mandag den 25. marts 2013

Tapet på tapetet

Det har været en dejlig weekend med masser af sol, inspirende gæster, god mad og et par flasker fra kælderen - og en hel del arbejde.

To søstre, en svoger og hunden Molly troppede veloplagte op i Resenbro fredag eftermiddag. Efter nogle hyggelige timer, fælles madlavning og afslapning med X-factorfinale i tv (jo, nogle af os syntes det var den rigtige vinder) gik vi alle tidligt til ro for at være klar til en arbejdslørdag i Hinge.

Madkurven blev pakket med søsters hjemmelavede rullepølse, lidt sild og påskeæg, nybagt brød og en flaske Rød Aalborg, og ved ni-tiden var vi alle klar til at tage fat. Vi piger koncentrede os om stuen, og hev tapet ned i lange baner, mens mændende skilte det gamle køkken ad.

Frokosten blev indtaget ved tapetbordet med udsigt til den solbeskinnede og tilfrosne sø, og aldrig smager en sildemad bedre end efter hårdt arbejde!





Og Molly? Hun var så heldig at komme i pasningsordning hos fru Nielsen - og jeg er sikker på at de nød dagen begge to!

3 kommentarer:

  1. Dejligt med hjælp, så går det hele hurtigere.
    Jeg synes bestemt også, det var den rigtige, der vandt x-factor :)

    SvarSlet
  2. Det er da herligt sådan at få hjælp....og alti hyggeligt med en alternativ påskefrokost.
    Ingen mening om x factor...... Jeg synes der er for mange gentagelser og opsatte situationer!
    Jeg falder i søvn,

    SvarSlet
  3. Hvor lækkert med en arbejdsweekend, hvor man får gjort en masse og samtidig får hygget med familien. Det kan jeg lide! Fik I så revet noget tapet ned?

    Mvh. Milla

    SvarSlet