mandag den 30. april 2012

Cykeltur til Nexø

Mandag morgen gentog solen sin vidunderlige forestilling, så jeg var atter tidligt oppe og nød min morgente på østsiden af huset, hvor jeg med ryggen mod den solbeskinnede trævæg kunne følge havmåger og gravænders ihærdige søgen efter føde i det lave vand. Her, tæt på Snogebæk Havn hvor svanerne ruger i strandkanten, er der en konstant trafik af fugle i luften, på stranden og i vandet.




Efter morgenmaden tog vi alle fire cyklerne frem, for himlen var blå og vinden næsten ikke-eksisterende. Fra Balka går en fredelig cykelvej gennem en smal strimmel skov direkte til Nexø, og den 4 km strækning var passende for Freja, som for nylig er blevet selvstændig cyklist.

Nexø er ingen storby, men på det hyggelige torv var cafebordene kommet frem og Lars bød på kaffe og is i solen.


Tilbage i sommerhusområdet måtte vi lige hilse på et par gamle geder i en have



Vi nåede også en tur på havnen med fiskenettet, før turen gik til Rønne for at aflevere pigerne og spise en dejlig middag sammen med deres familier.

3 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, det ser ud til at i har nydt jeres tur til det Bornholmske ;-)

    SvarSlet
  2. Endnu en skøn dag med børnebørnene, det ser hyggeligt ud. Morgenstemningen fornemmer jeg også :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altid skønt når der er lejlighed til at være sammen med 'de små'. Og morgenstunden har jeg altid for mig selv (hvem ellers gider stå op kl. 6.00 i ferien?:)

      Slet