onsdag den 9. maj 2012

Etageplanter

Efter et par kolde dage kom regnen - den nødvendige regn til vores tørre jord og tørstende planter. Jeg var nu alligevel glad, da det klarede op hen på eftermiddagen og jeg så mit snit til at flygte tidligt fra arbejde.

Kaffen med i drivhuset, der trængte til en oprydning, igen. I går lynshoppede jeg et minidrivhus i Rema 1000 og skyndte mig hjem at samle det. Det var faktisk ikke så tosset, og kunne have været godt at ha' i sidste uges frostnætter som en ekstra beskyttelse til de sarteste planter. Det gav også pludselig mulighed for at stable småplanterne i tre etager - og dét kan nok være tiltrængt her i maj. Jeg tog et hurtigt smut i Rema igen, for der var kun få stykker tilbage....



Idag fik jeg så flyttet rundt på det hele, fejet og ordnet, for her skulle gerne være lidt ryddeligt til weekenden hvor vi holder åben have for første gang i år. Nogle af småplanterne kunne måske finde et nyt hjem?

I hvertfald har jeg overskud af både stauder og sommerblomster. De største af planterne er:

Salvie (blå, ikke hårdfør men kan overvintres frostfrit)



Salvie (blå 'Blue Angel', ikke hårdfør men kan overvintres frostfrit)




Armeria  (rødlilla 'Joystick')



Solhat (rosa 'Magnus')



Dagøje (gul)

Lewisia (rosa)


En lille runde i haven viste mig desværre også, at ugens to første nætter har været hårde ved en del planter. En lille nyindkøbt Ahorn er bl.a. svedet (kom nok lige fra et drivhus?) og de tidligste Rhododendrons blomster er klasket sammen.

Forhåbentlig når der at komme nye blomster og andre, friske blade inden længe - og forhåbentlig er nattefrosten forbi for i år.

Man har da lov at håbe!


5 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er det proff hos dig!
    Får nu helt lyst til et drivhus, når jeg læser indlæg som dit :-)

    SvarSlet
  2. Vi krydser fingre for ikke mere frost her i foråret.
    Jeg vidste ikke, at du har åben have. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  3. Håber det går godt med jeres åbne have, nu mangler du jo en til at lave kaffe ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da altid velkommen, min kaffesøster! Men hvis der bliver lige så travlt som sidste år, så får vi ikke tid til at snakke :)

      Slet
  4. Ja de er praktisk, men måske ikke så kønne, de grønne minidrivhuse. Jeg har selv et i mit drivhus. Så kan man lige stille de mest frostfølsomme planter derind og lyne til, hvis de lover frost en nat. Også kan det hurtigt pakkes væk når man ikke har brug for det mere. Sidste år stod mit nu i drivhuset hele sommeren.
    Hold da op du har mange småplanter. Det ser sørme godt ud.
    Held og lykke med åben have.

    Marianne :-D

    SvarSlet