En rystende god julefrokost

Når der har været lidt stille på bloggen den sidste uge, så skyldes det til dels at vi har været på Sjællandstur i weekenden. Planlægning og forberedelser samtidig med at jobbet jo også skal passes, så har der ikke været mange stunder til overs..

Men da først bilen var pakket og vi lagde ud fra Dybdalsvej fredag kl. 14.00 i fint solskinsvejr, så slappede vi af og nød fridagene.

Kl. 17 ankom vi til Postgården i Sorø, et ærværdigt gammelt hotel - lidt slidt men stemningsfyldt - midt på byens gågade. Vi havde besluttet os for en afslappet kæresteaften med overnatning, før turen gik videre til familietræf.

Hvor pragtfuldt at indlogere sig på et nydeligt kvistværelse, udstyret med en øl og et glas vin, og have god tid til bad, omklædning og lidt smukkeseren. Kl. 18.30 entrede vi den hyggelige (men desværre noget mennesketomme) restaurant, hvor vi blev modtaget af en frisk ung tjener.

Boblevand til velkomst, tre retter yderst veltillavet mad med dejlig vin, så kunne vi ikke rumme mere. En god nattesøvn var påkrævet, og jeg (som normalt står op kl. 6 også om søndagen) formåede at sove til kl. 8.

Efter en udmærket morgenbuffet kunne vi pakke sammen og fortsætte turen til Lyngby, hvor min mor lagde hus til familiens årlige juletræf. Med god hjælp fra min søster og svoger stod bordene opdækkede i stuen, og efterhånden som børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn ankom blev buffeten fyldt op med de lækre, medbragte retter. Mor insisterer dog stadig på selv at lave sylte, leverpostej og rødbeder - og brunkager til kaffen - og det er altsammen stadig uforligneligt.

Før, under og efter maden hyggede de 9 oldebørn sig helt overdådigt med hinanden. Jeg fangede nogle af dem på værelset, hvor de var igang med en juleguirlande, men de mindste sov i deres barnevogne udenfor.

Da jeg ikke ser mine 5 børnebørn i julen, fik jeg lov at give dem deres julegaver denne dag. Gaver, som bliver mindre og mindre for hvert år - men de så nu ud til at falde i god jord, og det er vel egentlig også det vigtigste. Særligt mine hjemmesyede (lidt for store og ikke helt perfekte) julekjoler til de mindste piger gjorde lykke. Selv om mine billeder alle blev mere eller mindre rystede (snapsen?), så er forventningens glæde da til at få øje på hos Karen og Freja!