Nostalgiske Pelargonier

Først de senere år har jeg fået øjnene op for pelargonierne. De har ellers altid været kedelige 'mormorplanter' i min bevidsthed - sådan nogle, som stod og hang ynkeligt og ranglede hele vinteren i et koldt gæsteværelse.

På en Bornholmsk planteskole kastede jeg alligevel min kærlighed på en sød, rosenblomstrende én af slagsen. De kaldte den "Bornholm", og da jeg netop var flyttet til øen i Østersøen måtte jeg jo ha' sådan en. Jeg har den endnu, efter fem år, og det er sådan en ranglet og lidt ynkeligt udseende potteplante som jeg engang foragtede.

Til gengæld har dens stiklingeformerede 'børn' udviklet sig til mønsterplanter, som lyser op på terrassen med deres knaldrøde blomster:

Dette eksemplar har kortere blomsterstængler end de andre, men den er flot og tæt og ser meget sund ud

Det første år i Jylland købte jeg nogle forskellige og meget billige pelargonier i Netto. I haven var der ikke mange steder at plante blomster, men potteplanterne kunne placeres på havetrappen i en slags parade:

Desværre havde jeg ingen overvintringsmuligheder for dem den første vinter, for vi rev garagen ned for at bygge et nyt værksted, så kun nogle få bitte stiklinger overlevede.

Næste år faldt jeg over en "Dronning Ingrid". Om den er ægte, ved jeg ikke, men den er smuk og livskraftig og meget nem at formere

Denne er én af Nettoplanterne, som har overlevet. I år har 4 fine stiklinger udviklet sig til kraftige og meget blomstervillige planter:

Jeg eksperimenterer lidt med hvilke 'vinteroverlevelsesmanøvrer' der skal til, når man trods alt har begrænset plads indendøre. Mest held har jeg haft med at lade én af hver af de gamle moderplanter stå i udestuen, og så laver jeg en del småplanter sidst på sommeren, som får lov at slås om vinduespladsen i vores uopvarmede, men frostfrie værksted. Her får et par af de største planter også lov at tilbringe vinteren i deres krukker.

Det er så nemt at få pelargonierne til at slå rod i et glas vand, at jeg løbende sommeren over får alt for mange planter. Men det er jo også skønt at kunne forære nogle væk, og i det hele taget skønt at kunne FRÅDSE med planter uden at det koster noget!

Her er den sidstankomne af mine pelagonier. Det er en stikling jeg har 'stjålet' et sted, men jeg har glemt hvor. Det er vist hvad man kalder en Tyroler pelargonie med lidt hængende vækst, og den lyser gevaldigt op i drivhuset lige nu:

Børnehaven

Det allerskønneste ved at skabe en dejlig have er når børnebørnene kommer på ferie. Nu er der jo desværre mindst 2 broer mellem de 5 dejlige rollinger og deres farmor/mormor, men heldigvis lykkes det af og til at få nogle feriedage med dem.
På Bornholm var jeg så heldig at have de to ældste, Rebecca og Elias, helt for mig selv i nogle pragtfulde sommerdage. Vi nød alle tre at haven levnede plads til masser af børneleg: æbletræer at klatre i, gyngen i det gamle kastanietræ, græsplæne nok til at spille fodbold, og ikke mindst en stor balje at bade i.

Rebecca kunne ikke få vand nok, men Elias ville helst være uden for baljen som en slags bademester. Vandkande efter vandkande blev fyldt fra karret og brugt til at vande farmors blomster. På et tidspunkt forlader Rebecca den efterhånden kun halvt fyldte balje, jeg luger lidt i urtebedet ved siden af og Elias bøjer sig ned for at fylde vandkanden endnu engang.

Et højt plask får mig til at vende mig om, og dér hænger knejten med hovedet i vandet og benene opad, han var for kort og baljen for høj. Pyha, godt at jeg holdt sikkerhedsafstanden, man skal aldrig lade børn alene med selv den mindste balje vand!

Imens benyttede kattene sig af at der var fri bane på terrassen. Den hvide er Ingeborg, den skildpaddefarvede Frida. To dejlige katte, som vi hentede på øens dyreinternat - sunde og steriliserede - og efter to ugers tilvænning indendøre slap løs til friheden som gårdkatte med eneret på musefangst og høloft. Herlige katte, som fik lov at blive på gården da jeg rejste to år senere.

Drivhusdrømme

Nogle gange kan der være temmelig langt fra drøm til virkelighed, det måtte jeg sande hér i mit Bornholmske paradis. Drømmen om et stort drivhus havde været der hele tiden, for jeg savnede mit glashus og det, der fulgte med i købet, var alt for lille til ophold. Problemet var bare at beslutte hvor det skulle placeres, så jeg kunne have mest mulig glæde af det.

Den del af grunden, som tidligere havde været urtehave, måtte være det perfekte sted: masser af plads, tæt ved huset og den nye havedør til bryggerset, vendt mod vest og alligevel skærmet af en høj hæk. Udendørsvandhanen, hvor vi tappede gratis vand fra egen brønd, var også på denne side af bygningerne. Perfekt, og dog ikke så lige til, for hele jordstykket var i den grad tilgroet efter mange års 'braklægning' at det krævede en hel del mod overhovedet at tage hul på opgaven.

Jeg giver nu ikke så let op, og da en dejlig pengegave fra mine forældre gjorde det muligt at investere i det helt rigtige drivhus - ja så var det bare med at finde arbejdshandskerne frem og begynde fra en ende af. Det første skridt blev et par højbede bag ved det gamle drivhus, så forårets urter kunne komme i jorden

Her ses udfordringen vist tydeligt. Spaden blev sat i sving i den stive lerjord, og børfuld efter børfuld med græs, tidsler og jordbærplanter blev kørt den lange vej rundt om gården til møddingen. Jeg huskede dog at redde en håndfuld af de gode jordbærplanter, så jeg kunne starte et nyt og mere reglementeret bed.

Imens jeg gravede og trillede med børen tømrede Aage disse flotte kasser sammen i værkstedet, og beregnede den fine symmetriske opstilling, som jeg slet ikke havde haft fantasi til. Rosenbuen ud mod marken blev bøjet i Rionet. Efter en måneds fælles arbejde kunne han også lægge soklen til det nye hus.

I slutningen af maj kom min datter og svigersøn og gav en gavmild hånd med. Huset blev rejst og arealet mellem plantekasserne blev jævnet, belagt med stenmel, stampet til og tilsidst dækket af et lag bornholmske skærver. Armmusklerne var ved at være veltrænede!



I centrum af de firkantede højbede havde jeg planlagt et rosenbed, men Aage fandt på at det skulle være sekskantet. Flot blev det, og jeg plantede lyserøde 'Bonica' roser med blå katteurt som bunddække. Dem havde jeg forkultiveret med stor succes. Til de to små kasser ved rosenbuen købte jeg 'New Dawn' klatreroser, som fik selskab af nogle lilla Scabiosa af egen avl.

Tilbage var endnu et stykke af jordbærstykket længst ud mod marken, men det måtte vente. Nu skulle der også være tid til at nyde livet og sommerens feriegæster!

Min første Rumtopf

Jeg er i blade og bøger ofte stødt på omtale af en særlig dekorativ måde at konservere sommerens frugter på ved at lægge dem i rom. Det ser jo flot ud, skulle smage skønt, og har den fordel at man kan tage "lidt af hvert" efterhånden om frugt og bær modnes.

I år måtte jeg prøve det for første gang. Det er jo ikke de store mængder bær vi har endnu - faktisk er der næsten for lidt til traditionel syltning, så jeg investerede i en billig flaske hvid rom i Kvickly (74 kr) og fandt mit mest dekorative sylteglas frem.

Søndag var tør og lun og det var tid at plukke de modne ribs fra den eneste busk, som bærer frugt i år. De to andre er kun småbørn endnu. Der var også flotte store solbær, men ikke lige modne allesammen og desuden har nogle forbistrede larver fundet vej til de flotteste bær. En håndfuld af de små, fine immerbær (skovjordbær) blev det også til.

Så var det bare om at skylle og nippe bærrene og lade dem tørre lidt på vaskebænken under halvtaget.

I opskriften fra 'Haven' står der blot at der skal bruges bær og sukker i forholdet 2:1, så jeg vejede af og fordelte frugt og sukker i dekorative lag og hældte rom på til alt var dækket.

 Glasset kunne godt have været større, men mon ikke der bliver plads til lidt blåbær også når den tid kommer. Jeg ved ikke lige hvad man gør med sukkeret, som har tendens til at lægge sig på bunden, og jeg har vist også været for gavmild med rommen for bærrene flyder ovenpå. Men flot ser det ud, og jeg overvejer allerede hvordan sådan en skefuld sommer vil smage bedst: med flødeskum - lidt vanilleis måske - eller til en lille nybagt pandekage eller vaffel?

Laks og kartoffelsalat

Det var meget varmt mandag eftermiddag, Lars var i Odense og derfor nok lidt sent hjemme, og lysten til at lave mad indendøre var ikke særlig stor. De planlagte frikadeller (med rysteribs) måtte vente, så jeg fandt en pakke med 2 laksekoteletter i fryseren.

En grydefuld nye kartofler kunne jeg skrabe udendørs, og mens de kogte på gasblusset snittede jeg en skålfuld med løg, peberfrugt og agurk i små tern. I en anden skål blandede jeg cremefraiche med salt, peber og lidt karry og satte den i køleskabet. Kartoflerne kom også på køl.

Da Lars endelig dukkede op var der kun tilbage at lægge laksestykkerne i "bøfvenderen" og grille dem 8-10 minutter. Imen kunne jeg blande salaten og vende et godt drys purløg og dild fra haven over.

Vi var sultne så jeg nåede ikke at fotografere anretningen, men det smagte skønt med et glas kold rosévin til, og bagefter nåede vi at drikke aftenkaffen uden for drivhuset før solen forsvandt.

Der var en gang en havegang

Sådan en græsplæne kan jo være ganske pæn i eftermiddagslys, nyslået, grøn og saftig som den var det denne septemberdag i 2006:

Men jeg havde altså besluttet mig for at inddrage den, stykke for stykke, og så tog jeg fat med spade, trillebør, grus og granitskærver.

Først et stykke langs med husets facade, så jeg kunne komme tørskoet hele vejen rundt:

Derefter fortsatte jeg i S-form rundt langs det lille lammeørebed, jeg anlagde som noget af det første:

Der kom skærver på, stauderne struttede og solen skinnede. Nu manglede der kun en bøgehæk langs S-formen for at afslutte første del af mit stiprojekt

Hækken blev sat en forårsdag i 2007, og i juli så den sådan ud:

Desværre kom stien til at ende dér, men når enden er god er alting jo godt, siger man!

Åben have i Resenbro

Den seneste uge har været noget koncentreret og en lille smule hektisk. En journalist fra Midtjyllands Avis kontaktede mig tirsdag efter Påske fordi hun var interesseret i at skrive en artikel om vores have, som hun havde fået kendskab til via Haveselskabets hjemmeside.


Vi har nemlig tilsluttet os Haven's Havefestival i august og samtidig tilmeldt haven som besøgshave i den nu forgangne weekend. Tilbuddet om at blive promoveret lidt i avisen var derfor kærkomment, og jeg havde da også et par hyggelige timer i onsdags med den søde journalist, Dorthe Munk Nielsen. 


Lørdag morgen kørte Lars forventningsfuld til købmanden efter avis og morgenbrød i dagens anledning. Nu er det jo ikke hverdag for os at komme i avisen, så det var noget af en mundfuld at se resultatet: et halvsides foto på forsiden af boligtillægget - og 2 hele sider inde i avisen. Flotte fotos og en velskrevet tekst, der var helt i tråd med vores samtale. Vi kunne vist godt forvente nogle besøg i weekenden.

Allerede 10.30 dukkede de første op, og 6-7 garvede havefolk nåede at blive vist rundt i haven inden regnen for alvor kom til Resenbro. Søndag morgens solskin lovede lidt bedre vejr, så jeg havde kaffekanden på plads i drivhuset kl. 10. Så skal jeg ellers love for at det gik løs!


Ved firetiden drev en byge ind over os, og de sidste gæster sagde farvel. Da var vi også ved at være godt øre af havesnak, men hold da op hvor var det hyggeligt at møde så mange oprigtigt entusiastiske havemennesker, og så tilmed have mulighed for at se vores egen have med andres øjne, at få kyndige svar på nogle spørgsmål - og selv at kunne hjælpe med svar på andre!


Trætte og lidt rundtossede sluttede vi havedagen af med en øl under markisen, enige om at der måtte have været omkring 40-50 mennesker i løbet af dagen. Umuligt at få tid til optælling, og desværre også vanskeligt at overskue at finde kameraet frem som planlagt. Men Lars havde da set sit snit til at tage et par billeder inde fra huset.

Tilbage er så bare at nyde højsommeren, nusse lidt og holde ukrudtet nede indtil Havefestivalen løber af stablen de sidste to weekender i August.

Venindebedet

Min bedste veninde Inga og jeg har delt rigtig mange gode timer gennem snart 30 år. I begyndelsen var det et fælles rengøringsjob, senere syklubben "aldrig et sting" (nej, det passer ikke, vi har syet RIGTIG meget tøj til os selv og alle vores unger). Da jeg blev alene i 2000 begyndte jeg så at dele Ingas haveglæde, og hun har lært mig mangt og meget om spændende planter.

Det var hårdt at flytte så langt væk som til Bornholm, for vi var vant til at ses hver ugedag, og jeg var derfor henrykt da Inga kom på besøg allerede indenfor de første uger. Med sig havde hun en stor pose blandede frø fra Gavnø Slotspark. Sommerfugleblomst-frø. Jeg må tilstå at jeg ikke fandt plads til dem det første år, men året efter blev de sået i mit første højbed. En herlig blanding af sommerblomster og stauder - stolte kavalerer, morgenfruer, kornblomster og en del for mig ukendte blomster - alt for mange frø på for lidt plads, men både sommerfuglene og jeg nød dem virkelig:

Året efter var jeg flyttet igen, uden at finde ud af hvilke flerårige planter der mon var i blandingen. Men jeg rådede bod på det ved at så en håndfuld her i Resenbro, og den sommer fik vi vore egen grøftekant

Endnu et år gik, og grøftekanten fyldtes af Gyldenlak, etårige solhat, kornblomster, lammeøre og en masse grønne rosetter

Og se så lige her hvad der blev ud af grøftekantens rosetter i år:

Det er bare så smukt, så jeg er sikker på at det kommer i Midtjyllands Avis på lørdag...

Så tak, Inga, for alle de smukke buketter jeg har plukket gennem 5 år - og tak for 30 års venskab. Håber du snart kommer til Resenbro nogle dage!



Sommerrullesteg

Denne smukke aften indbød til udendørs mad. Lars har været i Skagen et par dage, men kom hjem allede kl. 17, så vi nåede lidt snak i solen før middagsforberedelserne. Jeg tog cyklen til vores nye Rema 1000 i eftermiddags, og var heldig at finde friske, danske blomkål og nye Samsøkartofler.

Hos vores (Superspar)slagter har jeg et par gange fundet nogle små skinkerullestege - en fint snøret, mager lille sag på omkring 300 g. Lige passende til os. Grillet ved middel varme (én brænder) ca. 40 min blev den helt perfekt, mør men sprød udenpå. Hertil kogte nye kartofler og blomkålsbuketter dampet ovenpå kartoflerne.

Da grønsagerne var næsten færdige holdt jeg gryden varm ved siden af stegen. I en anden gryde på gasblusset svitsede jeg 1/2 bakke champignon i lidt rapsolie, tilsatte lidt piskefløde (en rest fra weekenden), salt, peber og et drys friskplukket Isop. Det kunne også have været f.eks. timian.

Dagens salat: Grønne salatblade fra urtehaven blandet med hakket snackpeber, løg og frisk dild.

Genbrugshaven

Jeg kom til Bornholm d. 1 april uden job, så de første måneder blev udnyttet i døgndrift. Indendøre var der masser af malearbejde at tage fat på, men når vejret var til det knoklede jeg med at få lidt skik på haven.

Det første jeg tog fat på i april var området omkring det gamle drivhus. Betonpladsen ved siden af var hidtil brugt som oplagsplads for alsken skrammel og gammelt jern - så ud med det! Sammen med jernpladerne fra et gammel maskinhus (som Aage pillede fra hinanden med en vinkelsliber) blev det til et helt vognlæs jern til skrothandleren.

På sydsiden af drivhuset var der dog et fint bed med timian, purløg, citronmelisse og den dér 'maggiurt' som jeg lige nu har glemt navnet på. Nåhjo, den hedder Løvstikke! Kæmpestor og genstridig, men også imponerende i sin voldsomme grokraft. Der blev ryddet op, fjernet mængder af selvsået melisse, sat rabarber og persille.

'Betonpladsen', som da skramlet var væk skulle vise sig at dække over en gammel, støbt aljebeholder, var omkranset at staudelupiner og vilde ranunkler. En del blev fjernet og erstattet af en række syrener, som jeg endnu kunne nå at købe som billige barrodsplanter. Så var der skabt en opdeling af denne del af haven. Et lille æbletræ, som var flyttet med fra sjælland, fik en plads i græsplænen.

Drivhuset blev ryddet og rengjort og min gamle drivhusstol flyttede ind sammen med de første af spireplanterne fra udestuen.

Noget af det vigtigste, jeg havde med mig fra sjælland, var nemlig en hel kurvfuld frøposer og et par kasser med nogle af de ivrigste stauder som lammeøre, stenurt, røllike og skt. hansurt. Der var også en kasse med de Purpursolhat, jeg havde sået året før. Sammen med en gruppe Asters, som jeg fandt midt i jordbærmarken, skulle disse planter danne basis for mit kommende staudebed.

Frøposerne var blandt det første, jeg fandt frem af flyttekasserne; drivhusbordet blev stillet op i den kolde udestue og så gik det ellers løs med frøsåningen: lavendel, aftenstjerne, flittig lise, salvie, tagetes, purløg, persille og tomat. Senere, i slutningen af april, galt det morgenfruer og stolte kavalerer på friland og squash i drivhuset.

Et sideløbende projekt var at finde plads til alle blomsterne. Konklusionen var klar: græsplænen måtte minimeres, for jeg havde besøgt Landbrugsmuseet i Gudhjem og set hvordan landbohaverne var i gamle dage. Bede og busketter med snørklede grusgange imellem. Sådan skulle det også blive her!

Tørv efter tørv blev gravet op og kørt uden om gården til den forhenværende mødding, som var våd og sumpet og trængte til en opfyldning. Efterhånden som jorden blev blotlagt, gravet igennem og blandet med grus (jeg havde med stolthed investeret i mit livs første grusbunke), plantede jeg til med stauderne. Astersklumpen blev delt i mange småplanter og sat som en lav hæk omkring det ene bed. Et andet fik en kant af lammeøre.

Faktisk lykkedes det mig at lavet nogle temmelig store og ret flotte staudebede på én sommer - udelukkende med genbrugs- og frøplanter. De eneste planter jeg satte penge i det første år var til nogle indre hække. Førnævnte syrener, en række fjeldribs ud mod marken og en række spiræa hvor det gamle plankeværk var blevet fjernet.

Højsommerens festfyrværkeri

Pinsesøndag, tidlig morgen. Solen stiller skarpt på bassinet, hvor småfuglene allerede har travlt med at drikke, og nattens vanddråber glimter som diamanter på fingerbølplantens mange blomster.

Som festlige raketter står Digitalisspir over hele haven - hvide, lyserøde, cyklamen. Enkeltvis hist og her, andre steder i grupper, nogle små og ydmyge, andre rækker højt op over Rhododendronbuskene. Hele arrangementet så yndefuldt, at man skulle tro en verdensberømt havedesigner havde haft en finger med i spillet.

Det startede med en lille pose frø købt på Øm Kloster (her på Silkeborgegnen) for 3 år siden. Allerede året efter blomstrede de første planter, og overstadig som man nogle gange kan være det på en sensommerdag, rystede jeg de modne frøstande ud over bunddækket af granflis.

Nu nyder jeg festfyrværkeriet, hiver de planter op som står i vejen for andet og kratter småplanterne væk hvor de er uønskede. Tusindvis af småplanter, og jeg ryster ikke frøstandene mere, men nøjes med at glæde mig over de smukkeste blomster i min have en tidlig sommermorgen.

Det første indtryk af en ny have

Det var en kølig dag i april at vi flyttede ind på Lærkesvang. Gården havde stået tom en måneds tid, og 'mellemhandleren' Karsten, som havde købt ejendommen af stedets beboere gennem 30 år fordi han kunne bruge landbrugsjorden, tog pænt imod os. Han havde hidtil forpagten en del af marken, og det havde vi også en aftale om at han skulle fortsætte med. De 15.000 kvm jord var jo nok lige en smule for meget at anlægge have på..

Det var spændende at tage det hele i syne, jeg havde kun været her en enkelt gang i februar (hvor der stadig lå masser af sne), og Aage havde slet ikke været her før. Som små, ivrige børn løb vi hid og did og lukkede døre op for at se, hvad der mon gemte sig bag dem. Der var overraskelser, jo, men i det store og hele så det fornuftigt ud og idéer til renovering stod allerede i kø.

Den gamle, 3-længede bindingsværksgård er et kapitel for sig, som må vente til en anden gang, men haven omkring den var til at overse:

Ved indkørslen en kæmpemæssig, flot Kastanje, og under den tusindvis af erantis i blomst. Indimellem store klynger af Påskeliljer. Græsplæne med en række blandede buske langs hækken, 3 pæretræer, en gruppe gamle æbletræer, et par moreller og et temmelig stort piletræ. Langs hele sydsiden af huset en række med 2 slags planter, som netop var ved at bryde frem. Den dag kunne jeg ikke se hvilke, men det skulle vise sig at være fjerbusk og pæoner.

Mellem denne del af haven og 'urtehaven' stod et faldefærdigt og meget grimt plankeværk med betonstolper.

Den meget store urtehave bestod udelukkende af en jordbærmark, et par brombær- og ribsbuske og et lille drivhus med lidt krydderurter foran. På den anden side af drivhuset var endnu en græsplæne med en miserabel skurvogn. Også denne del af haven var skærmet af mod marken med en hæk af Naur.

Ingen tvivl om at hér var nok at tage fat på, men lysten og energien var stor så det var bare om at komme i gang!

Disse billeder er taget et par måneder senere:

 

To, som klæ'r hinanden

Der skal mange planter til at skabe en have. Rigtig mange endda, hvis man starter på bar bund. Derfor lærte jeg også hurtigt at anvende og opformere de planter, der var ved hånden fra starten af. Så kan man jo altid supplere efterhånden som man får råd. Ulempen ved forhåndenværende planter og for mange impulskøb er, at de ikke altid passer sammen hverken udseende- eller pasningsmæssigt, og så bliver indtrykket bare rodet.

Men nogle gange er man bare heldig med plantekombinationen. Som her hvor jeg syntes at der var lidt bart ved det nyanlagte regnvandsbassin, og derfor tog af "hvad vi har" - nemlig Lille hjerteblomst og en frodig Storkenæb, som begge formerer sig flittigt i min have.

De 2 småplanter er i løbet af et år vokset sammen til en helhed på smukkeste vis. Måske fordi de både har lighedspunkter og forskelligheder? Bladfarver, blomsterfarver, højde og drøjde matcher perfekt, men formerne på både blade og blomster er meget forskellige.

Sommerbiksemad

Kan man lave biksemad på en havegrill?

Ja, hvorfor ikke? Jeg forsøger så vidt muligt at tilberede aftensmaden udendørs, og så bliver menuen afstemt efter hvad der kan lade sig gøre - og hvad der er i køleskabet.

Søndag aften grillede jeg en skinkeculotte direkte på varmepladen. Den blev mør og saftig, men da der var lidt rigeligt til to skar jeg mandag nogle goder skiver kød, kogte nye kartofler (fra Rema) og kompot af rabarber og mynte (fra haven). Dertil dagens grønne salatskål. Kødet kan jeg godt li' koldt i tynde skiver, men Lars grillede sine lidt tykkere skiver, og det så godt ud!

Nu, tirsdag aften, var der stadig et godt stykke steg tilbage og Lars meldte sen hjemkomst. Det blev derfor til sommerbiksemad med tern af løg, squash og kød. Hertil friskkogte kartofler, engelsk sovs og grønne salatblade fra urtehaven.

Nemt, lækkert og lige til at varme da Lars dukkede op kl. 19.30.