tirsdag den 11. marts 2014

Forårssol og en blå væg

 
En flytning tager meget af ens tid og - det må indrømmes - tager også mere af ens energi for hver gang. Man er jo ved at blive en ældre dame...
 
I hvert fald har der ikke være skyggen af overskud til fotografering og blogskriveri de seneste uger, men måske er det ikke så mærkeligt når man kigger tilbage på 'programmet':
 
 
Første uges 'ferie' gik med hhv pakning af flyttekasser og lægning af gulv. Fredag morgen afhentning af lejebil, som blev fyldt to gange og tømt ditto i Hinge. Derefter nåede de tre flyttemænd lige en flytning mere inden aften. Jeg nåede akkurat at finde lidt køkkengrej og have mad på bordet til Lars kom hjem igen.
 
Lørdag morgen blev gæsteværelset indrettet og kl. 11 holdt sønnike + 3 livlige unger i indkørselen, og vi fik hjælp til telefon, internet, musik mm. Nåede også en travetur med ungerne og en hyggelig middag.
 
Søndag holdt vi "hviledag" med udpakning og oprydning. En af de næste dage gik turen til Resenbro for at gøre rent og hente det (næst)sidste. Et læs blev afhentet af Blå Kors. Et andet kørt på genbrugspladsen. Hjemme fik jeg syet midlertidige gardiner til stuens store glasfacade. Sådan kan en ferieuge hurtigt gå...
 
Lørdag eftermiddag ankom yngste datter med mand og 2 børn, og denne weekend blev mest til hygge og dejlig snak, for vejret var ikke just indbydende. Mandag startede en ny arbejdsuge, men gæsterne blev heldigvis et døgn mere:)
 
Endnu en weekend blev brugt på afhentning af ting, sager, skidt og skrammel fra garagen i Resenbro. Vi var flittige og fik også tømt både drivhus og have, og fik afleveret hus og nøgler til vores køber. Søndag nåede vi at hente 2 trailerlæs - og SÅ kom solen frem!
 

Det næsten-færdige køkken
 

Den blå-blå væg i stuens læseafdeling

Min kommende hjemmearbejdsplads
...og solen har så meget magt nu, at den tvinger mig ud i haven straks efter arbejdstid, og jeg NYDER det i fulde drag.

Men havebilleder og blogskriveri må vente, der er ikke mere energi tilbage for i dag.

3 kommentarer:

  1. Noget af et program, men nu er I nået så langt, og I har fået solgt, tillykke med det.

    SvarSlet
  2. Dejligt at i endelig kan rykke ind i jeres nye hus, og vinke farvel til det gamle :-)
    Der bliver brugt meget energi i forbindelse med en flytning, husker tydeligt for små to år siden da vi stod midt i det.

    SvarSlet
  3. Ja tillykke med at i er kommet næsten helt i mål ;-) Vi glæder os bestemt til at se det i virkeligheden :-) Men husk lige at holde lidt fri ind i mellem :-) Knus Birgitte

    SvarSlet