Lavendelmarker

Det skal ikke være nogen hemmelighed at både Lars og jeg er ret glade for et godt glas rødvin - og helst den franske, så vidt økonomien tillader det!

I vinter besøgte vi hjemme i Silkeborg en vingrossist, som også har åbent for detailsalg. Spændende vine fra hele verden, og en frisk ung mand som ikke er bange for at lukke en flaske op så vi kan smage på varerne. Vi blev meget begejstrede for en Rhonevin fra Valreas, godtnok alt for dyr men med et fornuftigt afslag ved køb af en kasse...

Denne vin valgte vi naturligvis til vores bryllupsfest, og den er stadig dejlig, men hvad vi ikke vidste da vi købte den var, at byen Valreas faktisk ligger kun 30 km fra vores lejede feriehus. Torsdag vælger vi derfor at se byen og området, som ligger lidt oppe i forbjergene til Mont Ventoux. Måske kan vi finde et sted at købe lokal vin?

Vi havde nok forestillet os noget med landlig idyl og vindbonder, og bliver derfor lidt overraskede over at komme til en pulserende, tætbebygget og trafikalt meget livlig by. Da vi ikke aner hvad der er værd at se hér, finder vi en parkeringsplads ved en indre ringvej. Jeg har fået øje på et skilt mod "den gamle bydel", og det bliver vores mål.

Et smalt stræde leder os op til en højtliggende kirke, med et smukt kirkerum som desværre ikke lader sig fotografere. Vi går lidt på må og få i den velholdte men absolut ikke prangende bydel. Her er stille og roligt med nogle få lokale butikker og ikke det mindste turistpræget. Vinbutikker ser vi heller ingen af.

Efter en slentretur vender vi tilbage til bilen og begiver os uden for byen, for at se lidt på oplandet. Vi er også sultne og længes efter madpakken, men netop på dét punkt kan Frankrig godt være lidt vanskelig. Man skal være ualmindelig heldig for at finde et skyggefuldt sted at parkere, og bænke må man ofte nøjes med at tænke sig til. Med pegefingeren i kortet dirigerer jeg os mod en lille landsby, som dog kun er en MEGET smal og stejl vej mellem en håndfuld huse. Lykkeligt nede igen deler vejen sig med skilte mod stednavne, som ikke findes på mit kort. Heldigvis er der en nogenlunde grøn græsplæne med et par skyggefulde træer, så vi får åbnet for køletasken.

Bagefter følger vi en smal vej, som på mit kort ser ud til at ende blindt men ikke er skiltet som sådan på stedet. To minutter efter kører vi gennem det smukkeste landskab med abrikostræer, olivenlunde og lavendelmarker. Det var jo her vi skulle have holdt frokostpause!

Hér lykkes det mig også at få et nogenlunde godt foto af en smuk og ukendt sommerfugl

Vejen ender ganske rigtigt blindt, men inden da når vi at se en mark hvor lavendlerne netop er høstet og stakket på den mest dekorative vis. Det var en dejlig afstikker, og vi kørte hjemad mod Les Farjons med fornemmelsen af en rigtig god dag - men desværre uden vinindkøb!