søndag den 19. januar 2014

Lidt skævt er bedre end meget skævt...

Sidste weekend holdt vi helt fri og kørte en tur til Bornholm for at hilse på vores 8. barnebarn, som blev født den 16. december. En helt igennem dejlig og afslappet weekend hos de gæstfrie unge forældre, som oven i købet havde overskud til at beværte os med lækker mad og drikke fra fredag til søndag.

Felix er en lækker, rolig og omgængelig baby - her får han lige et aftenbad i køkkenvasken:



På rejsen derover fik vi også tid til at besøge Victor og hans forældre, som stod klar med en dejlig frokost. Det er alt for lidt vi får set til børn og børnebørn, men altid skønt når det lykkes!

Her er Victor på hjemmebane og ret interesseret i hende den 'fremmede' mormor. Måske kan han godt huske at han besøgte os en hel weekend i efteråret?


Denne weekend blev så - næsten - helt normal, med et par arbejdsdage i Hinge. Kun næsten, fordi der lørdag skulle være en anden gangs-fremvisning af huset i Resenbro, og vi selvfølgelig var (og er) spændte på udfaldet. Den efterfølgende melding at kunden stadig er interesseret gør det ikke mindre spændende, men vi må jo vente og se hvad der sker.

Lørdag malede jeg badeværelse igen-igen, mens Lars fik klargjort bordpladen til kogesektionen. Søndag gik vi så målrettede i gang med at måle, regne og lægge fliser på den. Resultatet skal nok blive godt, men jeg må nu indrømme at jeg mangler nogle fingerfærdigheder (eller hvad det nu er), for det blev nu ikke helt så lige som jeg havde forestillet mig.

Pyt, nu skal det hærde en uges tid mens vi finder en passende kantliste, så jeg kan fuge bordpladen færdig. Mon ikke det hjælper på helhedsindtrykket?

Lars knoklede lidt videre med at få opvaskeren på plads. Der er mange detaljer i sådan et køkken - tilbage er indkøb og montering af en vandhane (og alt det andet under vasken:)) og selve vaskeskabet med affaldssystem m.m. Det ser godt nok indviklet ud - men mon ikke han også finder ud af det?


4 kommentarer:

  1. Tillykke med dit barnebarn, jeg venter et her en af dagene, det er meget spændende.
    Dine fliser ser da fine ud, jeg kan ikke se noget skævt, så når først de er helt færdige, tænker du ikke over det mere.
    Held og lykke med salget, jeg håber det lykkes denne gang.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen, ja børnebørn kan man ikke få for mange af, håber det går godt med dit (første?). Hilsen Susanne

      Slet
    2. Selv tak - ja det er mit første. Der er nu gået 5 dage over termin.

      Slet
  2. Det bliver rigtig flot, det set fint ud med bordpladen:-)
    Da jeg satte fliser var det på væggen og der ses det ikke så meget om de er skæve ;-) hvad de er :-)
    Meget spændende med det gamle hus :-)
    Knus Birgitte

    SvarSlet