Vores økonomiske bil melder at det er tid for optankning efter næsten 1250 km, så for en sikkerheds skyld drejer vi fra motorvejen ved Belfort ind til den nærmeste by, Hericourt, hvor vi da også hurtigt finder en tank ved et supermarked. Tankanlægget afviser dog adskillige gange vores visakort uden forklaring. En venlig kvinde fra politiet rabler en masse fransk af sig, det lyder som om hun vil prøve at finde nogen der kan hjælpe, men servicemanden ankommer og kan heller ikke hjælpe. Der er en anden tank i byen, siger han, så vi kører lidt omkring og finder frem til et lille autoværksted, Lars fylder op, jeg skyder lige et foto før jeg går ind og betaler kontant:
Efterhånden er vi godt sultne og finder derfor en lille cafe på byens torv, hvor vi bestiller noget pizzaagtig fastfood og en kold fadøl. Meget lokalt, simpelt men hyggeligt.
Parken er ikke stor, men velholdt og flittigt brugt af de lokale, og de skønneste blomsterbede er absolut et besøg værd:
Nu taler ingen af os fransk, men jeg forstår da en del og kan gøre mig forståelig med simple brokker, så det lykkes mig at få den - udelukkende fransktalende - portier til at vise vej til byens eneste franske restaurant, "La Femme du Boulanger". Som navnet antyder er den lille restaurant indrettet i et gammelt bageri, faktisk er det meste af den tidligere indretning bevaret og anvendt. Meget charmerende og originalt, men desværre lever den eksentriske unge restaurationsejers mad ikke op til forventningerne (og prisen). Vi får dog en skøn og temmelig dyr Bourgognevin fra Rully!
Jeg har ikke kameraet med, men her er lånt et billede der ligner lidt...
Man kan sagtens sidde herhjemme i regnen og drømme sig ned sydpå efter sådan en fortælleglæde;-) og sikke dejlige billeder.
SvarSlet