fredag den 5. august 2011

Revelsben og tomatsalsa

Første aften efter ferien var ualmindelig varm og lækker, så jeg fandt et par gode stykker flæsk i fryseren. Ikke alt for fede, men som godt stribet flæsk skåret i tykke 'klodser'. Penslet med lidt købe-barbequesovs blev de lagt på grillens stegeplade, for på risten drypper fedtet af og flammer op. Her fik de så lov at hygge sig en god times tid ved laveste blus.

Imen kunne jeg så plukke en kurvfuld af de mange tomater i drivhuset, som var blevet lidt for modne mens vi var væk. En grøn chilli og frisk basilikum kom med i kurven.



Tomater, løg, chilli og en squash skåret i tern, lidt salt og peber. Alt snurres i en gryde med lidt olie. Friskhakket basilikum drysses over, og du har et dejligt tilbehør til kødet. Kartofler forkoges og ristes derefter på grillen. Kødet får lige 5 min på grillristen til sidst.