De første højbede

Så snart jorden det første forår var renset for det værste ukrudt tilsåede jeg stykke for stykke med urter og blomster. For at holde lidt skik på det hele hævede jeg bedene lidt og trådte jordstier imellem dem. Hurtigt opstod tanken om at lave 'rigtige' højbede, så turen gik snart til byggemarkedet.

Med lidt hjælp fandt jeg trykimprægnerede brædder og stolper og skruer, der passede til. Så var det bare igang med fuchscwans, tommestok, loddebræt og skruemaskine. To brædder i højden og stolpehjørnerne gravet 40cm (et spadestik) i jorden. Sådan - så kunne jeg fylde op med den gode jord, og nu så det hele straks meget mere ordentligt ud!

De gamle, sekskantede fliser, som var efterladt på grunden, lagde jeg i gangene som trædesten. Mulden i Stenlille er fed og det var dejligt at kunne gå tørskoet ud efter persille, selv efter en regnbyge.

Nogle mente nok at mine højbede var noget skæve og at de ikke netop var placeret efter vinkelmåleren. Her står kasserne klar til 1. maj

Men urterne trivedes, og det gjorde jeg i høj grad også! En anden øvelse i selvstændig udfoldelse var pileflethegnet omkring Akelejebedet.

Min gode naboer, Gurli og Bent, havde engang sat pilestiklinger på et stykke af deres mark. Nu stod der en hel skov af flotte pil i mange sorter, og da jeg havde fulgt et kortvarigt kursus i "pileflet til haven", var det meget oplagt at forsøge sig udi kunsten at flette et hegn.

Det er nu ikke så nemt, som det ser ud til. De eneste runde stolper, der var til at finde i handlen, var lidt for tykke, og friskskåret pil er sej og sprød at flette med så den let knækker. Den flettede bue blev dog et dekorativt læhegn for alle de små Akelejeplanter, jeg havde sået allerede i februar. Ideen var frit efter Søren Ryges "Asters og Akelejebed", så i urtehaven stod en flok små høstasters af den helt rigtige sort og ventede på at blive store nok til at komme med i selskabet.

Søren Ryge havde beskrevet sin idé med at plante disse to sammen så fængslende, at jeg bare måtte prøve at gøre ham kunsten efter. Ideen er, at begge planter er nemme (billige) at opformere i større stil, at Akelejerne hurtigt dækker jorden i foråret med de fineste grønne blade, og fra slutningen af maj troner de smukke blomster i alle tænkelige pastelfarver højr på lange, strunke stilke. Imens vokser Astersplanterne til og lukker bedet af. De blomstrer til gengæld først i september-oktober. Og så har man jo lov at supplere med tulipaner til det allertidligste forår.

Som med så meget andet, så var ideen god nok men projektet lykkedes alligevel ikke helt. De fine asters groede kun langsomt og nåede næsten at blive kvalt af akelejerne, før de blomstrede hen i oktober. Akelejerne derimod var vidunderligt smukke sådan en sommermorgen med dug og solskin, og pilehegnet var et godt klatrestativ for adskillige skønne ærteblomster.