Cykeltur til Nexø

Mandag morgen gentog solen sin vidunderlige forestilling, så jeg var atter tidligt oppe og nød min morgente på østsiden af huset, hvor jeg med ryggen mod den solbeskinnede trævæg kunne følge havmåger og gravænders ihærdige søgen efter føde i det lave vand. Her, tæt på Snogebæk Havn hvor svanerne ruger i strandkanten, er der en konstant trafik af fugle i luften, på stranden og i vandet.

Efter morgenmaden tog vi alle fire cyklerne frem, for himlen var blå og vinden næsten ikke-eksisterende. Fra Balka går en fredelig cykelvej gennem en smal strimmel skov direkte til Nexø, og den 4 km strækning var passende for Freja, som for nylig er blevet selvstændig cyklist.

Nexø er ingen storby, men på det hyggelige torv var cafebordene kommet frem og Lars bød på kaffe og is i solen.

Tilbage i sommerhusområdet måtte vi lige hilse på et par gamle geder i en have

Vi nåede også en tur på havnen med fiskenettet, før turen gik til Rønne for at aflevere pigerne og spise en dejlig middag sammen med deres familier.

Sol over Balka

Ferien er næsten slut; søndagen er brugt godt og grundigt på små og større gøremål i haven - som trængte gevaldigt til en overhaling efter en uge med regn - men det vender jeg tilbage til. Det kan tids nok blive hverdag igen, så lad os dvæle lidt mere ved de skønne feriedage!

Lørdag aften omkring 22.30 lykkedes det os at finde det lille hus, vi havde lejet på Bornholm, i buldermørke. Ikke nogen nem opgave i et gammelt sommerhuskvarter med smalle hjulspor, hvor man ikke ligefrem skilter med husnumrene. Bilen blev befriet for cykler og pakkenelliker og bagen båret indenfor, før vi gav os tid til at se os lidt omkring. Med en godnatdrink i hånden vovede jeg mig i mørket rundt om det lille sommerhus for at fornemme den lovede havudsigt. Østersøen lå spejlblank for mine fødder, og stjernehimmelen er sjældent set smukkere....

Det var derfor med stor forventning til den kommende dag, at vi lagde os til at sove i det lille sovekammer. Alligevel blev jeg overvældet da solens første stråler ramte mig direkte i ansigtet kl. 5.30. Jeg behøvede blot at løfte hovedet for at opleve den smukkeste solopgang - og selvfølgelig måtte jeg op for at fotografere!

Det blev en dejlig dag med besøg af døtre, svigersønner og børnebørnene Rebecca og Freja, som heldigvis havde lyst til at overnatte til dagen efter. En god frokost, slentretur gennem Snogebæk, hvor turistbutikkerne så småt er begyndt at holde søndagsåbent, og gør-det-selv hotdogs fra grillen til aften. 

Da de voksne gæster var kørt hjem ville pigerne lige sige godnat til stranden - og det var forståeligt nok ikke nemt at overtale dem til at følge med indendørs igen.

Blomsterbørn

Der blev lige en time til overs i eftermiddag, og den blev brugt i det lune drivhus. Alle småplanter skal tilses og holdes med vand, og flere pottes op. Der er gang i væksten, og gudskelov har de fleste spirer overlevet de grusomme frostnætter først på måneden.

Alle potterne med småløg og liljeknolde står på rad og række og begynder så småt at vise deres grønne toppe. Vender man dem om ses rødderne tydeligt i bunden - der er så sandelig liv!

Hele denne herlighed har jeg tænkt mig at forlade en uges tid, hvem kan dog forstå det? Men Bornholm, døtre og børnebørn trækker også i mig, så vi har bestemt os for en lille forårsferie i et lejet sommerhus. Heldigvis har fru Nielsen lovet at passe mine blomsterbørn imens, og jeg er sikker på at det nok skal gå. Da jeg forsigtigt spurgte hende forleden, om hun nu havde mod på opgaven, svarede hun indigneret: "Jamen, jeg går jo bare og venter på det!"

Her er børnehaven foreviget i eftermiddagssolen. Jeg venter også spændt på at se den igen i næste weekend; så er jeg sikker på at jeg kan se store forandringer.

Mon ikke jeg også kan se udvikling i træernes grønne skud. Både det nye kirsebærtræ og den lille lærk, som ad åre skal erstatte kæmpelærken, står så flot lige nu. Forår er nu overvejende glæder - ærgrelserne glemmes hurtigt når man ser på dene livskraft:

Tulipaner i bur

Efter rådyrenes hærgen måtte vi forsøge at skåne de tiloversblevne tulipaner. Det blev en hurtig løsning, idet Lars resolut lagde et nyindkøbt Rionet henover den eneste helt urørte blok nye planter.

Kønt er det jo ikke, men de orange blomster ser nu lovende ud, og gruppen ved siden af er begyndt at vise sine purpurfarver.

Helt urørte er tilgengæld (og heldigvis) mine yndligstulipaner, Tulipa Tarda, som hvert år er uimodståeligt smukke og ovenikøbet kaster en masse frøplanter af sig.

Fra køkkenvinduet ser forhavebedet ganske pænt ud efterhånden, men sådan foreviget tættere på er det vel egentlig heller ikke særlig kønt. De blå-blå Skilla og Hyachinter er nu smukke hver især, når de får lov at komme helt i fokus.

Bergenierne (jeg bryder mig ikke om det danske navn 'stenbræk') skjuler endnu deres blomster under de store blade. Den selvsåede Mahogni står på spring. Jo, det er ganske vist - foråret er lige om hjørnet.

Og så har vejrguderne lovet mildere vejr til vores Bornholmerferie i næste uge!

Blodblommen

Blodblommen står i fuld blomst, og selv om træet ikke er imponerende i omfang er det et dejligt blikfang foran stuevinduerne. Her er det fanget i den tidlige morgensol

Som det ses er blomsterne næsten rent hvide, men de mørkerøde blomsterstilke, bladknopper og støvdragerne giver på afstand et let rosa indtryk. Der findes tilsyneladende en del forskellige arter, som sælges under navnet "blodblomme", og jeg ved ikke hvilke der er rigtige og forkerte. Vores eksemplar "Trailblazer" adskiller sig lidt fra de fleste af dem, jeg har set, ved at levere meget lækre, røde spiseblommer.

Lars har knoklet i udestuen hele ugen, og fredag eftermiddag blev den sidste gulvplade lagt og jeg kunne vaske vinduerne. Der mangler stadig noget færdiggørelse og en beslutning om den færdige gulvbelægning, så foreløbig er kun et par stole og nogle få potteplanter flyttet på plads. Og så mine agurkeplanter, som længtes efter lyset efter 14 dage i spisestuen:

Lørdagen var forholdsvis lun, tør og vindstille, så jeg kastede mig over mit grave-græsplæne-væk-arbejde, men måtte snart ha' hjælp af Lars og hans motorsav for at komme de store birkerødder til livs. Det er et sejt projekt, som nok kommer til at strække sig over det meste af sommeren - men pyt, så keder vi os ikke så længe, og vi slipper for at gå i fitnesscenteret!

Et sted på Fyn

Påskedag var vi inviteret til familietræf i et lejet sommerhus på Fyn. Solen skinnede fra morgen til aften, så det var den perfekte dag at aflægge Hasmark Strand et besøg - og det er altid hyggeligt at være sammen med store og små i min efterhånden omfangsrige familie.

Området dér ved Odense Fjord har jeg aldrig tidligere besøgt, men det viste sig at være et ret specielt sommerhusområde, som jeg er sikker på har en interessant historie. Det er bare ikke lykkedes mig endnu at finde historien på nettet - måske er der nogen i dette forum, som kender til den?

Helt usædvanligt for et sommerhusområde ligger husene tæt (meget tæt) i en række direkte til stranden. Mange af husene vidner om en del år på bagen - små, ydmyge hytter enten i blokhusbrædder eller gasbeton. Bagved de gamle huse er der ganske vist udstykket til større huse i nyere tid, men helhedsindtrykket er åbenhed og højt til himlen. Her er et par smagsprøver:

Efter hjemkomsten mandag var vi lidt øre, men tirsdag genoptog vi de praktiske opgaver: Jeg på mit job og Lars hjemme i udestuen. Det går stærk fremad!

Mismod

Dagen startede med dejlig sol og kun et par graders frost, så vi havde travlt med at komme ud og fortsætte vore gøremål. Nordenvinden var dog isnende kold, så mit planlagte gravearbejde ved hushjørnet blev i første omgang kort. Så var der helt klart bedre i solkrogen ved udekøkkenet, hvor vi nød formiddagskaffen!

Lars er begyndt "at stirre" lidt på isoleringen af udestuen, her har vi foreviget vores fælles skyggebillede på den gamle trappe:

Efter en rundtur i haven var det så, at mismodet kom over mig, og jeg pludselig ikke følte at der er meget ved at være havemenneske. Den hårde frost forleden nat har svedet mange af de planter, som allerede var godt i gang med knopskydningen. Som tidligere fortalt gik frosten også ud over de sarte udestueplanter, fordi de var henvist til en overnatning i drivhuset netop denne nat. En del af 'frølingerne' klarede heller ikke mosten. Nerien, derimod, fik som eneste udestueplante lov at komme ind i stuevarmen - det kvitterede den med ved allerede et døgn efter at være smækfyldt med spindemider, og i det hele tage se ganske træls ud!

Klatrehortensiaen er lidt sveden

..men smuk alligevel

Og så har vi haft gentagne besøg af rådyr, som snart sagt har ædt alle mine fine, nye tulipaner, som vi har glædet os så meget til. Da vi de næste dage skal på familiebesøg har vi derfor lagt Rionet over de sidste, urørte tulipaner - så må vi se om det kan skræmme bæsterne væk!

Disse er allerede spist!

Og disse er også væk

Historieopdatering

Vores søde næsten-nabo fru Nielsen kiggede forbi i går på sin hundeluftetur. Hun har boet her på vejen i 50 år, så hun syntes det var sjovt at gense terrassetrappen, men kunne ikke huske hvornår den blev dækket til. Jeg har set ansøgningen til kommunen om udvidelse af terrassen, og mente det var helt tilbage i 70'erne, men fru Nielsen var ikke enig. De gamle papirer har jeg på en ekstern harddisk, så vi aftalte at lede efter beviser...

Hen under aften ringede hun på vores dør, for hun havde fundet et billede

Dette fine, naivistiske billede har hendes mand malet i 1985. Det viser fru Nielsens nuværende hus i forgrunden, lige bag ved anes deres første hjem her i Resenbro - cementstøber Madsens store villa - og til venstre er så beviset. Det lille røde hus, som Madsen byggede til sin fraskilte kone i 1961, er vores hjem, og den fine cementtrappe ses tydeligt.

Herligt med sådan historieundervisning, som behørigt blev nydt over et glas hvidvin, mens lammestegen sendte skønne dufte ud i hele huset.

Oven på slid og slæb trænger man nemlig til et godt måltid mad og et dejligt glas vin. Jeg fandt en Bourgogne, Rully 2008, i kælderen, og mere passende kunne det ikke være på en dejlig langfredag.

Fordums gemmer

Vi har trodset regnen og fortsat vores udgravning i dag, lige nu kl. 15.45 har Lars skovlet den sidste børfuld grus ud. Vores arme er møre og alle muskler ømme, men i morgen er der atter en dag - forhåbentlig med lidt solskin. Måske får jeg tid at kigge lidt på haven?

Undervejs i gravearbejdet dukkede så overraskelsen op i form af den fineste, støbte trappe i hele terrassens bredde. Et sjovt minde om hvordan huset har set ud da det blev bygget i fordums dage. Senere er terrassens støbte sokkel blevet udvidet, og trappen blot dækket til med grus. I 2010 byggede vi så udestue på soklen.

Ih, hvor vi roder - men se lige blodblommen i forgrunden, de første små blomster er sprunget ud!

Overmod

Jeg var vist lidt overmodig, da jeg onsdag eftermiddag flyttede udestueplanter og frølinger ned i drivhuset, så vi kunne komme igang med at grave ud i udestuen torsdag morgen. De sidste to morgener havde temperaturen godtnok ligget på -3 og -5 grader, men småplanterne i drivhuset så ikke ud til at være berørt.

Skærtorsdag, da jeg stod op kl. 6.30, viste termometeret på nordsiden -9, og det var med bange anelser jeg luskede ned i drivhuset så snart solen kom frem. Det så ikke godt ud, de nye skud på Citrus og Camelia var svedne og en del frøplanter var frosset ihjel. En lærestreg, men hvor der handler dér spildes - og vi skulle jo igang med udestueprojektet!

Kl. 8 så der sådan ud da vi startede det lejede transportbånd:

Midt på formiddagen var vi godt i gang med at skovle grus og sand ud

Og til 'fyraften' var vi næsten halvvejs og godt ømme i alle muskler.

De sidste fliser ligger klar og nu skal jeg ud og hjælpe til inden regnen for alvor sætter ind.

God Langfredag til alle - lad os håbe på solskin igen i morgen