Route du Soleil

Efter en glimrende morgenmadsbuffet pakker vi bilen og søger tilbage til motorvejen (men glemmer at kigge på kortet først, så det bliver noget af en omvej). Der er ca. 350 km til Uchaux, så vi har god tid da vi først kan overtage huset kl. 16.00. Planen er da også, at vi vil finde et supermarked i den nærmeste by på vejen dertil, for at handle ind til weekenden.

Trængslen på motorvejen overrasker os, normalt er de franske motorveje (og især betalingsstrækningerne) meget fredelige, men i dag er det som om hele Europa er for sydgående. Et par rastepladser må vi forlade igen straks, da alt er overfyldt og der er lange køer ved toiletterne. Én gang kører vi ind på en vanvittigt stor rasteplads med 3-4 restauranter, Burgerking, kiosker og m.m. - men der holder biler alle mulige og umulige vegne, folk står i en nok 20m kø for at købe fastfood. Vi flygter derfra, videre fremad med sneglefart i den tætte trafik.

Frokosten består af et par chokoladekiks, et æble og det sidste stykke medbragt danboost. Heldigvis har vi fyldt vandflaskerne op om morgenen, og de holder sig fint kølige i den elektriske kølekasse. Termokanden er også fyldt op med kogende vand til en kop Nescafé, så vi lider ingen nød. Værst er varmen (jeg sender grumme tanker til min mekaniker derhjemme) når trafikken går i stå.

Klokken nærmer sig 14 da vi forlader motorvejen Route de Soleil og drejer fra ved Bolléne - for at holde i kø i 20 min for at betale vejafgiften. Herfra har vi heldigvis en grundig beskrivelse af de sidste 10 km, og vi finder huset kl. 15.40.

Ejeren, Anne Marie, står og venter på os, venlig og smilende og kun-fransk-talende. Det går fint endda, hun viser mig huset og instruerer i alle installationer. Terrassen er fyldt med blomster, som hun gerne vil have lov at komme og vande et par gange, og så har hun sat en flaske Rosévin i køleskabet til os. Herligt og lige hvad vi trænger til, men vi må først ud og finde en forretning så vi kan få noget ordentligt at spise.

Vi tømmer derfor bilen og kører straks efter mod Rochegude, ca. 6 km, hvor vi efter nogen køren rundt finder en bitte købmand, som faktisk viser sig at være slagter! Kurven bliver hurtigt fyldt med grønt, toastbrød, smør, ost, øl og vin, og slagteren får lov at skære et par superlækre koteletter. Desværre har bageren rundt om hjørnet lukket, så vi får ikke noget frisk brød.

Sjældent har et måltid smagt så godt, som da vi ved 18 tiden sætter os på terrassen under blåregnen. Der er 28 grader og fuld sol, men blæsten er hård med vindstød (ifølge Meteo France) op til 95km/t.

Inden sengetid går jeg dog uden for havelågen for at se på udsigten fra den anden side af den meget smalle vej. Her går solen ned over vinmarker og lave bakker.