Frankrig kalder

Jeg kan vist ikke skjule for nogen, at jeg er ret vild med Frankrig - og heldigvis lykkedes det mig at lokke Lars til at køre mig en tur derned allerede den første sommer, vi boede sammen. At han så tilmed hurtigt lod sig smitte af min begejstring og lige så hurtigt tilpassede sig den helt særlige, afslappede livsstil med dertil hørende vin, cafebesøg og sene middage - det var et virkeligt lykketræf.

I år drog vi så af sammen for fjerde gang. Desværre kunne vi kun holde 2 ugers ferie, så vi havde allerede i januar fundet et udlejningshus for én uge i Bourgogne, omkring 1450 km herfra, hvilket i vores terminologi er overkommeligt at nå hjem fra på 2 dage.

Vel vidende, at adskillige danskere gladeligt kører den fulde strækning til Sydfrankrig eller Toscana i ét hug, så kan jeg ligeså godt med det samme afsløre at det ikke lige er vores stil. Som min søn plejer at sige, så er der ingen der bruger SÅ lang tid på at køre fra Silkeborg til Midtsjælland om os - men pyt! Det er vores ferie, og vi gør nu som vi har det bedst med. 8-900 km på en dag er rigeligt, til gengæld nyder vi også køreturen og de kortere eller længere pauser undervejs. Spiser vores medbragte mad, laver en kop nescafé, drikker lidt vand og besøger en del toiletter af meget vekslende standard. Morer os med at kigge på alle de andre bilister (hvorfor skal de alle sammen ha' deres hunde med? Mon ikke ham den kæmpe mand skal ha' sig en dobbeltburger? Hvordan dælen bærer de sig ad med at være SÅ mange i SÅ lille en bil?)

Nogle gange kan man også være heldig at få en ekstraordinær oplevelse på en rasteplads, som her i Alsace på tredjedagen. Vi nød frokosten i fint vejr på en ganske fin - men kæmpestor - rasteplads, da Lars roligt peger og siger: Der sidder en stork på den der lygtepæl! Jeg følger hans blik og griner ad ham. Det er da bare en plastikstork, alle ved jo at den er et vartegn for Alsace! Hm, siger han, den drejer da hovedet! Og så fik jeg travlt med at finde kameraet frem før den lettede og cirklede lidt rundt for at finde en anden pæl længere væk.

Det skulle vise sig at der var flere oplevelser at hente på denne uædvanligt flotte, franske rasteplads. Selve hovedbygningen med 'Autogrill', toiletfaciliter, kiosk etc. var særpræget og imponerende, men mere sensationel var den store, pænt vedligeholdte køkkenhave, som var etableret udenfor. Her stod urter, bærbuske, Gladiolus, Dagliljer og andre blomster på snorlige rækker, og ved siden af var anlagt en temmelig stor dam med åkander og fisk. Flot og meget inspirerende i forhold til de forløbne mange kilometer astaltvej.

Indenfor i den store bygning fandt Lars et flot prospekt over middelalderborgen 'Haut Königsburg", som vi besøgte for 2 år siden. Et imponerende bygningsværk højt oppe på en af Vogesernes toppe, som entusiaster formåede at genopbygge i begyndelsen af 1900-tallet - og som der, her fra rastepladsen, var en fantastisk udsigt til.

Efter et så opløftende hvil er det ingen sag at starte bilen igen og fortsætte mod dagens mål!