Drømmen om et fransk Chateaux

Hvem kan ikke drømme om et lille eksklusivt fransk chateaux at trække sig tilbage til, når verden går én imod og den danske sommer kun byder på regn og rusk?

På vores alt for korte ferier i Frankrig er det begrænset, hvor mange seværdigheder der bliver tid til, så det er ikke noget vi lægger store planer om. Derimod er vi gode til at stoppe op, når vores vej mere eller mindre tilfældigt fører forbi en spændende borg eller et smukt slot, og så giver vi os tid til fordybelse på stedet.

De imponerende gamle bygninger, fornemmelsen af fordums storhed, fine haveanlæg og gammelt interiør er berigende. Tilmed får man ofte en utrolig udsigt med i 'købet', da især de gamle fæstninger blev bygget på spektakulære bjergtoppe. Her er et lille udpluk af nogle af de steder vi har været:

Chateaux Pommard ligger lige uden for byen Beaune i Bourgogne. Det er her vores have-vintønde stammer fra. I den tilhørende lille, lukkede slotshave nød vi vores frokost i sommer:

Uden for Bergerac, Bordeauxområdet, ligger vinslottet Monbazillac, som bliver drevet af et cooperativ af egnens vinbønder. Vi var indenfor og nød den meget smukke og enkle indretning og det lille vinmuseum i de gamle vinkældre. Monbazillacvinene er helt specielle, ravgule og sødmefyldte i en grad, så de egner sig bedst som dessertvin.

Et gammelt fæstningsværk lå direkte ned til Seinen i det vestlige frankrig, jeg har desværre glemt navnet. Her faldt jeg fuldstændig for denne smukke "havelåge"

Bygningen var kæmpestor, men meget enkelt indrettet. Her ses den rummelige hall:

Le Rochepot i Bourgogne var en stor oplevelse. Slottet er i privateje, men bruges kun som museum. Her skulle man gå over vindebroen og banke på porten for at blive lukket ind. Der var obligatorisk rundvisning af en sød, men meget hurtigtsnakkende, fransk pige, og det var ikke tilladt at fotografere indendørs i de meget detaljeret indrettede gemakker. Bemærk den smukke have i den lukkede gård.

Men så er der jo også alle de små og mellemstore chateaux'er ude i vinlandsbyerne, hvor driftige og travle vinbønder lever og bor. Der findes mange gamle slotte som dette i Aloxe Corton:

Og så er der de unge, stræbsomme vinfolk, som kan finde på at bygge deres nye hus således - i et område der mest af alt ligner et helt almindeligt villakvarter:

Chalon sur Sâone

Floden Sâone løber gennem Bourgogne i nord-sydgående retning, og har helt sikkert været en vigtig færdselsåre gennem århundreder. Der sejles stadig en del fragt med de karakteristiske, flade sorte pramme, men i dag er det overvejende lystsejlere og turistbåde der gør brug af den smukke vandvej.

Chalon ligger direkte til flodbredden, og i 2010 overværede vi en stor flodcruisers ankomst til byen

Her, hvor den ekstremt lange flodbåd lagde til, er floden bred og deler sig med to øer mellem byen og den modsatte bred. På den største af øerne, Saint-Laurent, ligger byens hospital, et boligområde og en hel restaurationsgade. Øen er forbundet med omverdenen med ikke mindre end 3 broer, og ved den ene er der anlagt en mindre lystbådehavn.

I 2010 havde vi en overnatning i byen - en herlig varm sommereftermiddag, hvor vi krydsede alle de små broer og fandt frem til restauration La Bourgogne på Saint-Laurent. En skøn middag på fortovet og en herlig slentretur tilbage til hotellet gennem den lune sommernat.

'Vores' hotel St. Jean ligger tæt ved flodbredden og er både gammelt, slidt og charmerende. Ejeren, Madame Sylvie, er en gæstfri ældre dame, der behersker et forståeligt engelsk og gerne er behjælpelig med bordreservationer etc.

 I år kørte vi så de 40 km fra feriehuset for at se lidt mere på selve byen Chalon, men desværre var vi ikke lige så heldige med vejret. Vi parkerede på Saint-Laurent og fandt en nogenlunde tør bænk med udsigt over floden, så vi kunne spise vores medbragte mad.

Solen kom frem igen, og vi gik over broen og gennem gågaderne frem til kirkepladsen. Som sædvanlig havde vi glemt alt om den obligatoriske middagslukning, men cafeer var der nok af på pladsen, og et glas kold fadøl kan man altid nyde.

Iøvrigt en flot plads, med mange velbevarede gamle huse, men lidt synd at cafeernes opdækning og parasoller skjuler de charmerende butiksfacader, som der tydeligvis er gjort meget for at vedligeholde.

Efter en lille rundgang i den smukt restaurerede - men noget dominerende - kirke, vender vi tilbage til bilen. Det er helt sikker ikke sidste gang vi er her, for byen rummer mange gode indtryk og er et godt udgangspunkt for seværdighederne i Bourgogne.

Franske blomsterorgier

Noget der altid overvælder mig i Frankrig er de fantastiske blomsterarrangementer, man gang på gang støder på de mest uventede steder: En rundkørsel, et gadehjørne, en rasteplads, langs hovedvejen gennem selv den mest nedslidte og tilsyneladende mennesketomme by.

Desværre er det jo ofte mens man kører, at de mest fascinerende bede og anlæg dukker op, og så får man aldrig fotograferet. Jeg er heller ikke vild med at hive kameraet frem ustandseligt, når jeg slentrer en hyggetur med min kæreste i hånden. Derfor er det ikke mange billeder jeg kan finde i feriealbummet, men her er da en lille håndfuld:

I Bourgognebyen Chalon (den vender jeg tilbage til) er flodbredden pyntet helt overdådigt i 2010

Her er vi i den Engelske Park i Vesoul. Bemærk især de stærke komplementærfarver, dem kunne vi godt lære at bruge lidt mere herhjemme. Den varmt orange frøkenhat var helt uimodståelig:

Her er det en privat have på et borgområde i Bordeaux ved Girondefloden i 2010

En privat have på et meget trafikeret hjørne kan da også gøres til et blikfang:

Byen Beaune i Bourgogne har taget konsekvensen af en meget hektisk trafik - både den tiltagende turisme og det faktum, at byen er et trafikalt knudepunkt - og har allerede for mange år siden anlagt en ensrettet ringvej omkring den gamle bydel. Her er 2-3 spor og hele vejen rundt er anlagt små og større parkeringsanlæg. De fleste er markeret af en blomsterhelle som denne ved Place Republique:

I gården til en offentlig bygning, også i Beaune, nyder vi dette smukke bed:

Hjemme igen har vi snakket meget om disse smukke, spændende og farverige bede. Lars er vild med farverigdommen, men det passer jo ikke så godt ind i vores naturhave, så indtil nu har vi holdt os til en lidt mere afdæmpet farveskala.

Så var det vi kom til at kigge en ekstra gang på det hævede bed i vores - ellers ret stramme - forhave. Etableret allerede i 2008 midt i den daværende snollede græsplæne, omkring min medbragte japanske løn og med en kassefuld frøformerede Katteurt som bunddække. Senere, da vi havde lagt ny indkørsel, udskiftet græsset med fliser og skærver og bygget 2 hævede bede af lærk, udvidede vi med en kant af Vinterglans og en del tulipaner.

Ganske pænt det meste af året, men lidt kedeligt når Katteurten (som spreder sine frø lidt for voldsomt) har overstået sin hovedblomstring hen på sommeren. Her mellem fliser og skærver kunne det måske være på sin plads med lidt flere farver?

En hel lørdag hev jeg ukrudt og katteurtplanter op både i og udenfor kassen, og allerede dét pyntede. Jorden her, som er den oprindelige sandjord blandet op med kommunekompost, er blevet rigtig lækker og lige til at plante i.

Nu har vi plantet en 'grundstamme' af stauder: Hjortetrøst, Alunrod, Purpursolhat 'Merinque', Skønhedsøje og et par dagliljer. Ideen er så at tilføre sommerblomster i juni, når tulipanerne er afblomstrede. Det giver mulighed for at ændre udtryk og farvevalg fra år til år.

Jeg glæder mig allerede til at udvælge hvilke sommerblomster, jeg skal så til foråret!

Grillet torsk i folie

Endelig en solrig eftermiddag og en lun aften! Middagen stod på torskefilet, så det var oplagt at stege den på grillen.

Lidt god olie på dobbelt alufolie, læg fisken på, drys med salt og peber, dryp med citronsaft og lidt mere olie. Jeg lagde nogle strimler af forårsløg, små tomatstykker og persille ved - men variationsmulighederne er uendelige. Tag hvad du har og hvad du kan lide! Folien foldes godt omkring fisken.

Imens kartoflerne koger grilles fiskepakken ved middel varme, og dagens grønt snittes til en frisk salat. Hurtigt, nemt og sundt - og det smager skønt!

Velbekomme!

Canal de Bourgogne

På en formiddagstur gennem vinmarkerne, op gennem de skovrige højder og ned i dalen på den anden side, kørte vi længe langs Canal de Bourgogne. Kanalen er i sin tid (med begyndelse i 1490) anlagt som transportvej gennem ellers uvejsomt terræn, og forbinder floderne Yonne og Sâone. Et imponerende arbejde, idet højdeforskel og strømforhold har nødvendiggjort et utal af sluser på den ialt 242 km lange strækning.

I en lille by gør vi holdt for at studere slusestationen nærmere. 3 ansatte ankommer på scootere for at gøre klar til at sluse en pram igennem. Mens vi venter er der tid til at nyde franskmændenes allestedsnærværende blomsterudsmykninger.

Selve slusestationen er en ydmyg bygning, men arealet foran er velholdt og selvfølgelig er der anlagt fine bede - her med store sommerfuglebuske

Langt om længe dukker den ventede pram op. Det er en smuk gammel turbåd, som tydeligvist er bygget netop til denne kanal og slusekammerets bredde. Amerikanske turister stiger ombord med deres udlejningscykler, og andre går i land for at cykle videre ad grusstien, som løber parallelt med kanalen.

Det er også muligt at leje en familiebåd og bruge ferien på at tøffe stille og roligt hele vejen fra Yonne i nord til Sâone i syd, men det kræver vist et roligt temperament og masser af tålmodighed ved sluserne!

En mindre flod løber gennem området modsat slusehuset, og her knokler en gartner med at fjerne nogle træer, som ser ud til at være væltet i en storm. Da vi kommer på tæt hold, kan vi se at træerne her er fuldstændig tilgroede med Mistelten. Mon det er årsagen til at træerne knækker som tændstikker?

 Gartnerens trillebør venter pænt - som har den stået her det sidste halve århundrede:

Flere purpursolhatte

Som det vist tydeligt fremgik af mit sidste indlæg, så er jeg ret vild med purpursolhatten. Den kom først ind i mit liv med haven på Bornholm, hvor den var en af de frøplanter jeg havde mest held med. Ud af bare ét brev frø kom der omkring 50 fine planter, som blev sat tæt i staudebedet og fordelt ud til familie og venner. Flest af sorten 'Magnus' men også en håndfuld af den hvide 'White Swann' fulgte med mig her til Jylland.





Først nu i sommer har jeg spenderet et par nye sorter, som jeg ikke kunne stå for på den lokale planteskole: 'Meringue' med hvid/grønne pompomblomster og 'Summer Cocktail', hvis kronblade er mere vandrette end hos 'Magnus' og hele tiden ændrer farve i toner der ligger mellem orange og pink.

En gul variant blev også købt med hjem, men navneskiltet manglede og blomsterne er ikke sprunget ud endnu. Lidt voveligt, måske, men planten var stor, sund og kraftig og så kan det vel ikke gå helt galt.

Til gengæld må noget være gået galt for den 'Magnus' der står og putter sig ved terrassetrappen. I aftes faldt mit blik på en blomst, der skilte sig særligt ud. En mutant, en siamesisk tvilling. Nok mere sjælden end køn, men foreviges skulle den. Her ses den ved siden af en mere normal søster:



Purpursolhat, sommerfugle og havegæster

Havefestivallen var ikke netop Silkeborgs største tilløbsstykke i weekenden - byens tilbagevendende "Ildfestregatta" løb af stablen torsdag og varede ved til søndag, med gøgl og Tivoli, festpyntede både på søerne og overdådige fyrværkerier i sommernatten. Så mon ikke det trak mere end stille havevandringer i omegnen?

Vi havde dog et par håndfulde interesserede besøgende både lørdag og søndag, og hvor er det hyggeligt at være havevært på en dejlig sommerdag. Vi fik snakket og lyttet og vist rundt i vores ufuldstændige, men efterhånden frodige og anderledes have. Især den vilde hedelyng begejstrede de fleste, og den er også særdeles smuk lige nu hvor blomstringen er på sit højeste, men også purpusolhattene vakte behørig beundring.

De små frøplanter af sorten "Magnus", som jeg bragte hertil fra mit drivhus på Bornholm for 3 år siden, har vokset sig store og flotte. Usædvanligt høje står de på stive stilke og vajer med deres smukke mørkrosa, nedadvendte kronblade. Smukkest er dog blomstens hvælvede orange/grønne/brune midte, som er næsten selvlysende i eftermiddagssolen og konstant omsværmet af livlige sommerfugle.

Interessen var så stor, at jeg måtte sælge ud af de små frøplanter fra 'børnehaven'. Havde jeg været lidt forudseende kunne der også nok have været omsat en hel del Sankt Hans urt af den vilde slags - for de står utrolig smukt i år. Det er stiklinger hentet i vejkanten, men de kan helt klart godt li' at få lidt bedre forhold end i den karrige sandjord:

Da gæsterne var gået hjem og skiltet taget båret ind, slog vi os ned på terrassen med et glas vin for at slappe lidt af. Der gik nu ikke mange minutter før jeg var på tæerne igen for at jagte en sommerfugl med kameraet. Og se lige her hvilken skønhed jeg kunne slutte en dejlig havedag af med:

Dukatsommerfugl