En travl tid er gået forud, men nu er målet endelig nået og fremtiden kan begynde. Lars er 49, jeg 53, vi har begge lange forhold bag os og har kun kendt hinanden i et halvt år, alligevel er vi stensikre på at dette er endegyldigt og det eneste rigtige at gøre. Vi skal være sammen, og så må alt andet indrettes derefter.
Jeg har været i Resenbro et par gange i løbet af foråret, og følte mig hjemme fra første færd. Huset er rart, lyst og højloftet, indretning og størrelse passende. Resenbro er en rolig lille gennemkørselsby 6 km fra Silkeborg, placeret langs Gudenåen og med skovklædte bakker i ryggen. Dybdalsvej er adskilt fra landevejen af det gamle banelegeme, som i dag ligger hen som grønt område, og - når vi lige glemmer Jyllandsringens tilstedeværelse 1 km herfra - meget fredeligt og roligt. Få minutters gang til skoven, en kort cykeltur til det åbne landskab.
Alt skulle således være den rene idyl, men lidt malurt skal der åbenbart være i bægeret. Aftenen før afrejsen fra Bornholm får jeg besked om, at min far netop er død. Det lægger naturligvis en dæmper på glæden, for jeg har ikke mulighed for at være hos min mor i København, vi er bundet af færgebilletter og den aftalte flytning. Heldigvis er mine søstre hos hende.
Og mens vi næste formiddag sammen med gode venner hjælper flyttemanden med at tømme bilen, kommer han uheldigvis til at sætte læsserampen ned over min venstre fod, som bliver mast til ukendelighed i sandalerne. Jeg bliver anbragt i skyggen; med foden i en balje koldt vand er jeg sat totalt ud af spillet.
Stædig som altid nægter jeg at tage på skadestuen, der er ikke noget brækket! Gert kommer med en frisørskammel på hjul, og den bliver min redning de næste uger mens jeg triller rundt og pakker flyttekasser ud. Jeg kan kun hoppe på ét ben og det hele er noget uoverskueligt.
Fra min stol på terrassen kan jeg se det meste af grunden, skoven bagved (og naboens skurvogn), og jeg har god tid til at tænke over hvordan dette sted mon med tiden kan blive til en have. For en have - efter min opfattelse - er der absolut ikke tale om i foråret 2008:
En fortsættelse på historien, dejligt. Jeg følger spændt med.
SvarSletÆrgerligt med den flytterampe over foden, det har da sat dig ud af spillet i temmelig lang tid. Ikke rart midt i en flytning og så et dødsfald, det var hårde odds fra starten.
Rart at vide, at historien ender godt :-)
At starte uden have er jo også en begyndelse og så er alle muligheder åbne :-) Men du slutter lige midt i din spændende historie - kan næsten ikke vente med fortsættelsen, for der kommer da en fortsættelse ikk'?
SvarSletGlæder mig til fortsættelsen :-)