Køkkenet trængte til en kærlig hånd, de sorte skabslåger gjorde rummet dystert og bordpladen var totalt nedslidt, så jeg startede med at slibe og male lågerne én for én. Den gamle laminat blev udskiftet med en massiv asketræsplade, og sammen med et nyt komfur og et mindre spisebord ændrede det hele karakter.
Og så drog vi i september af på vores første fælles ferie til Frankrig - for vi var jo nyforelskede, og tid til at være sammen, det SKAL der være plads til.
Garagen var det næste og noget større projekt. Den var mere end 40 år gammel, utæt og alt for lille til alt vores habengut. Mens jeg haltede rundt derhjemme, gik jeg derfor igang med at tegne og ansøge og indhente tilbud fra håndværkere - og så flyttede vi alt skramlet ud i et telt købt til formålet. Den gamle træbygning rev vi ned og kørte væk, og det nye værksted blev muret op i løbet af efteråret, men teltet holdt kun indtil den første storm lagde det ned.
Til gengæld så resten af haven faktisk helt hæderlig ud dér i efterårslyset, og jeg havde allerede forårsplanerne klar i tankerne...
Det blev til et flot køkken. Det var godt, det ikke blev tidligt vinter det år :-)
SvarSletJa, det pyntede sørme på køkkenet. Hvor er det sjovt at se udviklingen - glæder mig til fortsættelsen :-)
SvarSlet