mandag den 20. august 2012

Økologiens Have med mere

Cyklerne blev læsset på bilen søndag formiddag og vi kørte gennem det smukkeste høstlandskab mod Odder. Første stop var et besøg i Økologiens Haven, som jeg har læst lidt om på nettet.

Haven er stor og inspirende, men desværre ikke så velpasset som den nok har været engang. Økonomien er her - som alle steder - et problem, men en gruppe frivillige knokler ivrigt for at holde hjulene igang.

Det var allerede ustyrligt varmt, men vi sugede nogle ideer til os, fik et par "huskebilleder" med hjem og sluttede af med en kop kaffe i den lille café.





Bemærk udsmykning i Rionettet!

Derfra gik turen videre ad små snoede veje mod øen Alrø i Horsens Fjord. Øen er forbundet med en dæmning, er temmelig flad og ca. 7 km lang - en overskuelig cykeltur for os, som ikke netop er i træning. Noget overraskede blev vi dog over den stadige biltrafik der var på øens eneste vej, som snor sig mellem gårde og marker. Ved vejs ende, hvor vi havde regnet med at spise vores madpakke i strandkanten med udsigt til den fri natur, var den lille parkeringsplads fyldt op med tyske, hollandske og danske biler, og folk lå afklædte og svedige side om side på den solstegte og meget smalle sandbred. Vandet var blikstille og noget plumret at se til, men der blev badet fra en lang badebro.

Vi vendte cyklerne og fandt skygge bag en hæk. Herfra kunne vi følge en strøm af biler, som alle havde planer om at besøge øens café - men skuffede måtte vende om fordi alt var optaget. Noget tankevækkende her langt uden for lands lov og ret...


Det er Caféen i baggrunden..

Havhest med udsigt til Snaptun

På tilbagevejen gjorde vi nogle små holdt: ved den smukke kirke, et lille, privat loppemarked og en butik med skønne hjemmestrikkede sager og andet godt kunsthåndværk.




Cyklerne blev igen hængt på bilen og vi kørte hjemad over Skanderborg. Her fik jeg lige lyst til at gøre holdt ved søen, og vi fandt et cafebord med nogenlunde skygge. Kaffe, småkager og isvand blev serveret - og så var den søndagsfridag vel også godt brugt!



lørdag den 18. august 2012

Lørdagshøne?

Godt nok havde vi fulgt vejrprognoserne i løbet af ugen, men at vi i dag, lørdag, skulle nå op på 32,6 midt på eftermiddagen var ikke ventet!

Lars valgte at tage på en dagstur på motorcyklen sammen med nogle af "de gamle gutter", det er ikke ofte han får luftet mukkebikken og han kan vel også trænge til at komme lidt hjemmefra...

Og jeg kan vel godt være alene hjemme par timer, nu jeg har selskab af de andre høns!




Jeg havde masser af haveplaner og lagde også ud med oprydning og diverse fra morgenstunden, men da gutterne vinkede farvel kl. 10.45 var her allerede stegende hedt. Nuvel, min søde mand havde allerede i går lagt en flaske rosévin på køl til mig, så hvorfor ikke trække havestolen i skygge, smække benene op og nyde et formiddagsglas og et (lånt) ugeblad?

Efter en tidlig frokost fandt jeg malersagerne frem, for det er efterhånden blevet en tradition når Lars en sjælden gang er hjemmefra i weekenden. Jeg nyder at koble helt af og lege med farver og former, og fik da også makket lidt mere med et billede fra sidste weekend som jeg endnu ikke er tilfreds med. Der blev dog hurtigt alt for varmt også i markiseskyggen.

På en tur op til hønsene med en godbid mærkedes det tydeligt at skyggen under fyrretræerne klart var at foretrække. Havestol, staffeli og andet malergrej og en flaske koldt vand blev fluks båret derhen, og med 3 nysgerrige høner som tilskuere var det ikke så svært at finde motivet. Et gammelt lærred med et ikke opsigtsvækkende blomsterbillede endte som baggrund for mit første forsøg som hønsemaler.



Lars nikkede genkendende til hønen, da han kom hjem hen på eftermiddagen, og så gik vi ellers igang med at forberede en lækker lørdagsmiddag på grillen. I morgen, har vi aftalt, læsser vi cyklerne på bilen og kører en tur ud i det blå for at nyde sommeren fuldt ud mens tid er.

tirsdag den 14. august 2012

Lavendelmarker

Det skal ikke være nogen hemmelighed at både Lars og jeg er ret glade for et godt glas rødvin - og helst den franske, så vidt økonomien tillader det!

I vinter besøgte vi hjemme i Silkeborg en vingrossist, som også har åbent for detailsalg. Spændende vine fra hele verden, og en frisk ung mand som ikke er bange for at lukke en flaske op så vi kan smage på varerne. Vi blev meget begejstrede for en Rhonevin fra Valreas, godtnok alt for dyr men med et fornuftigt afslag ved køb af en kasse...

Denne vin valgte vi naturligvis til vores bryllupsfest, og den er stadig dejlig, men hvad vi ikke vidste da vi købte den var, at byen Valreas faktisk ligger kun 30 km fra vores lejede feriehus. Torsdag vælger vi derfor at se byen og området, som ligger lidt oppe i forbjergene til Mont Ventoux. Måske kan vi finde et sted at købe lokal vin?

Vi havde nok forestillet os noget med landlig idyl og vindbonder, og bliver derfor lidt overraskede over at komme til en pulserende, tætbebygget og trafikalt meget livlig by. Da vi ikke aner hvad der er værd at se hér, finder vi en parkeringsplads ved en indre ringvej. Jeg har fået øje på et skilt mod "den gamle bydel", og det bliver vores mål.





Et smalt stræde leder os op til en højtliggende kirke, med et smukt kirkerum som desværre ikke lader sig fotografere. Vi går lidt på må og få i den velholdte men absolut ikke prangende bydel. Her er stille og roligt med nogle få lokale butikker og ikke det mindste turistpræget. Vinbutikker ser vi heller ingen af.

Efter en slentretur vender vi tilbage til bilen og begiver os uden for byen, for at se lidt på oplandet. Vi er også sultne og længes efter madpakken, men netop på dét punkt kan Frankrig godt være lidt vanskelig. Man skal være ualmindelig heldig for at finde et skyggefuldt sted at parkere, og bænke må man ofte nøjes med at tænke sig til. Med pegefingeren i kortet dirigerer jeg os mod en lille landsby, som dog kun er en MEGET smal og stejl vej mellem en håndfuld huse. Lykkeligt nede igen deler vejen sig med skilte mod stednavne, som ikke findes på mit kort. Heldigvis er der en nogenlunde grøn græsplæne med et par skyggefulde træer, så vi får åbnet for køletasken.

Bagefter følger vi en smal vej, som på mit kort ser ud til at ende blindt men ikke er skiltet som sådan på stedet. To minutter efter kører vi gennem det smukkeste landskab med abrikostræer, olivenlunde og lavendelmarker. Det var jo her vi skulle have holdt frokostpause!






Hér lykkes det mig også at få et nogenlunde godt foto af en smuk og ukendt sommerfugl


Vejen ender ganske rigtigt blindt, men inden da når vi at se en mark hvor lavendlerne netop er høstet og stakket på den mest dekorative vis. Det var en dejlig afstikker, og vi kørte hjemad mod Les Farjons med fornemmelsen af en rigtig god dag - men desværre uden vinindkøb!

mandag den 13. august 2012

Det antikke teater i Orange

Onsdag lover Meteo France vindstille og op til 36 grader hen på dagen, og vi har planlagt en tur til Orange for at se nærmere på byen og det gamle, romerske teater. Der er ikke meget over 10km til Orange, men vi opdagede mandag at trafikken er tæt, så vi drager tidligt afsted for ikke at holde i kø hele formiddagen. Det går også fint med at finde den store parkeringsplads nær teatret, nu er det bare med at finde ud af i hvilken retning vi skal gå? Der er mærkeligt nok ingen skilte, der viser vej.

Lige bagved parkeringspladsen rejser en bakketop sig, og det skal vise sig at netop dette højdedrag har været grundlaget, da teatret for et par tusinde år siden blev bygget. De kæmpemæssige sandsten er hugget ud af bakken, og på afstand ses det tydeligt at byggeriet nærmest vokser ud derfra.




Endnu engang må vi undre os dybt over oldtidens kæmpebyggerier, for vi begriber ganske enkelt ikke hvordan det har kunnet lade sig gøre - helt uden alle de hjælpemidler, som vi i dag anser for aldeles nødvendige.

Det åbne teater bruges den dag i dag til både teaterforestillinger og koncerter. Denne dag var scenen (som dog er ombygget i nyere tid) klargjort til en forestilling, og i 'orkestergraven' stod nodestativerne parate - med en tøjklemme i hver - til et større orkester. Desværre havde jeg ikke forudset, at kameraet var ved at løbe tør for strøm, så det blev kun til nogle få billeder...




Varmen kom snigende og vi gik lidt gennem gaderne på må og få for at finde en hyggelig café, men endte alligevel på den store plads overfor teatret. En kold øl i skyggen var tiltrængt. Madpakken blev efterfølgende spist siddende på bilens bagsmæk før vi kørte hjemad.

lørdag den 11. august 2012

Skrabehøns

Lars har normalt fri om fredagen, og i går havde han planlagt at klippe bøgehækken (for anden gang i år). Mens han går derude mærker han hønsenes nysgerrige blikke - de står stille i flok og følger hans færden - og han er helt sikker på at det må være meget kedeligt for dem!

Hvad gør min søde mand så? Jo, han kører selvfølgelig i byggemarkedet efter en rulle hønsetråd og udvider hønsegården med et stort indelukke i skyggen under fyrretræerne og hentede en stor portion frisk kløver og græs.

Her er de på vej ud




og her i lystig myrejagt



Der var en vældig leben og graven og skraben, da jeg kom hjem fra arbejde. Ingen tvivl om at de nød det allesammen inkl. Lars.

Hen under aften stillede jeg en skål frisk grønt indenfor i buret, for der må være grænser for friheden. De to af damerne fulgte øjeblikkeligt med mig, mens den tredje forvirret løb frem og tilbage langs hegnet på den forkerte side. Den kunne nok se maden - men ikke lige finde derind. Det så ustyrligt morsomt ud, men desværre havde jeg ikke kameraet med mig.



torsdag den 9. august 2012

Trist morgen

Det var stadig blæsende i går, så hønsene opholdt sig mest i det lave bur under hønsehuset, men de er meget sociale og kommer straks frem når jeg nærmer mig. Måske har jeg en godbid med? De er ret glade for friske salatblade, lidt græs (som naboen åbenbart plukker til dem?) og fuglegræs, men jeg prøver at lægge hvad jeg har af rester fra salatskålen.

Sidst på dagen lagde jeg mærke til, at den ene høne stod ret op og ned og sov. Mens vi drak aftenkaffe holdt jeg øje med den fra stuevinduet, og den så ikke ud til at flytte sig, og de andre høns gik bare uden om den. Henad kl. 21 gik vi så derned for se om de selv havde tænkt sig at gå i seng, og da havde hun lagt sig i sandet og så meget træt ud.

Kort efter valgte de 3 høner at skride til køjs, men den trætte blev liggende inde under huset, så vi var lidt i tvivl om hvad vi kunne gøre. Lars fik pirket lidt til hende så hun flyttede sig ud i løbegården, og jeg valgte at løfte hende op i huset til de andre. Lemmen blev lukket og snart blev der ro.

Nu til morgen var jeg urolig for hende og gik ned for at lukke dem ud kl. 6.40. Straks jeg åbnede lemmen kunne jeg se at hun lå lige inden for, og jeg gik efter et par handsker.

Mærkeligt nok forblev de 3 andre i huset, indtil jeg åbnede til huset og bar den døde høne ud. Først da entrede de trappen og kastede sig over det friske foder.

Jeg ved ikke, hvad der er hændt og om vi har gjort det rigtigt. Det kan være hun var syg allerede da vi hentede hende i lørdags - forhåbentlig er det ikke noget der smitter de andre. Det er svært at være nybegynder!

onsdag den 8. august 2012

Så står vi op!

Høns og sengetid er vist et vidt begreb - så vidt jeg kan læse mig til er alt mellem kl. 19 og 23 normalt. Det ser ud til at vores høns helst vil vente til solnedgangstid, for efter mange forsøg med at lokke dem i aftes, fik de lov at gå i fred mens vi drak vores aftenkaffe. 21.10 valgte de 3 så pludselig at skride til køjs, mens den fjerde stod dernede og kaldte ynkeligt. Den er åbenbart lidt ræd for trappen, men da jeg trådte ind i hønsegården humpede den sig alligevel op.

Måske var det også dén, der tøvede længst her til morgen? Jeg fik et sjovt lille videoklip efter at have lukket op for damerne, hvor de tumler ud i lyset, men min tålmodighed slap op da jeg ville forsøge at uploade det her. I må derfor nøjes med et par billeder fra i aftes. Måske videoen kommer på en anden dag....

Link til video på YouTube.

I aften får de lov at være lidt længere oppe, så kan det være at de finder deres senge helt af sig selv?







tirsdag den 7. august 2012

At lægge høns i seng

Midt på eftermidagen blev der mærkbart roligt i hønsegården, og jeg måtte lige derned for at kigge til kræene. Tre af dem stod helt stille og tæt sammen i et hjørne - men hvor var den fjerde? Forsigtigt lindede jeg på døren til huset, og dér lå hun lige så fint 'på rede' i strøelsen. Altså havde hun selv fundet ud af at komme op ad trappen, stort fremskridt!

Straks jeg lukkede døren begyndte hun højlydt at "gokke æg" derinde, mere og mere inderligt så det var lige til at få vand i øjnene af, og så blev hun pludselig stille. Et øjeblik gik, så kom hun på benene og kurede lidt klodset ned ad trappen til de andre.

Tænk, at hun allerede ville lægge æg, vi havde ellers fået at vide at der godt kunne gå op til en måned efter en flytning. Desværre kunne jeg ikke finde noget æg i reden, men hun gjorde da et helhjertet forsøg!




Det blev også lidt af en udfordring i aftes at få de kære høns i kassen. De var tydeligvis ved at gå til ro henad kl. 19.00, men foretrak at klumpe sig sammen i buret nedenunder huset. Efter nogen overvejelser skar Lars et stykke pap til, så vi kunne lukke af for denne del når jeg havde gennet dem forsigtigt om i den store løbegård. Flere gange belavede de sig på at gå til ro i sandet under trappen - men langt om længe (da klokken havde passeret 21) tog den modigste springet og skred op ad hønsestigen. Hele den gokkende flok fulgte efter og blev forsvarligt lukket inde og vi kunne alle gå til ro for natten.

Lars gik dog lige i værkstedet først og sømmede tagpap mellem stigens trin, for den er helt klart for glat til hønsefødder.

Kl. er 7 nu tirsdag morgen, og jeg har netop ordnet hønsegården og forsynet den med frisk vand og foder og lukket lemmen op. Allerede mens jeg gik efter et par salatblade kom de alle ud, og denne gang gik det meget bedre med trappen.

De gør store fremskridt, mine små høns, så dumme er de nok ikke! Nu venter vi bare spændte på æggene...

mandag den 6. august 2012

Markedsdag

Ingen Frankrigstur uden marked! Der er nemlig ikke noget mere fransk end sådan en tidlig formiddag i en mindre by, hvor boderne står side om side gennem samtlige gader og stræder. Til trods for at området Vaucluse kan prale af at have mindst ét marked hver eneste ugedag valfarter både turister og lokale til de store formiddagsmarkeder, og man skal stå tidligt op for at finde en parkeringsplads.

Vi valgte tirsdagsmarkedet i Vaison la Romaine og startede den 30 km lange og flotte køretur ved 8-tiden. Byen er anlagt i romertiden, og skulle være et besøg værd i sig selv, men jeg må indrømme at med det leben der er i forbindelse med en markedsdag er det ganske umuligt at se på bygningsværker og andre seværdigheder. Her er det udelukkende handel, det gælder!

Det er også komplet umuligt at fotografere i de tætpakkede gader, så det blev kun til nogle få stemningsbilleder. Til gengæld fik jeg købt et par flettede tasker, en Provencedug og en fin keramikkande, og selvfølgelig også lidt grønsager til aftensmaden. Ærgerligt, at det er så begrænset hvad man kan nå at spise i løbet af de få feriedage, for der er usandsynligt mange spændende og fristende lækkerier af både sødt og sundt.



Dynger af hvidløg set fra en caféstol



På hjemvejen holdt vi ind ved en lille, stille bjergby - Seguret - og spiste vores medbragte mad under et skyggefuldt træ. Bagefter - i den hede middagsstund - slæbte vi os op gennem de smukke, smalle og oldgamle brolagte gader og blev belønnet med den flotteste udsigt.


Endnu et fantastisk, gammelt hus - og en Nerie


Hønespring

Det var ikke nemt at koncentrere sig om arbejdet i dag, for jeg tænkte hele tiden på de stakkels høns derhjemme. Mon de selv kunne finde ud af at forcere hønsetrappen, så de kunne komme ud og finde mad og vand? Jeg kunne jo ikke så godt jage dem ud af huset i morges, da det væltede ned med vand fra oven (naboen siger, der er kommet 24 mm). Heldigvis var der stadig feriestilhed på jobbet, så jeg var tidligt hjemme og skyndte mig straks ned til hønsehuset.

Dyb stilhed og ikke det mindste spor af at der havde været høns ved madskålen. Da jeg forsigtigt lukkede den udvendig låge til huset op, sad der 3 rolige høner på pinden og den sidste baskede lidt rundt i strøelsen. Jeg lukkede igen og forsøgte at lokke dem fra løbegårdssiden med æblestykker. Ingen reaktion. Så satte jeg en skål vand op til dem, de skulle jo nødig dø af tørst, og det satte dem lidt i bevægelse. Den modigste lugtede en æblebid på trappen, stak et ben frem - og gled elegant et trin ned. Vingerne kom i bevægelse og snart stod den nede ved fodertruget.

De tre andre måtte jeg skubbe blidt til, så fulgte de efter. Sådan, så er det spændende at se om de selv kan finde op igen til aften?



Havehøns alias Dværg Wyandotter

De sidste feriedage herhjemme i Resenbro har vi (især Lars) haft travlt. Det flotte hønsehus, som mine børn og svigerbørn var gået sammen om at forære os i bryllupsgave, skulle samles og gøres klar til at modtage de første beboere. Der blev gravet grundigt omkring hus og løbegård og kyllingenet blev forankret hele vejen rundt, så både høns og ræv vil få vanskeligt ved at grave sig under.

Lørdag eftermiddag stod det hele klar med foderautomat, strandskaller, strøelse og hele molevitten. Nu manglede vi kun at finde nogle passende høns. Jeg havde fundet frem til en hønseavler og aftalt et besøg søndag formiddag, og vi drog spændte afsted i solskinnet.

"Hønseavleren" var 3 raske drenge, som passede et utroligt menageri af fugle og fjerkræ i alle afskygninger på deres forældres landsted. Her var bure og indhegninger alle vegne med duer, papegøjer, ænder, gæs og høns i alle regnbuens farver kaglede og gokkede lystigt under ordnede forhold og åben himmel.

Jeg havde udset mig racen 'Gul Sussex' som er flotte, rolige høns med en god æglægning, men set i forhold til deres fremtidige bolig syntes vi alligevel de så lidt for store ud. Ved siden af gik en flok små, runde og dunede høner sammen med den smukkeste lille hane. Agerhønsfarvede dværg-Wyandotter, som godt nok ikke er så farvestrålende, men perfekt matcher vores naturhave og tilmed er overordentlig rolige og tillidsfulde.

Fire høner kom med hjem i en flyttekasse (men hanen måtte vi lade blive), og snart indtog de den skyggefulde ende af hønsegården. Hvad vi havde glemt at undersøge var, om de var vant til at gå på trapper? Ved hønsesengetid havde vi en del besvær med at lokke dem op på første sal, men ved nabo Ole's gode hjælp lykkedes det at bakse dem derop.

De har vist sovet roligt i nat, og jeg har været ude for at skifte vand og åbne lemmen. Så er det spændende at se om de vover sig uden for, men det bliver nok ikke lige nu, hvor regn og torden står over vores hoveder.


Fire Wyandot høner ankommer

søndag den 5. august 2012

Avignon

Mandag morgen blæser det stadig kraftigt, men vi har bestemt os for at køre de 40 km sydpå til pavernes by, Avignon.  Den korteste rute går tværs igennem Orange, som viser sig at være overordentlig befærdet, og da vi nærmer os den gamle bydel i Avignon bliver trafikken ikke mindre kaotisk. Jeg husker byen fra et kort besøg i 1994, da al bilkørsel stoppede uden for bymuren, men nu leder skiltene mod pavepaladset os ind i en kæmpemæssig snørklet parkeringskælder, hvor det lykkes os at finde en af de sidste ledigige pladser på 3. etage under jorden.

Elevatoren fører direkte op til den enorme plads foran 'Palais du Pape'. Herfra trækker jeg Lars med gennem de smalle butiksgader, som i min erindring er smukke og fredfyldte, men idag forekommer snuskede og særdeles overfyldte med turisme og turister. Det vrimler med boder, cafeer, gøglere, sigøjnere og plattenslagere.




Vi søger ud til bymuren og Rhone floden og finder Pont d'Avignon, den halve bro fra oldtiden, som det aldrig er lykkedes at bygge op igen.



Tilbage ved paladset forcerer vi menneskemængden og følger den brede trappe op til toppen. Her viser sig at være en fin park (selvfølgelig med iscafé og souvenirbutik) og en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab.






Selve paladset opgiver vi at se, for varmen er nu påtrængende og køen ved billetsalget uoverskuelig. Tanken om den skyggefulde terrasse ved huset i Les Farjons er mere tillokkende.