Nok har jeg yndlingsroser, men blandt alle de andre dejlige planter, jeg gennem tiden har forsøgt mig med, så er der én der særligt står mit hjerte nær!
Jeg købte nogle frø i en netbutik, såede dem tidligt et forår på lige fod med alle de andre sommerblomster, og havde vel egentlig ikke nogen særlige forventninger til dem. De så da pæne ud på frøposen, og jeg har en svaghed for blå blomster.
Men jeg skal lige love for at disse blomster var blå - så helt eventyrligt himmelblå som ellers kun himlen kan være det på en sommermorgen. De enkelte planter var robuste og groede flittigt både i krukkerne og hvor de blev sat mellem stauderne. Sommeren igennem satte de blomst efter blomst, små læbeblomter op langs stive stilke som ikke sådan lige bøjede sig for vinden. Den enkelte blomst er måske ikke noget særligt i sig selv, men farven så markant at man kan spotte den på mange meters afstand. Her, som kontrast til den Siennarøde mur, var de nok allersmukkest:
I eftersommeren udvikledes frø, som jeg høstede en del af. Resten fik lov at stå vinteren over, og jeg opdagde at de mindste mejser var vilde med dem. Næste forår spirede frøene villigt og jeg kunne gentage successen, og selvfølgelig var disse frø også vigtige for mig at få med da jeg flyttede fra haven.
Ved min næste flytning nogle år senere gik noget galt, og den sommer fik jeg kun nogle få planter. Måske havde jeg for travlt med alt muligt andet, i hvert fald var de dyrebare ressourcer væk og endnu værre: Nu var de umulige at opspore på nettet.
Mon ikke jeg var glad da jeg nu i februar faldt over en frøpose med mine Blå Engle? Rigtig mange planter er det blevet til i år, og jeg glæder mig som et lille barn til at se dem blomstre. Snart, forhåbentlig!
Det er en Salvia Officinalis "Blue Angel", og dette års frø er fra Nelson's
Ingen kommentarer:
Send en kommentar