Magny Les Villers, Bourgogne

Vi pakker bilen efter morgenmaden og triller stille ud af Vesouls mange ensrettede gader. Egentlig ville vi have kørt opad mod byens vartegn, kapellet på toppen af den høje bakke midt i byen, men gaderne er umulige at finde ud af så vi opgiver. Det må blive en anden gang, der skulle nu ellers være en fantastisk udsigt deroppefra.

Kapellet zoomet ind fra hotelværelset

Efter en times tid ad den snørklede landevej finder vi ind på 'Autoroute du Solei', motorvejen sydpå, og holder ved en grøn rasteplads og drikker kaffen. Snart går det dog videre mod Beaune, hvor vi skal væk fra motorvejen. Vi har planlagt at finde et supermarked for at købe ind til weekenden, men der ser ikke ud til at være noget i denne del af byen, så vi vælger landevejen forbi Magny og videre til Nuit Saint Georges, hvor vi hjemmefra har orienteret os om indkøbsmulighederne.

Bilen bliver fyldt op med gode sager fra Carrefour og landevejen fundet igen. Så er det bare om at finde den rigtige sidevej op til den lille by Magny les Villers, hvor vi skal bo den næste uge.

Det er en lille landsby med en håndfuld vinavlere, og den ligger smukt mellem vinmarkerne og de bløde bakker. Her er stille og fredeligt - bortset fra alle de biler, der skrumpler sig gennem byen lige uden for 'vores' hus, som viser sig at ligge i byens centrale vejkryds. Vi vænner os dog hurtigt til lydene og opholder os mest på den bittelille veranda på gårdsiden.



Udsigt til højre...



Nøglen ligger på aftalte sted, så vi låser os ind og begynder at tømme bilen. Huset er fint og ryddeligt, men det undrer os at sengene ikke er redt og at der ligger penge på bordet i stuen. Snart ruller en bil dog ind på gårdspladsen, og et midaldrende fransk par stiger ud. De ser noget forvirrede ud, men det lykkes os med fagter og gerninger at forstå hinanden. De skal gøre rent, men regnede først med at vi ankom søndag. Ingen årsag, vi spiser frokosten på verandaen mens de ordner huset.

Udsigt til venstre...

Eftermiddagen bruger vi til en lille spadseretur rundt om byen, og et nærstudium af de flotte druer.

Det er halvkoldt, så aftensmaden må indtages på verandaen - som det bliver tilfældet resten af ugen. Der er sparsomt med plads, og udsigten fra siddende stilling rækker mest til nabohusenes ikke særligt kønne facader - men pyt! Vi hygger os og nyder mad og vin og hinandens selskab - og katten, der ufortrødent kalder på os fra verandatrappen.