At have eller ikke at have lykke

Kryptisk overskrift at starte med? For mig er der slet ingen tvivl om at 'have' og 'lykke' hører uløseligt sammen, og at jeg ganske enkelt ville blive ulykkelig hvis jeg ikke havde dette fristed under Guds åbne himmel at boltre mig på!

Efterhånden har jeg haft en del haver - fra barndommens rækkehusstrimmel og senere parcelhushave, til de 5 meget forskellige haver jeg indtil nu selv har haft skovlen i.

Som nybagt 23 årig husejer var det noget af en mundfuld at starte så at sige helt fra bar grund, men interessen kom umærkeligt snigende, og inden jeg fik set mig om havde vi både græsplæne, urtehave og et lillebitte drivhus. Dengang var jeg hjemmegående mor til 3 småbørn, så tiden rakte længere end pengene og jeg fandt hurtigt ud af at så mine egne petunia og ærteblomster i stor stil. Viden havde jeg ikke meget af, men åbenbart masser af gåpåmod!

Næste have blev arkitekttegnet, pæn, hyggelig og snart også frodig, men der var ikke de store udfordringer tilbage, ikke plads til et drivhus og heller ikke så meget tid længere. Alligevel var det i haven jeg helst opholdt mig i sommerhalvåret, om ikke andet så for at sidde med mine bøger under terrassens halvtag.

Efter en skilmisse landede jeg i en villalejlighed, og det halve år jeg boede dér overbeviste mig om at jeg - på længere sigt - umuligt kunne undvære jord under neglene. Jagten på "Det lille hus på landet" gik ind. Her er huset jeg fandt, men det kan jeg fortælle mere om en anden dag...