Lidt skævt er bedre end meget skævt...

Sidste weekend holdt vi helt fri og kørte en tur til Bornholm for at hilse på vores 8. barnebarn, som blev født den 16. december. En helt igennem dejlig og afslappet weekend hos de gæstfrie unge forældre, som oven i købet havde overskud til at beværte os med lækker mad og drikke fra fredag til søndag.

Felix er en lækker, rolig og omgængelig baby - her får han lige et aftenbad i køkkenvasken:

På rejsen derover fik vi også tid til at besøge Victor og hans forældre, som stod klar med en dejlig frokost. Det er alt for lidt vi får set til børn og børnebørn, men altid skønt når det lykkes!

Her er Victor på hjemmebane og ret interesseret i hende den 'fremmede' mormor. Måske kan han godt huske at han besøgte os en hel weekend i efteråret?

Denne weekend blev så - næsten - helt normal, med et par arbejdsdage i Hinge. Kun næsten, fordi der lørdag skulle være en anden gangs-fremvisning af huset i Resenbro, og vi selvfølgelig var (og er) spændte på udfaldet. Den efterfølgende melding at kunden stadig er interesseret gør det ikke mindre spændende, men vi må jo vente og se hvad der sker.

Lørdag malede jeg badeværelse igen-igen, mens Lars fik klargjort bordpladen til kogesektionen. Søndag gik vi så målrettede i gang med at måle, regne og lægge fliser på den. Resultatet skal nok blive godt, men jeg må nu indrømme at jeg mangler nogle fingerfærdigheder (eller hvad det nu er), for det blev nu ikke helt så lige som jeg havde forestillet mig.

Pyt, nu skal det hærde en uges tid mens vi finder en passende kantliste, så jeg kan fuge bordpladen færdig. Mon ikke det hjælper på helhedsindtrykket?

Lars knoklede lidt videre med at få opvaskeren på plads. Der er mange detaljer i sådan et køkken - tilbage er indkøb og montering af en vandhane (og alt det andet under vasken:)) og selve vaskeskabet med affaldssystem m.m. Det ser godt nok indviklet ud - men mon ikke han også finder ud af det?

Voksenjul

Endnu en jul er passeret - men ikke helt i stilhed! Vi havde den fornøjelse at få besøg af 3 familiemedlemmer + en lille og fredelig hund, Mille. Det var hendes første besøg her, og hun opførte sig upåklageligt - det skete kun en enkelt gang, at hun så sit snit til at springe op i sofaen for at  'fange' én af disse gamle nisser, som min mor for ca. 35 år siden strikkede til mine børn.

Nogle hyggelige juledage med snak, mad, vin og lækker hjemmelavet chokolade (fra min søster) og en lille whisky (fra min mor) i ny og næ. Lidt Bezzer Wizzer-quiz fik vi også tid til. Juledag pakkede vi madkurven og kørte ud til huset i Hinge - for afvekslingens skyld, og for at give min mor lejlighed til at se stedet for første gang.

Det blev en dejlig eftermiddag på 'byggepladsen', som vi selvfølgelig er lidt stolte af at vise frem.

Det skrider roligt fremad med køkkenopsætningen, men der er nu ikke så meget at vise billeder af. Lars har brugt de seneste dage på at etablere emhætten i det dertil hørende skab, og det var lidt af en præstation. Nu ligger inddækningen klar til maleren, og snart kan han fortsætte med de tre skabe til kogesektionen nedenunder.

Imens har jeg hygget mig i gæstebadet på første sal. Maling, maling og atter maling skal der til - men det er en indsats der tydeligt kan ses!

Lidt solskin har vi også være heldige at få mellem regnbygerne, og himmelen har i det hele taget vist mange sjove sider af sig selv, som f.eks. disse noget specielle "lygtehuller" midt i en regntung sky.

I morgen er det desværre hverdag igen for mit vedkommende, mens Lars holder fri indtil d. 6. januar. Det bliver spændende at se hvor langt han når med køkkenet!

Feriedage

En dejlig sommerferie er desværre slut, og vi er tilbage i hverdagen. Ingen fortrydelse over at vi blev hjemme i Silkeborg i år, for vejret har været upåklageligt med lige så lange og (næsten) lige så varme aftener som i Sydfrankrig.

Det meste af ferien blev tilbragt i Hinge, hvor vi installerede os så godt som det nu er muligt i et hus, der mest af alt ligner en byggeplads. Soveværelset og bad er nu næsten færdige, og baggangen absolut brugbar som 'grovkøkken' med vask, køleskab og kaffemaskine. Yderligere madlavning er foregået på den overdækkede terrasse ved hjælp af fru Nielsens elektriske kogeplade og den lille webergrill. No problems!

Søndag d. 14 fejrede vi vores bryllupsdag med en skøn frokost på Ludvigslyst ved Julsø, som absolut kan anbefales, og en efterfølgende lang travetur ad den nedlagte jernbane fra Hinge til Lemming.

De fleste dage er ellers gået stille og roligt med at arbejde videre på huset - Lars har mest koncentreret sig om køkkenrummet, mens jeg har malet og malet og malet.

Ind imellem har vi også haft hyggelige feriegæster, og de lod til at affinde sig med de lidt primitive forhold. Rebecca brugte haven kreativt og lavede forhindringsbane med indbygget træklatring for os alle, Margrethe fik en tiltrængt overnatning på sin cykeltur til Limfjorden - og Victor nød bare den varme luft på maven!

Udekøkken og spisestue

En af stuerne på "Ludvigslyst"

Banestien

Rebeccas forhindringsbane

Morgendis over Hinge sø

Skønne Victor

Aftensol

Den friske cykelpige

Kig til det kommende køkken

Solnedgange over Hinge by

En muldvarp, som ikke klarede tørken

Den nye dør og nymalede vinduer

Forårsfornemmelser efter en lang tænkepause

Det var et langt efterår og har været en endnu længere - tilmed mørk, kold og trist - vinter, men nu ser det ud til at lysne lidt.

Eftersommeren 2012 var ellers så smuk med de lange, varme dage, sydlandsk stemning på terrassen og herligt gokkende liv i hønsegården, men mine tanker drog på langfart. Mest til mine dejlige, voksne børn, som alle havde deres at slås med gennem året. Det er så lidt jeg kan bidrage med, nu jeg har valgt en bopæl så langt fra deres, men vi så nok hinanden lidt oftere end ellers og delte nogle af livets største begivenheder på godt og ondt. Bryllup og skilsmisse, fødsel og begravelse.

Under dramatiske omstændigheder kom Victor til verden på Bornholm sammen med sin bror Villas. De to små mennesker var ventet med længsel og nøje tilset af landets dygtigste specialister, men kort efter den alt for tidlige fødsel måtte Victor flyve med lægehelikopteren til Rigshospitalet, mens hans lillebror blev fulgt til Nangilima af en engel.

Victor lever op til sit navn og er i dag en fin og velnæret dreng på 4 måneder. Han nyder helt sikkert at være familiens midtpunkt, men hans mormor finder det svært at være så langt væk, og længes meget efter den planlagte forårsferie på Bornholm. Heldigvis sender Victors mor nogle billeder, så jeg også kan opleve ét af hans første smil.

Alt dette gjorde, at jeg i lang tid fortrængte lysten og interessen for haven og alle de gøremål i den forbindelse, som jeg ellers havde haft så meget fornøjelse af. Der var ganske enkelt ikke mentalt overskud, og så må man jo sortere fra.

Alligevel var der en slags haveglæde, der vågnede i mig, den dag Lars lidt tilfældigt 'faldt' over en husannonce i den lokale avis, og vi kørte en tur for lige at se det an. Vi har nok begge en svaghed for at følge lidt med i det lokale ejendomsmarked, for dybt begravet i os begge er drømmen om at komme ud under åben himmel, men trods husprisernes fald gennem de seneste år har vi hidtil anset det for en økonomisk umulig drøm.

Og så kom muligheden alligevel til os, for huset på landet er nu - efter måneders nøje overvejelser - blevet vores.

Se det er en ganske anden historie, som jeg har lyst til at fortælle lidt mere om en anden dag!

Økologiens Have med mere

Cyklerne blev læsset på bilen søndag formiddag og vi kørte gennem det smukkeste høstlandskab mod Odder. Første stop var et besøg i Økologiens Haven, som jeg har læst lidt om på nettet.

Haven er stor og inspirende, men desværre ikke så velpasset som den nok har været engang. Økonomien er her - som alle steder - et problem, men en gruppe frivillige knokler ivrigt for at holde hjulene igang.

Det var allerede ustyrligt varmt, men vi sugede nogle ideer til os, fik et par "huskebilleder" med hjem og sluttede af med en kop kaffe i den lille café.

Bemærk udsmykning i Rionettet!

Derfra gik turen videre ad små snoede veje mod øen Alrø i Horsens Fjord. Øen er forbundet med en dæmning, er temmelig flad og ca. 7 km lang - en overskuelig cykeltur for os, som ikke netop er i træning. Noget overraskede blev vi dog over den stadige biltrafik der var på øens eneste vej, som snor sig mellem gårde og marker. Ved vejs ende, hvor vi havde regnet med at spise vores madpakke i strandkanten med udsigt til den fri natur, var den lille parkeringsplads fyldt op med tyske, hollandske og danske biler, og folk lå afklædte og svedige side om side på den solstegte og meget smalle sandbred. Vandet var blikstille og noget plumret at se til, men der blev badet fra en lang badebro.

Vi vendte cyklerne og fandt skygge bag en hæk. Herfra kunne vi følge en strøm af biler, som alle havde planer om at besøge øens café - men skuffede måtte vende om fordi alt var optaget. Noget tankevækkende her langt uden for lands lov og ret...

Det er Caféen i baggrunden..

Havhest med udsigt til Snaptun

På tilbagevejen gjorde vi nogle små holdt: ved den smukke kirke, et lille, privat loppemarked og en butik med skønne hjemmestrikkede sager og andet godt kunsthåndværk.

Cyklerne blev igen hængt på bilen og vi kørte hjemad over Skanderborg. Her fik jeg lige lyst til at gøre holdt ved søen, og vi fandt et cafebord med nogenlunde skygge. Kaffe, småkager og isvand blev serveret - og så var den søndagsfridag vel også godt brugt!

Den forsømte have

Det er nu nok mere præcist at skrive 'den forsømte haveblog', for de seneste tre uger har den ganske enkelt været sat på standby.

Haven har budt på mange udfordringer i denne ustadige, våde, kolde og blæsende sommer. Sneglene har været tæt på at tage magten trods flere daglige og grundige indsamlinger. Skiftevis tørke og voldsomme vandmængder har druknet sommerblomster og krukker og givet lus og andet utøj kronede dage. Der har været nok at se til!

Og så var der jo lige det faktum, at Lars og jeg i den første forårskådhed i marts besluttede os for at nu skulle det være - efter fire år med fælles Havelykke skulle brylluppet stå, og haven danne ramme om en lille, eksklusiv sommerfest for vores nærmeste familie! Temaet var oplagt set fra vores frankofile synspunkt og med tanke for vores forestående bryllupsrejse til Provence: en romantisk havefest med middelhavsplanter, duftende liljer og masser af lavendler - naturligvis på Frankrigs nationaldag d. 14. juli.

Terrassen blev trimmet, liljerne holdt ved lige i drivhuset, nye lavendler indkøbt. Vores lille hus blev endevendt for at give plads til en romantisk opdækket aftenrestaurant og 11 overnattende gæster. Brudekjolen skulle også kreeres efter temaet og sys i al hemmelighed.

Endelig oprandt dagen med strålende solskin og store forhåbninger. Kl. 13 var alle gæster samlet om sandwich, frugt og et lille glas vin mens vi ventede på Borgmesterens udsendte, som efter planen skulle forestå vielsen under blodblommen. Manden i himmelen havde dog sin egen mening om planerne, sorte skyer tårnede sig op med buldren og bragen og udløstes af en pludselig og meget kraftig tordenskylle. Gudskelov for markisen og det overdækkede udekøkken, brudgommen fik dog våde bukser som i hast måtte føntørres.

Frokost i regnen

Kaffetid

Vi fik plads til alle gæster i udestuen mens vielsen blev forrettet og efterfølgende fejret med et festligt glas Cremant de Bourgogne.

Han huskede ringene

Solen brød frem igen, og eftermiddagen forløb hyggeligt og afslappet med kaffe, kage, muntre legende børn og kreativ aktivitet i drivhuset.

Alle 5 børnebørn i malerkitler

Silas fanger frøer til prinsesserne..

Kl. 17.30 åbnede restauranten og Gastronomisk Institut i Silkeborg leverede en flot og velsmagende buffet. Brudgommen blev overtalt til at træde en vals i spisestuen og hans sokker blev klippet som det hører sig til. Mænd og børn samledes om bålfadet på terrassen i den stille, kølige aften for at afslutte en dejlig dag med en sidste godnatøl.



Godnatbål

Gæsterne er rejst hjem, huset ligner sig selv igen, regnen står atter ned i stride strømme mens vi sidder herinde og glæder os over alle de fine gaver, kort og blomster og de billeder, som vores gæster fik taget med mit kamera.

Nu venter kun bryllupsrejsen, og vi glæder os vildt til at tilbringe en ugestid i Sydfrankrigs noget mere stabile og varme klima, mens gode naboer holder øje med hus og have her i Resenbro.

En lille and med næb

En dejlig lang weekend er desværre allerede gået, det er mandag morgen og endnu en arbejdsdag truer. Morgenstunden er smuk, lun og usædvanligt stille og indbyder langt mere til havehygge, men det må vente til i eftermiddag.

Vi har haft Freja på besøg siden torsdag, og det har været skønt at opleve hende på tæt hold og uden 'forstyrrende' forældre. Hidtil har hun været temmelig reserveret overfor os, nok mest fordi vi har haft alt for lidt tid sammen med hende. Hun blev født i Nexø mens jeg boede på Bornholm, og jeg glædede mig meget til at have mit tredje barnebarn inden for en afstand af 10 km. Det går bare ikke altid som man ønsker det, jeg havde lange arbejdsdage og for mange gøremål på landejendommen, og kort efter at hun fyldte ét år forlod jeg øen til fordel for Lars og Resenbro....

De seneste år har vi dog været heldige at være sammen med hende mere end tidligere, og hun var jo også på besøg hos os i sommerhuset på Balka for få uger siden, så denne gang var der kun en kortvarig generthed ved ankomsten. Derefter gik det over stok og sten både ude og inde, og vi nød det alle sammen. Freja har en overordentlig god fantasi og fik de mest vidunderlige lege ud af vores meget sparsomme legetøjssamling. Ude fra morgen til aften, vældig optaget af planter og dyr i vores - i hendes øjne - store have.

Vinbjergsneglene blev malet lyserøde, så de var til at kende igen når de stak af, og mange stribede 'sneglebørn' blev indsamlet. Mormors mange drivhusplanter blev sat i jorden og pakket ind i tørt græs - de fik dyne på! I udekøkkenet kunne hun hjælpe med at hente vand og rense radiser, og stor var hendes fryd da vi kunne sidde ude og spise til aften. Et par gange tog vi også cykelturen til Rema 1000 for at hente forsyninger...

Desværre nåede jeg aldrig at hente kameraet, ikke ét eneste billede blev det til i løbet af de fire dage. Tilgengæld kom det frem de første aften, efter at vi havde pløjet børnesangbogen igennem og sunget stort set alt, hvad vi kendte af melodier. Pigebarnet fik pludselig lyst til at optræde med en lille rap sang, og mormor forsøgte sig udi videofilmningens kunst.

Enden på feriehistorien

Vejen hjem fra Bornholm lagde vi over Gram i Sønderjylland. For nogle måneder siden blev Havebutikken inviteret til at udstille på Gram Slots Havefestival d. 27-28 april, men da var ferien forlængst arrangeret og man kan jo kun være ét sted af gangen. Programmet så dog så spændende ud, at vi valgte at overnatte på Gram Slotskro, som vi ankom til fredag eftermiddag i bragende flot solskinsvejr.

En drink i solen, en skøn kromiddag, en aftenvandring gennem byen og en god nats søvn - så var vi parate til at indtage Festivalen lørdag morgen. Desværre var vejret slået om til overskyet og råkold vind, og regnen satte ind ved middagstid, men der var nok at se på både ude og inde i stalde og lader.

Vi kommer helt sikkert igen til næste år, hvis arrangementet gentages; det smukke område omkring slottet er i sig selv et besøg værd. Mange, mange boder med planter og alt andet til haven lokkede til køb, og vi drog da også af med nogle fine lyng og 4 potter usædvanligt flotte krydderurter fra Growing Home. Mere kunne ganske enkelt ikke proppes ind i bilen.

Nogle få billeder fra feriens sidste dag må nødvendigvis markere enden på historien...