Yndlingsrosen

Som ved mange andre gamle huse var gårdspladsen også her belagt med perlegrus, kun langs hus og udhus lå en række af store betonfliser. Nede i urtehaven lå tilsvarende fliser, hvor der øjensynligt engang havde været et drivhus. Altså måtte jeg igang med grus og trillebør og alle mine armkræfter. Fliserne blev møjsommeligt flyttet én for én, og det lykkedes mig at få en helt fin, men noget ujævn terrasse ud af det.

Da der ikke var flere fliser supplerede jeg med marksten langs kanterne, og med timian og lavendel plantet indimellem blev den lille gårdsplads efterhånden helt sydlandsk, til trods for at den vendte mod nord og øst. Nu manglede der bare nogle romantiske blomster, og hvad er bedre end en klatrerose? Et par sortmalede stolper, sikkert et levn fra et gammelt hegn, stod stadig som en portal ved udhusvæggen, så jeg købte en New Dawn og plantede den optimistisk her i skyggen.

Nu - 10 år efter - kan jeg slå fast med sikkerhed at New Dawn er en fantastisk klatrerose til den skyggefulde plads. Den groede som besat og måtte både tøjres og beskæres grundigt allerede det første år, men den kvitterede for ulejligheden med et væld af duftende, sartrosa blomster sommeren igennem. I min nuværende have har jeg plantet en tilsvarende i skyggen under de gamle fyrretræer, og selv her på sandjorden står den med smukke, blanke blade og trodser selv den værste vinter.

På billedet her er vi dog stadig i Ostrup: