Eftersommeren 2012 var ellers så smuk med de lange, varme dage, sydlandsk stemning på terrassen og herligt gokkende liv i hønsegården, men mine tanker drog på langfart. Mest til mine dejlige, voksne børn, som alle havde deres at slås med gennem året. Det er så lidt jeg kan bidrage med, nu jeg har valgt en bopæl så langt fra deres, men vi så nok hinanden lidt oftere end ellers og delte nogle af livets største begivenheder på godt og ondt. Bryllup og skilsmisse, fødsel og begravelse.
Under dramatiske omstændigheder kom Victor til verden på Bornholm sammen med sin bror Villas. De to små mennesker var ventet med længsel og nøje tilset af landets dygtigste specialister, men kort efter den alt for tidlige fødsel måtte Victor flyve med lægehelikopteren til Rigshospitalet, mens hans lillebror blev fulgt til Nangilima af en engel.
Victor lever op til sit navn og er i dag en fin og velnæret dreng på 4 måneder. Han nyder helt sikkert at være familiens midtpunkt, men hans mormor finder det svært at være så langt væk, og længes meget efter den planlagte forårsferie på Bornholm. Heldigvis sender Victors mor nogle billeder, så jeg også kan opleve ét af hans første smil.
Alt dette gjorde, at jeg i lang tid fortrængte lysten og interessen for haven og alle de gøremål i den forbindelse, som jeg ellers havde haft så meget fornøjelse af. Der var ganske enkelt ikke mentalt overskud, og så må man jo sortere fra.
Alligevel var der en slags haveglæde, der vågnede i mig, den dag Lars lidt tilfældigt 'faldt' over en husannonce i den lokale avis, og vi kørte en tur for lige at se det an. Vi har nok begge en svaghed for at følge lidt med i det lokale ejendomsmarked, for dybt begravet i os begge er drømmen om at komme ud under åben himmel, men trods husprisernes fald gennem de seneste år har vi hidtil anset det for en økonomisk umulig drøm.
Og så kom muligheden alligevel til os, for huset på landet er nu - efter måneders nøje overvejelser - blevet vores.
Se det er en ganske anden historie, som jeg har lyst til at fortælle lidt mere om en anden dag!
Velkommen tilbage til Blogland. Kan godt forstå at vinteren har været lang og mørk, men dejligt at høre at Victor er familiens lyspunkt trods en barsk start.
SvarSletStort tillykke med huset på landet, håber der er - eller kan blive - en dejlig have, som kan bringe haveglæden op igen.
Haveknus herfra :)
Hej Susanne
SvarSletJeg har da godt nok tænkt på, hvor du var blevet af. Det var også alvorlige begivenheder I har været igennem, godt den lille søde Victor klarede det.
Tillykke med huset på landet, så kan I rigtigt komme ud og lave have, stor dejlig have måske.
Det glæder jeg mig til at høre mere om.
Det lyder, som om det er de store og dybe følelser, der har præget jeres familie i de sidste måneder. Spændende med huskøb.
SvarSletBåde glæder og sorger hører jo med til vores tilværelse. Men at miste et barn må være en stor sorg.
SvarSletMen dejligt at Victor, den grinebider, klarede sig igennem, så I kan få mange lyse timer med ham!
Tillykke med drømmen på landet. Det skal nok give en masse historier, når du føler for det!
Tak for jeres søde kommentarer, det er dejligt at føle sig velkommen igen! Forårssolen får det uværgerligt til at krible i havehænderne, så mon ikke jeg også får overskud til nogle nye historier?
SvarSletTillykke med både Victor og Villas, det gør mig ondt at lille Villas ikke klarede sig i denne verden - men du beskriver det så smukt, at han måtte flyve til Nagilima med sin engel.
SvarSletOgså stort tillykke med hus og og have, glæder mig meget til at følge med i havedrømmene her.
Kh Helle
Velkommen tilbage, ja du har været savnet :-) Glæder mig også til at se den lille men det vare vist lidt endnu ;-)
SvarSlet