Forårsdrømme og hårdt arbejde

Foråret 2009 starter tidligt, allerede i februar er det lunt og tørt nok til at forberede alle de drømme, vi har planer om at føre ud i livet inden sommeren kommer. Først og fremmest et drivhus, som jeg kan mærke at jeg slet ikke kan undvære.

Vi har forlængst besluttet os til hvor det skal stå, men derfra og til at muliggøre drømmen er der åbenlyst langt. Den kæmpestore gamle enebærbusk fylder for meget, og hele arealet er totalt dækket med lyng. Sådan så der ud 1. februar, da jeg finder spade og greb frem:

Lars finder samtidig motorsaven frem og gør et temmeligt stort - men nødvendigt - indgreb i kæmpebusken, som bliver beskåret ind til midten på den side, der vender væk fra huset. Dér har et gammelt vildæbletræ stået og hygget sig i umindelige tider og bredt sine vildskud ud; den tynde, skæve stamme syner ikke af meget. Til gengæld viser det sig at roden er megastor, og det kræver en hel dags hårdt arbejde at grave den fri.

Tålmodigt gennemgraver jeg et areal på omkring 30 kvm, trækker lyngplanter op og fjerner de tykke, seje rødder et spadestik ned. Som det ses på billedet ovenover er det ren sandjord, men det bliver til en del trailerlæs med rødder og græs, som Lars må køre væk. De største, forveddede lyngplanter kan gå i flishuggeren, men det er besværligt og langsommeligt.

Tilsidst lægger jeg et tykt lag sand og grus - som vi har tilovers fra forhaven - ud over hele arealet. Sådan, så er der klar til drivhusmontøren, men det må vente til påskeferien.

I det fjerneste hjørne af grunden ud mod vejen har jeg bestemt mig for at urtehaven skal være, men også her skal der slides før ønskerne kan realiseres. Der er ikke så meget lyng, til gengæld har de vilde kaprifolier bemægtiget sig denne del af haven, og det er ganske ubeskriveligt hvor mange rødder og udløbere disse smukke klatreplanter har. Som spaghetti ligger de under jordoverfladen og filtrer sig ind og ud mellem rødderne af de træer, som er fældet men ikke fjernet. Der står en kæmpe birkestub, som kaprifolien er ved at erobre, og jeg vælger at frede den netop dér.

Midt i marts

Planen er at fjerne så meget som muligt af de levende rødder, planere det skrånende areal ud med resten af sandet fra indkørslen, lægge træflis på og derefter bygge højbede til urtehaven. Et mindre stykke graver jeg dog mere grundigt igennem, for der skal være plads til et par frugtbuske - og asparges - og det dur altså ikke i højbede.

For at afgrænse 'urtegården' fra resten af haven sætter vi en hæk af Sargentsæble vinkelret ud fra vejskellet, og ved indgangen planter vi vores første (og endnu eneste) æbletræ, en Guldborg. I april er vi nået et godt stykke videre, men nu er det ved at være tid for drivhusprojektet. Min datter og svigersøn vil komme og hjælpe til i Påsken, og jeg glæder mig som et lille barn..

Urtehjørnet sidst i april