onsdag den 11. april 2012

Et sted på Fyn

Påskedag var vi inviteret til familietræf i et lejet sommerhus på Fyn. Solen skinnede fra morgen til aften, så det var den perfekte dag at aflægge Hasmark Strand et besøg - og det er altid hyggeligt at være sammen med store og små i min efterhånden omfangsrige familie.

Området dér ved Odense Fjord har jeg aldrig tidligere besøgt, men det viste sig at være et ret specielt sommerhusområde, som jeg er sikker på har en interessant historie. Det er bare ikke lykkedes mig endnu at finde historien på nettet - måske er der nogen i dette forum, som kender til den?

Helt usædvanligt for et sommerhusområde ligger husene tæt (meget tæt) i en række direkte til stranden. Mange af husene vidner om en del år på bagen - små, ydmyge hytter enten i blokhusbrædder eller gasbeton. Bagved de gamle huse er der ganske vist udstykket til større huse i nyere tid, men helhedsindtrykket er åbenhed og højt til himlen. Her er et par smagsprøver:









Efter hjemkomsten mandag var vi lidt øre, men tirsdag genoptog vi de praktiske opgaver: Jeg på mit job og Lars hjemme i udestuen. Det går stærk fremad!


2 kommentarer:

  1. Godt nok er jeg fynbo, men jeg kender ikke meget til Hasmark strand.

    SvarSlet
  2. Ja så er jeg mere fynbo end Lisbeth for jeg kender særdeles godt Hasmark Strand. Det er en dejlig badestrand. Har været der mange gange med min familie, som også kommer fra Nordfyn nok derfor...
    Jeg synes, at de små huse så tæt på vandet er meget charmerende.

    SvarSlet