Jagten på solstriben

Endelig! Efter en mørk og trist periode, der føles som hundrede år, fandt solen endelig frem til Resenbro igen lørdag formiddag, netop som vi var nået ind til Silkeborg for at klare et par julegaveindkøb. Desværre havde jeg ikke tænkt på at tage kameraet med.

Hjemme igen spiste vi en tidlig frokost, for Lars var blevet kaldt akut på arbejde, og jeg besluttede derfor at gå på jagt efter et par solskinsbilleder i haven.

Stubben med husløg lyste omkap med Bergeniaerne, og nød at være midtpunkt i solen.

 

Rækken af Bergenia (Kæmpestenbræk) langs hækken, som jeg omplantede i efteråret, stod med lysende røde blade direkte eksponerede i solen 

Bjergteen lyste op med sine store, skinnende røde bær og blanke blade.

I drivhuset stod en standhaftig Lobelia med et par lysende blå blomster.

Den lille nye Virburnum Tinus har jeg længe glemt at kigge til, men den så frisk og frejdig ud med mange knopper på spring. Denne art er efter sigende ikke helt hårdfør, men den er pakket godt ind i flis og visne blade, så mon ikke den overlever? Den ser ganske livskraftig ud!

Og omme i skyggen ved fortrappen lyste de sidste overlevende stedmoderblomster om kap med solen. Den lyslilla var rigtig køn i farven, men lidt mølædt...

Også Påskeklokken klarer sig i skyggen og står med store friske knopper - mens vi andre længes efter lyset og gerne går på jagt efter selv den spinkleste solstribe på en vinterdag.