torsdag den 9. august 2012

Trist morgen

Det var stadig blæsende i går, så hønsene opholdt sig mest i det lave bur under hønsehuset, men de er meget sociale og kommer straks frem når jeg nærmer mig. Måske har jeg en godbid med? De er ret glade for friske salatblade, lidt græs (som naboen åbenbart plukker til dem?) og fuglegræs, men jeg prøver at lægge hvad jeg har af rester fra salatskålen.

Sidst på dagen lagde jeg mærke til, at den ene høne stod ret op og ned og sov. Mens vi drak aftenkaffe holdt jeg øje med den fra stuevinduet, og den så ikke ud til at flytte sig, og de andre høns gik bare uden om den. Henad kl. 21 gik vi så derned for se om de selv havde tænkt sig at gå i seng, og da havde hun lagt sig i sandet og så meget træt ud.

Kort efter valgte de 3 høner at skride til køjs, men den trætte blev liggende inde under huset, så vi var lidt i tvivl om hvad vi kunne gøre. Lars fik pirket lidt til hende så hun flyttede sig ud i løbegården, og jeg valgte at løfte hende op i huset til de andre. Lemmen blev lukket og snart blev der ro.

Nu til morgen var jeg urolig for hende og gik ned for at lukke dem ud kl. 6.40. Straks jeg åbnede lemmen kunne jeg se at hun lå lige inden for, og jeg gik efter et par handsker.

Mærkeligt nok forblev de 3 andre i huset, indtil jeg åbnede til huset og bar den døde høne ud. Først da entrede de trappen og kastede sig over det friske foder.

Jeg ved ikke, hvad der er hændt og om vi har gjort det rigtigt. Det kan være hun var syg allerede da vi hentede hende i lørdags - forhåbentlig er det ikke noget der smitter de andre. Det er svært at være nybegynder!

5 kommentarer:

  1. Nej hvor ærgerligt med den høne, det var synd, vi håber de andre holder livet.

    SvarSlet
  2. Trist med en død høne :-( det kan være stresset over flytningen men kontakt da lige dem i har købt dem af for hvis der er sygdom i deres bestand vil de da være glade for at vide det.

    SvarSlet
  3. Ved du hvad, Susanne, Jeg synes du skal fortælle det til dem, du købte dem af. Den har været syg inden du fik den. Måske får du en anden, men så kommer "udfordringen" med at få den til at blive accepteret af flokken.

    Jeg har skrevet lidt om havehøns på min blog, kommer jeg lige i tanker om, men vist ikke så mget om deres sociale side. Hvis du har lyst til at læse det, så kik med her: http://denhelbredendehave.blogspot.dk/2012/01/herlige-hns-i-min-helbredende-have.html

    Og så lige et trøstekram via skærmen fra mig til dig. Du er en god hønsemor!

    SvarSlet
  4. Åh hvor ærgerligt, der er ikke noget så kedeligt som et dødt dyr :-(
    Håber de andre er ok.
    Det er da fint hvis naboen også giver dem grønt ;-)

    SvarSlet
  5. Åh hvor ærgerligt, der er ikke noget så kedeligt som et dødt dyr :-(
    Håber de andre er ok.
    Det er da fint hvis naboen også giver dem grønt ;-)

    SvarSlet