Eine Kleine Weihnachtsmusik

Tredje søndag i advent er ved at løbe ud, og selv om vi ikke juler overvældende meget her i huset, så var der alligevel nogle opgaver der skulle løses i weekenden.

Rengøring (den evindelige, evigt tilbagevende og desværre nødvendige), indkøb (hyggelig fælles lørdagstur til Kvickly efter gode vintilbud og en enkelt julegave), tøjvask (selv efter to mennesker hober det sig uvægerligt op), vinduespudsning (Lars er en knag - uanset vejr og vind), klejnebagning...

Skønt det er fjerde fælles jul, vi hastig går i møde, er det første gang jeg lægger an til julekagebagning her i huset. Efter mødet med de jyske bageres monsterklejner, som Lars plejer at købe med hjem et par gange i december, har jeg besluttet at han skal smage mine hjemmelavede af slagsen.

Nu er jeg ikke klar over hvor kendte de jyske klejner er i resten af landet, men jeg kan forsikre jeg for, at de absolut ikke er KLEINE. Nærmere monsterstore (20-30cm lange). Bløde, brøddejagtige, men tørre indeni. Nogle gange belagt med et klistret lag lyserød glasur.

Altså gik jeg lørdag i gang med dejen efter min gamle, gennemprøvede opskrift med ægte smør, revet citronskal og økologiske æg. Samtidig havde jeg selvfølgelig gang i 2-3 andre ting i køkkenet - man skal jo være rationel i disse juletider - stegen var sat i ovnen, og når jeg nu alligevel skulle rive citronskal, passede det med at rive appelsinskal til en fromage (inspireret af brdr. Price forleden) og blande dej mens husblasen fik tid til at stivne...

Dejen så lækker ud og var pakket godt ind i Vitawrap da jeg fik øje på sukkerbøtten. Klejner uden sukker? Forsøgte så godt jeg kunne at ælte de manglende 120g melis ind i den færdige dej, og lagde den så på køl.

Absolut ikke nogen god idé, kan jeg hilse og sige fra min tålmodige kæreste, som jeg havde tilsagt til klejnevridning søndag eftermiddag.

Jeg måtte forsikre ham om, at det ikke er udseendet det kommer an på, og en tur i den varme oliegryde pyntede da også på kagerne, som smager ganske som de skal efter mine begreber. Måske lidt for meget citron?

Jeg påtog mig rengøringen af de ualmindeligt klistrede køkkenborde og kageruller, mens Lars gik i garagen efter en velfortjent kold øl.

Nu sidder jeg så lige og sunder mig ved spisebordet, hvor det søde menneske havde stillet et glas rødvin klar til mig efter dysten. Julemusikken er skiftet ud med Johnny Cash: "Freedom's just another word for nothing left to loose...", og jeg glæder mig endnu engang over vores gode tosomhed.