mandag den 30. juli 2012

Hviledag i Les Farjons

Søndag er der dømt hviledag, men det blæser stadig temmelig kraftigt og selv om luften er varm og sole skinner tager det lidt af hyggen ved at sidde ude. Formiddagen bliver derfor brugt på et besøg i nærmeste større supermarked i Orange, som er en af de få butikker i området der holder søndagsåbent.

Huset vi bor i ligger i en lille flække, Les Farjon, som dog rummer både en kirke og et gammelt vinslot, som i dag er indrettet som hotel og restaurant. Jeg har hjemmefra læst at der hører en stor park til, så om eftermiddagen bestemmer vi os for at gå en lille tur i omegnen. Slotshotellet holder lukket, og parken er ikke noget større tilløbsstykke, men der er læ for blæsten og skygge for den brændende sol!

Da alt hernede er tørt som Sahara har vi fået at vide, at al 'barbecue' er forbudt, så vi må nøjes med at grydestege de kyllingestykker vi fandt i supermarkedet. Det er nu heller ikke så ringe med en god, frisk salat, baguette og diverse oste. I haven plukker jeg et par næsten modne abrikoser, og de smager forrygende.

Chateau Marsellan


Les Farjons



Kaktus i en nabohave

torsdag den 26. juli 2012

Route du Soleil

Efter en glimrende morgenmadsbuffet pakker vi bilen og søger tilbage til motorvejen (men glemmer at kigge på kortet først, så det bliver noget af en omvej). Der er ca. 350 km til Uchaux, så vi har god tid da vi først kan overtage huset kl. 16.00. Planen er da også, at vi vil finde et supermarked i den nærmeste by på vejen dertil, for at handle ind til weekenden.

Trængslen på motorvejen overrasker os, normalt er de franske motorveje (og især betalingsstrækningerne) meget fredelige, men i dag er det som om hele Europa er for sydgående. Et par rastepladser må vi forlade igen straks, da alt er overfyldt og der er lange køer ved toiletterne. Én gang kører vi ind på en vanvittigt stor rasteplads med 3-4 restauranter, Burgerking, kiosker og m.m. - men der holder biler alle mulige og umulige vegne, folk står i en nok 20m kø for at købe fastfood. Vi flygter derfra, videre fremad med sneglefart i den tætte trafik.



Frokosten består af et par chokoladekiks, et æble og det sidste stykke medbragt danboost. Heldigvis har vi fyldt vandflaskerne op om morgenen, og de holder sig fint kølige i den elektriske kølekasse. Termokanden er også fyldt op med kogende vand til en kop Nescafé, så vi lider ingen nød. Værst er varmen (jeg sender grumme tanker til min mekaniker derhjemme) når trafikken går i stå.

Klokken nærmer sig 14 da vi forlader motorvejen Route de Soleil og drejer fra ved Bolléne - for at holde i kø i 20 min for at betale vejafgiften. Herfra har vi heldigvis en grundig beskrivelse af de sidste 10 km, og vi finder huset kl. 15.40.

Ejeren, Anne Marie, står og venter på os, venlig og smilende og kun-fransk-talende. Det går fint endda, hun viser mig huset og instruerer i alle installationer. Terrassen er fyldt med blomster, som hun gerne vil have lov at komme og vande et par gange, og så har hun sat en flaske Rosévin i køleskabet til os. Herligt og lige hvad vi trænger til, men vi må først ud og finde en forretning så vi kan få noget ordentligt at spise.

Vi tømmer derfor bilen og kører straks efter mod Rochegude, ca. 6 km, hvor vi efter nogen køren rundt finder en bitte købmand, som faktisk viser sig at være slagter! Kurven bliver hurtigt fyldt med grønt, toastbrød, smør, ost, øl og vin, og slagteren får lov at skære et par superlækre koteletter. Desværre har bageren rundt om hjørnet lukket, så vi får ikke noget frisk brød.




Sjældent har et måltid smagt så godt, som da vi ved 18 tiden sætter os på terrassen under blåregnen. Der er 28 grader og fuld sol, men blæsten er hård med vindstød (ifølge Meteo France) op til 95km/t.

Inden sengetid går jeg dog uden for havelågen for at se på udsigten fra den anden side af den meget smalle vej. Her går solen ned over vinmarker og lave bakker.



Château de Bellecroix, Chagny

Hotellet rummer 20 værelser, og nogle er i den virkeligt dyre ende af skalaen, men hjemmefra har jeg booket det billigste, som absolut er glimrende til vores behov. Eneste minus viser sig at være låsen i døren! Da vi efter et kort hvil bliver enige om at trodse den stille regn og gå en tur omkring slottet er døren låst - og nøglen sidder udvendig. Jeg må ringe damen i receptionen op, og hun låser os lidt hovedrystende ud af værelset. Lidt dum og ikke særligt betryggende situation, så vi er derefter meget omhyggelige med at have nøglen i låsen - fra den rigtige side...




Mens vi inspicerer slottet udefra i den lune regn ankommer en lind strøm af turister. Der ser ud til at blive fyldt op, og vi er spændte på hvad aftenen bringer. Vi har fået udleveret menu- og vinkort med besked om at middagen skal bestilles før kl. 18.00, så vi hygger os med udvælgelsen over et lille glas på værelset.





Omklædt i vores fineste (bryllups)tøj bliver vi modtaget i restauranten kl. 19.30 og vist hen til et smukt dækket bord i det fjerneste hjørne. Herfra har vi fin udsigt til hele den imponerende sal med dens høje, udskårne egepaneler, særprægede lysekroner, gamle malerier og fine antikke møbler. Tjenerstaben er dygtigt om sig, vores Cremant de Bourgogne står afkølet og parat og bliver præsenteret og åbnet ved bordet efter alle kunstens regler. Små lækkerier, brød og smør er sat frem.

Vi får serveret en lille appetitvækker sammen med det første glas Cremant: puré af små friske ærter med fløde/kaviartop. Forretten er hjemmerøget laks flot anrettet på rød salat. Den friske, boblende Cremant passer forrygende til.

Hovedretten er en slags stuvning med and og kartofler arranget med et helt - meget mørt og saftigt - andelår og lidt røde bær, og vi har bestilt en halv flaske 1'er cru Bourgogne 2008 til. Den skuffer absolut ikke.

Ind kommer nu en lille tallerken med 3 superlækre oste uden dikkedarer, og vi er ved at være virkeligt mætte.

Lars' dessertanretning er virkelig flot: 3 forskellige sorbet'er pyntet med 3 slags sauce. Ærgerligt, at kameraet ikke var med til bords! Jeg havde valgt en dessert med chokolade i flere variationer, og den skuffede bestemt heller ikke.

Oven på dette kæmpemåltid er det nødvendigt med en kop kaffe, og tjeneren kommer fluks med 2 miniaturekopper espresso samt en mærkværdig men yderst dekorativ skåleanretning med et udvalg af sukkersager.

Det sidste boblevand får vi lov at tage med udendørs, hvor natten er lun og regnen stilnet af.

Hvis du har fået lyst til at se mere om slottet: Chateau Bellecroix


onsdag den 25. juli 2012

Seurre ved 'le Comptoise'

Fra Colmar har vi omkring 185 km til næste planlagte stop, så vi tager den med ro på turen sydpå. Temperaturen ligger omkring 22 grader, og det viser sig desværre at A/C anlægget i bilen ikke virker - til trods for at mekanikeren hjemme netop har gået det efter før turen. Øv! Der er en del trafik på 'Le Comptoise' motorvejen og mange mennesker på rastepladserne, men vi finder da et ok sted at drikke formiddagskaffen.

Mens vi kører videre finder jeg frem til en passende by at holde middagspause i, for madkassen er tom. Seurre ligger ved floden Saône ret tæt på motorvejen og ligeså tæt på en alternativ hovedvej mod Chagny, hvor vi skal til. Det viser sig at være en meget stille by med en usædvanligt velpasset flodbred og en lille havn med nogle lystbåde og et krydstogtskib, hvor vi parkerer. Herfra er en kort spadseretur op i byen, men alt virker lukket her i middagsstunden. Kun en lille snask på et gadehjørne har gæster på fortorvet, og vi slår os ned efter at have kigget lidt på menuskiltet (af den slags man kalder et "sandwichskilt"). Sandwich til 3 euro lød overkommeligt.








Caféejeren dukker op, jeg bestiller sandwich, øl og vin. Han giver os et fedtet menukort, peger og rabler en masse fransk af sig. Desværre, ingen af retterne på "sandwichskiltet" kan fås i dag, men vi kan få en assiette med charcuteri, salat og brød med smeltet ost. 8 euro. Eller en burger til samme pris?

Vi vælger charcuterierne og får hver et kæmpe brædt med masser af salat, lækker skinke, pølse, andepostej og paté - plus en hel, flækket baguette med 3 cm smeltet og grillet ost. Smager glimrende, men er alt for dyrt og alt for meget midt på dagen.

På den tiltrængte spadseretur tilbage til bilen funderer vi lidt over, hvorfor det ikke var muligt at lave en sandwich af baguette og pålæg? Turister bliver altid snydt, men pyt - når bare man sørger for at blive så lidt snydt som muligt!

Kl. 14.00 ankommer vi til Château de Bellecroix, som vi længe har set frem til som højdepunktet på rejsen. Et fint restaureret lille slot i en stor park, terrasser med hvide havemøbler, svømmepøl, fin restaurant. Desværre er det begyndt at regne, da vi bliver vist op til vores (ydmyge, men knapt så dyre) værelse under taget på anden etage...


Det lille Venedig i Colmar

Vores 'indskudte' ekstra feriedag valgte jeg at henlægge til Colmar i det sydlige Alsace. Vi besøgte byen sammen på vores første frankrigsrejse en kold septemberdag, så jeg ville gerne give os chancen for at opleve byens pittoreske charme i solskin.

Kl. 14.00 ankom vi til hotel Turenne lige i udkanten af centrum, fik bilen i garage og installeret os på de udmærkede værelse jeg havde booket hjemmefra med kort varsel. Herfra kunne vi kort efter slentre ned til kvarteret Petit Venise med kanalerne og de smalle butiksgader. Absolut pittoresk og romantisk - men aldeles overfyldt med turister fra hele verden.


Vi bestemmer os for en fortorvscafe i nærheden af kanalen, og med en fadøl og et glas Alsacevin følger vi det hektiske turistliv. Her er mange smukke gamle huse, cafeer og restauranter i hobetal, små butikker med alt i vin, keramik og glas, delikatesser og viskestykker med storkemotiver. Og storken får vi da også set på katedralens tag.






Vi traver byen igennem på kryds og tværs og slår os så til sidst ned på en lille, billig fortorvscafe hvor Lars har bemærket at Pizzaerne ser gode ud. I Alsace laver de også deres egen form for pizza - Tarte Flambée - som jeg synes vi skal prøve, og vi gennemgår menukortet. Lars spørger mig om de også har en lukket pizza, og sprogkyndig som jeg selv mener jeg er svarer jeg bekræftende. En 'Fermeriere' med skinke og løg og en 'Chevre' med bacon og gedeost bliver bestilt.

Fermer betyder "at lukke". Ferme betyder "bondegård" - og vi får serveret to ultratynde, sprøde pandekager med sparsomt men velsmagende fyld. Som et plaster på såret får Lars et stykke rabarberkage til dessert, og dér er til gengæld ikke sparet på fyldet!



mandag den 23. juli 2012

Ved Rhinen

Det ustadige vejr med regn og rusk gjorde os så utålmodige efter at komme væk fra lille Danmark at vi besluttede at starte ferien en dag før planlagt. En hurtig hotelbooking blev indskudt, kufferterne pakket og haven gjort ferieklar - og endelig kunne vi starte bilen og køre sydpå.

Den første dag på motorvejen gennem Tyskland gik upåklageligt glat, trafikken gled let og uden problemer og med nogle få bygers undtagelse var vejret fint til picnic med madpakke og kaffe på rastepladserne. Kl. 18.00 holdt vi ved vores sædvanlige første stop, motorvejshotellet i Bruchsal, 926 km hjemmefra - en passende dagstur for os to gamle, som gerne vil nyde turen i ro og mag. Tid til at nyde en øl på cafeteriets terrasse, derefter et let måltid samme sted, en kop kaffe og tid til at hvile lidt med et ugeblad.

Morgenmad kl. 6.30 og derefter videre sydpå med hektisk morgentrafik over Karlsruhe og diverse vejarbejder. Missede af den grund afkørslen ved Rastatt, så det blev en noget sydligere Rhinovergang vi holdt ind ved, for at give os tid til at kigge nærmere på Rhinens imponerende slusesystem.


I Alsace drejede vi fra ved vinbyen Ribeauvillé for at tage en pause og spise resten af den medbragte mad. Middelalderbyen er smuk, velholdt og overordentlig velbesøgt, så vi fandt en parkeringsplads med udsigt til borge og vinmarker og stiforbindelse til den gamle bydel.





For Lars er markiser en del af professionen, så vi måtte jo lige ha' et billede med af denne originale og meget smukke model:


Efter en hyggelig byvandring i lunt og dejligt vejr trak skyerne sammen og vi returnerede til motorvejen for at tage det sidste stykke til Colmar, hvor jeg havde fundet et hotel for natten.

mandag den 16. juli 2012

Den forsømte have

Det er nu nok mere præcist at skrive 'den forsømte haveblog', for de seneste tre uger har den ganske enkelt været sat på standby.

Haven har budt på mange udfordringer i denne ustadige, våde, kolde og blæsende sommer. Sneglene har været tæt på at tage magten trods flere daglige og grundige indsamlinger. Skiftevis tørke og voldsomme vandmængder har druknet sommerblomster og krukker og givet lus og andet utøj kronede dage. Der har været nok at se til!

Og så var der jo lige det faktum, at Lars og jeg i den første forårskådhed i marts besluttede os for at nu skulle det være - efter fire år med fælles Havelykke skulle brylluppet stå, og haven danne ramme om en lille, eksklusiv sommerfest for vores nærmeste familie! Temaet var oplagt set fra vores frankofile synspunkt og med tanke for vores forestående bryllupsrejse til Provence: en romantisk havefest med middelhavsplanter, duftende liljer og masser af lavendler - naturligvis på Frankrigs nationaldag d. 14. juli.

Terrassen blev trimmet, liljerne holdt ved lige i drivhuset, nye lavendler indkøbt. Vores lille hus blev endevendt for at give plads til en romantisk opdækket aftenrestaurant og 11 overnattende gæster. Brudekjolen skulle også kreeres efter temaet og sys i al hemmelighed.





Endelig oprandt dagen med strålende solskin og store forhåbninger. Kl. 13 var alle gæster samlet om sandwich, frugt og et lille glas vin mens vi ventede på Borgmesterens udsendte, som efter planen skulle forestå vielsen under blodblommen. Manden i himmelen havde dog sin egen mening om planerne, sorte skyer tårnede sig op med buldren og bragen og udløstes af en pludselig og meget kraftig tordenskylle. Gudskelov for markisen og det overdækkede udekøkken, brudgommen fik dog våde bukser som i hast måtte føntørres.

Frokost i regnen

Kaffetid


Vi fik plads til alle gæster i udestuen mens vielsen blev forrettet og efterfølgende fejret med et festligt glas Cremant de Bourgogne.


Han huskede ringene

Solen brød frem igen, og eftermiddagen forløb hyggeligt og afslappet med kaffe, kage, muntre legende børn og kreativ aktivitet i drivhuset.


Alle 5 børnebørn i malerkitler

Silas fanger frøer til prinsesserne..

Kl. 17.30 åbnede restauranten og Gastronomisk Institut i Silkeborg leverede en flot og velsmagende buffet. Brudgommen blev overtalt til at træde en vals i spisestuen og hans sokker blev klippet som det hører sig til. Mænd og børn samledes om bålfadet på terrassen i den stille, kølige aften for at afslutte en dejlig dag med en sidste godnatøl.



Godnatbål
Gæsterne er rejst hjem, huset ligner sig selv igen, regnen står atter ned i stride strømme mens vi sidder herinde og glæder os over alle de fine gaver, kort og blomster og de billeder, som vores gæster fik taget med mit kamera.

Nu venter kun bryllupsrejsen, og vi glæder os vildt til at tilbringe en ugestid i Sydfrankrigs noget mere stabile og varme klima, mens gode naboer holder øje med hus og have her i Resenbro.