Den del af grunden, som tidligere havde været urtehave, måtte være det perfekte sted: masser af plads, tæt ved huset og den nye havedør til bryggerset, vendt mod vest og alligevel skærmet af en høj hæk. Udendørsvandhanen, hvor vi tappede gratis vand fra egen brønd, var også på denne side af bygningerne. Perfekt, og dog ikke så lige til, for hele jordstykket var i den grad tilgroet efter mange års 'braklægning' at det krævede en hel del mod overhovedet at tage hul på opgaven.
Jeg giver nu ikke så let op, og da en dejlig pengegave fra mine forældre gjorde det muligt at investere i det helt rigtige drivhus - ja så var det bare med at finde arbejdshandskerne frem og begynde fra en ende af. Det første skridt blev et par højbede bag ved det gamle drivhus, så forårets urter kunne komme i jorden
Her ses udfordringen vist tydeligt. Spaden blev sat i sving i den stive lerjord, og børfuld efter børfuld med græs, tidsler og jordbærplanter blev kørt den lange vej rundt om gården til møddingen. Jeg huskede dog at redde en håndfuld af de gode jordbærplanter, så jeg kunne starte et nyt og mere reglementeret bed.
Imens jeg gravede og trillede med børen tømrede Aage disse flotte kasser sammen i værkstedet, og beregnede den fine symmetriske opstilling, som jeg slet ikke havde haft fantasi til. Rosenbuen ud mod marken blev bøjet i Rionet. Efter en måneds fælles arbejde kunne han også lægge soklen til det nye hus.
I slutningen af maj kom min datter og svigersøn og gav en gavmild hånd med. Huset blev rejst og arealet mellem plantekasserne blev jævnet, belagt med stenmel, stampet til og tilsidst dækket af et lag bornholmske skærver. Armmusklerne var ved at være veltrænede!
I centrum af de firkantede højbede havde jeg planlagt et rosenbed, men Aage fandt på at det skulle være sekskantet. Flot blev det, og jeg plantede lyserøde 'Bonica' roser med blå katteurt som bunddække. Dem havde jeg forkultiveret med stor succes. Til de to små kasser ved rosenbuen købte jeg 'New Dawn' klatreroser, som fik selskab af nogle lilla Scabiosa af egen avl.
Tilbage var endnu et stykke af jordbærstykket længst ud mod marken, men det måtte vente. Nu skulle der også være tid til at nyde livet og sommerens feriegæster!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar