Herovre i Jylland er en baggang hvad jeg på Sjælland har lært hedder et bryggers, og en baggang er da også netop hvad jeg vælger at kalde det lille, mørke rum i vores nye hus, som skal fungere som vaske- og fyrrum og også helst rumme plads til arbejdstøj, gummistøvler og meget mere.
Da rummet kun er på knap 9 kvm og tilmed p.t. har 3 døre og et vindue, bliver det noget af en opgave at få noget smukt og brugbart ud af det. Men vi tog frejdigt fat på opgaven lørdag formiddag.
Vaskebord, skabe, den gamle vaskemaskine, dørgerichter, loftsbrædder og gulvbelægning blev hevet ud til en begyndelse. Derefter kom turen til det hæslige brunmønstrede tapet, som heldigvis let lod sig skrabe af..
Der skulle selvfølgelig også være tid til den medbragte mad og en lille dram, men denne weekend har været så pivende kold at vi måtte blive indenfor i stuen. Heller ikke så dårligt.
Lørdag aften var rummet ryddet og klar til opbygning igen.
Søndag gik Lars igang med glasvæv og lim, mens jeg sleb og grundmalede vinduesrammen. For ikke at gå i vejen fortsatte jeg med tapetafdampning ovenpå i det kommende soveværelse, men det var ingen succes. Faktisk brugte jeg resten af dagen heroppe - med dette sørgelige resultat. Det må vi finde en anden løsning på, det er komplet umuligt at skrabe tapet af en gipsvæg.
Hvor vi i baggangen skal have en ny hvid bordplade op igen valgte vi at lade de gamle fliser være. I det før så mørke rum så de ærlig talt skrækkelige ud, men ved lidt nærmere eftersyn, og i sammenhæng med alt det nye hvide, ja så er de vel egentlig ikke så tossede endda? Nostalgiske og gammeldags, men så må jeg finde på en indretning, der passer til!
I er sørme flittige og har et godt samarbejde, det er dejligt. Udsigten fra stuen er fantastisk, så gør det ikke så meget, at I var nødt til at blive inde. Den flise er da ikke så slem, du kan sikkert sagtens få det rum pyntet op, det er du nok god til.
SvarSletDet er værre med soveværelset, men I finder nok på noget.
Allerede nu ser jeres baggang meget lyserer og venligere ud. Godt maling kan gøre så meget godt som det kan :-)
SvarSletHvor bliver det godt, og sikke en udsigt i kan nyde ;o)
SvarSletEn rigtig sød fugl, det ville da være synd at fjerne den :-)
SvarSlet