Krudt og ukrudt

En have, der ikke har været passet i et par år, kan byde på mange overraskelser. Både de gode og de mindre sjove. Et godt råd til alle, der overtager en gammel have - forsømt eller ej - er at se tiden an et års tid, før de store indgreb sættes i gang.

Haven i Ostrup viste sig at have mange gode og brugbare elementer: Syrenhækken, som blot skulle tyndes ud og plejes lidt, en stor gammel Hyld med oceaner af hvide, duftende blomster, et krat af hindbær fulde af sommersmag og en stor, forkrøblet men meget frugtbar gul Mirabel skulle helt sikkert bevares. Mere tvivlsomt var det med den temmelig store "urtehave".

Nok havde jeg meget krudt dengang, men der var sandelig også noget ukrudt at kaste sig over! Over 100 kvm havde tidligere været dyrket som køkkenhave, men det første forår dækkede mandshøjt ukrudt det meste. Naboen tilbød venligt at fræse jorden, men vel vidende at en fræser hakker mælkebøtte- og kvikgræsrødder i tusindvis af små, spiredygtige stykker, takkede jeg pænt nej og hentede en greb og en trillebør.

Fra en ende af vendte jeg tålmodigt jorden og sorterede ukrudtet fra med håndkraft. Stykke for stykke blev jordstykket renset, og så vidt muligt straks tilplantet med hvad der nu var for hånden. Ind imellem dukkede gamle stauder op, de blev delt i mange små planter. Urter og sommerblomster havde jeg forspiret i stuevinduerne, de fyldte også lidt. Et stykke blev tilsået med spinat, et andet lagde jeg kartofler i.

Det viste sig at være en ganske rationel måde at komme ukrudtet til livs på. Ukrudtsfrø kan man jo aldrig slippe for, men det flerårige - som mælkebøtter, kvikgræs, tidsler og skvalderkål - er langt mere besværligt. Faktisk var det nok at rive lidt mellem det nyplantede for at holde bedet det første år.

Værre var det med græsplænen, som bestod af 50% mælkebøtter, 20% bellis og ja, det må så blive 30% græs. En hel sommer lå jeg på knæ hver aften og halshuggede mælkebøtter før jeg overgav mig til sprøjtemidlet Toxan. Når man bor på landet, omringet af bondegårde med tvivlsom havepasning, er det nok også den eneste mulighed for at få en grøn plæne.

En del af 'plænen' lod jeg nu stå sommeren over, det var rigtig flot med alle de vilde blomter der dukkede op mellem de vajende græsser. Men noget af et arbejde at klippe det hele i august med en hånddrevet kantklipper...

(disse fotos er ikke så gode, da jeg kun har papirbilleder fra dengang)