Det første jeg tog fat på i april var området omkring det gamle drivhus. Betonpladsen ved siden af var hidtil brugt som oplagsplads for alsken skrammel og gammelt jern - så ud med det! Sammen med jernpladerne fra et gammel maskinhus (som Aage pillede fra hinanden med en vinkelsliber) blev det til et helt vognlæs jern til skrothandleren.
På sydsiden af drivhuset var der dog et fint bed med timian, purløg, citronmelisse og den dér 'maggiurt' som jeg lige nu har glemt navnet på. Nåhjo, den hedder Løvstikke! Kæmpestor og genstridig, men også imponerende i sin voldsomme grokraft. Der blev ryddet op, fjernet mængder af selvsået melisse, sat rabarber og persille.
'Betonpladsen', som da skramlet var væk skulle vise sig at dække over en gammel, støbt aljebeholder, var omkranset at staudelupiner og vilde ranunkler. En del blev fjernet og erstattet af en række syrener, som jeg endnu kunne nå at købe som billige barrodsplanter. Så var der skabt en opdeling af denne del af haven. Et lille æbletræ, som var flyttet med fra sjælland, fik en plads i græsplænen.
Drivhuset blev ryddet og rengjort og min gamle drivhusstol flyttede ind sammen med de første af spireplanterne fra udestuen.
Noget af det vigtigste, jeg havde med mig fra sjælland, var nemlig en hel kurvfuld frøposer og et par kasser med nogle af de ivrigste stauder som lammeøre, stenurt, røllike og skt. hansurt. Der var også en kasse med de Purpursolhat, jeg havde sået året før. Sammen med en gruppe Asters, som jeg fandt midt i jordbærmarken, skulle disse planter danne basis for mit kommende staudebed.
Frøposerne var blandt det første, jeg fandt frem af flyttekasserne; drivhusbordet blev stillet op i den kolde udestue og så gik det ellers løs med frøsåningen: lavendel, aftenstjerne, flittig lise, salvie, tagetes, purløg, persille og tomat. Senere, i slutningen af april, galt det morgenfruer og stolte kavalerer på friland og squash i drivhuset.
Et sideløbende projekt var at finde plads til alle blomsterne. Konklusionen var klar: græsplænen måtte minimeres, for jeg havde besøgt Landbrugsmuseet i Gudhjem og set hvordan landbohaverne var i gamle dage. Bede og busketter med snørklede grusgange imellem. Sådan skulle det også blive her!
Tørv efter tørv blev gravet op og kørt uden om gården til den forhenværende mødding, som var våd og sumpet og trængte til en opfyldning. Efterhånden som jorden blev blotlagt, gravet igennem og blandet med grus (jeg havde med stolthed investeret i mit livs første grusbunke), plantede jeg til med stauderne. Astersklumpen blev delt i mange småplanter og sat som en lav hæk omkring det ene bed. Et andet fik en kant af lammeøre.
Faktisk lykkedes det mig at lavet nogle temmelig store og ret flotte staudebede på én sommer - udelukkende med genbrugs- og frøplanter. De eneste planter jeg satte penge i det første år var til nogle indre hække. Førnævnte syrener, en række fjeldribs ud mod marken og en række spiræa hvor det gamle plankeværk var blevet fjernet.
