Barndommens have

Inspireret af Marlenes bold blev også jeg kastet tilbage til barndommens have. Indtil mit 12. år boede jeg med mine forældre og 4 søskende i et lille, nybygget rækkehus med en tilhørende strimmel jord, som i min bevisthed var en stor og prægtig have skønt haven først blev etableret da jeg var 2-3 år. Haverne var adskilt af Liguster, uden for stuedøren var der en terrasse af ottekantede fliser, og resten var udlagt som græsplæne med bede langs hækkene.

Her gemmer jeg mig i håret

Nøjagtigt midt i haven havde min (matematisk anlagte og pertentlige) far plantet en rødbladet Paradisæble, som jeg husker som et klatretræ - træer må ha' vokset hurtigere dengang end nu!  Nærmest terrassen var der duftende roser og et fyrretræ til at skærme for indkig. I et terrassehjørne havde min far sat en Clematis "Jackmaani", som jeg husker groede så voldsomt, at den var på vej ind af den franske altan på første sal. Det husker jeg nok mest fordi den var så fyldt med ørentviste, at vi ikke kunne have døre åben deroppe.

I den fjerneste ende af haven blev der plads til lidt urter som purløg og persille. Et år såede min mor gulerødder - troede hun - men det viste sig at være persillerødder. Jeg husker stadig smagen, og synes ikke persillerødder i dag kan måle sig med dem..

Haven var et paradis at lege i. Om sommeren byggede vi huler med alle husets tæpper, og opførte cirkusforestillinger for alle der gad kigge på. På de (set med barneøjne) gode vinterdage byggede vi snehuler.

Barndommens have dukker til stadighed op i drømme, men jeg har desværre ikke mange billeder af den. Her er et af de få, et meget tidstypisk billede af min storebror og mig poserende for fars nye kamera.