afslappet kæresteaften med overnatning, før turen gik videre til familietræf.

Hvor pragtfuldt at indlogere sig på et nydeligt kvistværelse, udstyret med en øl og et glas vin, og have god tid til bad, omklædning og lidt smukkeseren. Kl. 18.30 entrede vi den hyggelige (men desværre noget mennesketomme) restaurant, hvor vi blev modtaget af en frisk ung tjener.

Boblevand til velkomst, tre retter yderst veltillavet mad med dejlig vin, så kunne vi ikke rumme mere. En god nattesøvn var påkrævet, og jeg (som normalt står op kl. 6 også om søndagen) formåede at sove til kl. 8.

Efter en udmærket morgenbuffet kunne vi pakke sammen og fortsætte turen til Lyngby, hvor min mor lagde hus til familiens årlige juletræf. Med god hjælp fra min søster og svoger stod bordene opdækkede i stuen, og efterhånden som børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn ankom blev buffeten fyldt op med de lækre, medbragte retter. Mor insisterer dog stadig på selv at lave sylte, leverpostej og rødbeder - og brunkager til kaffen - og det er altsammen stadig uforligneligt.

Før, under og efter maden hyggede de 9 oldebørn sig helt overdådigt med hinanden. Jeg fangede nogle af dem på værelset, hvor de var igang med en juleguirlande, men de mindste sov i deres barnevogne udenfor.

Da jeg ikke ser mine 5 børnebørn i julen, fik jeg lov at give dem deres julegaver denne dag. Gaver, som bliver mindre og mindre for hvert år - men de så nu ud til at falde i god jord, og det er vel egentlig også det vigtigste. Særligt mine hjemmesyede (lidt for store og ikke helt perfekte) julekjoler til de mindste piger gjorde lykke. Selv om mine billeder alle blev mere eller mindre rystede (snapsen?), så er forventningens glæde da til at få øje på hos Karen og Freja!

Udestuejulehyggedekorationer

Hermed skal det afsløres: Jeg er en dårlig fotograf og elendig til at lave juledekorationer. Ikke desto mindre gik vi (Lars, Morten og jeg) en tur til den lille strimmel granskov, vi er så heldige at have få hundrede meter fra hjemmet. Udstyret med saks og bæreposer hjembragte vi det flotteste mos og lav, fyrrekogler, tyttebærkviste og lidt ædelgran. Selvfølgelig havde jeg glemt kameraet, så I må have nogle billeder tilgode fra den lille skov, som faktisk er ret flot og særpræget.

Udestuen var i søndagens anledning godt varmet op af brændeovnen, så poserne blev tømt på spisebordet og ler, oasis, lys og et par skåle fundet frem sammen med kaffe, Cola og et enkelt glas gløgg. Morten var nu lidt misfornøjet med at jeg havde 'glemt' æbleskiverne, for det mente han nu nok hørte til Gløggen!

Min nye fine patêskål fra Alsace blev forklædt som adventskrans, og vi fik lavet en dekoration hver, Mortens med et minijuletræ men uden lys, så han kan have den med hjem til sin egen lejlighed.

Lars

Morten

Susanne





Et hul i jorden

Mange forbipasserende har i den seneste uge undret sig og spekuleret over, hvad vi nu havde gang i. Et stort, dybt hul midt i græsplænen?

Det var Lars der, i sidste weekends allersidste dagslys, fyldte tre trillebøre med jord og huggede armtykke birkerødder over. Han havde nemlig udset sig et træ på planteskolen, som skal erstatte det gamle birketræ vi fældede sidste år. Et temmelig dyrt træ, så aftalen var at hullet skulle graves før han måtte købe det!

Fredag kom han så hjem med en 4 m høj Rødtjørn i lastbilen, desværre havde de solgt det flotte eksemplar vi havde set på, men denne ser nu også ud til at være livskraftig. Træet blev plantet efter alle kunstens regler, så mon ikke det trodser stormvarslerne for weekenden? Og solen tittede frem for en kort bemærkning, så jeg kunne forevige mand og træ fra min udkigspost på terrassetrappen.

Nu er der ryddet op igen, og jeg kan begynde at planlægge forårets projekt - for det er lige her, det kommer til at foregå!

På vej

Der er ved at gå sport i disse sjove fotoblogs (det er min søster der har opdaget dem, efter at hun selv udgav sin fotoblog fotoglæder). Det har godtnok ikke (altid) noget med haver at gøre - men det giver os alle mulighed for at få øje på nye, interessante blogs rundt i verden.

Denne gang er det Mormors Klagemur, der via bloggen Ordløs Onsdag opfordrer til at deltage med et billede under emnet "på vej".  Således kommer man - om ikke jorden - så Norden rundt med et par klik!




Fra rasteplads ved motorvejen i Alsace, Frankrig

 Begge blogge ser ud til at være noget man godt kunne hygge sig lidt med i vinterens løb...

Vinterhi

Det var en grå weekend, men passende lun til at opholde sig ude. Med tanke på de seneste års pludselige snefald og kulde stod søndagen på vinterdækning af diverse planter.

Lars begyndte nu allerede i sidste uge, han er lidt træt af at vores efterhånden mange hortensiaer ikke gider blomstre, så han afprøver metoden 'afdækning med granris'. Grundig, som han altid er, har han skabt nogle flotte skulpturer rundt i haven.

Han har også samlet visne blade sammen, og pakket dem om de nye stauder i forhaven. Vi har jo ikke mange løvtræer selv, så bladene blev hentet bl.a. i det tomme nabohus' carport.

Imens fik jeg samlet alle stokkene fra jordskokkerne og kørte dem gennem flishuggeren sammen med resterne af grenbunken. Trompetblomsten, roserne og figentræet fik en frostmåtte om fødderne, og ovenpå den et tykt lag flis. Det er min forsøgsmetode i år.

Frostmåtterne, som jeg har købt hjem til Havebutikken, ser ikke ud af så meget, men ideen er at måtten af armeret plast på 50x50cm skal sørge for at holde roden tør, så man ikke risikerer at vinterens stående væde fryser den til en isklump.

Passionsblomsten 1. november

Og så tog jeg mig sammen til at klippe Passionsblomsten ned, så den kunne komme med ind i udestuen. Den stod ellers stadig med friske ranker og blomsterknopper, men endnu engang tænkte jeg på sidste års novembersne og kulde, som med et slag forhindrede os i at gøre planterne klar til deres vinterhi.

Godt misundelige på Samsingernes strålende søndagssol måtte vi nøjes med at slutte weekenden med solens røde aftryk på eftermiddagshimlen. Det var ellers lige før vi troede, at den også var gået i vinterhi!