Selv om temperaturen i løbet af dagen nåede helt op på -3, føltes det umanerligt koldt at bevæge sig fra bilen og ind i Rema1000. Med huen godt nede om ørene fik jeg fyldt lidt i indkøbsvognen, men koldt var det stadig da jeg stod og trippede i kassekøen. Den stakkels pige ved kassen var helt blåfrossen om næsen, men da en kunde beklagede sig over den manglende opvarmning sendte hun ham bare et stort smil: butikkens varmeanlæg var gået i stå om natten, så de var mødt til iskolde lokaler, som først skulle varmes igennem. Det var de så endnu ikke kl. 15.00....
Men hjemme havde solen opvarmet min dejlige udstue, som i den skarpe sol gav mindelser om et ferier i Sydfrankrig. Ved nærmere eftersyn sås det også tydeligt, at middelhavsplanterne er begyndt at længes efter foråret ligesom mig. Se lige nogle fine, friske skud
Oliventræ |
Nerie |
Passionsblomst |
Mine egne grønne citroner |
Du har rigtig dejligt udestue. Det er lidt kold ude men vi skal glæde os at vejret som vi har nu vil være ikke så lange og forår vil komme snart :)
SvarSletJa, heldigvis kan vi se at dagene er blevet længere, så kommer foråret nok engang!
SletDet ser lækkert ud med de nye skud og citronerne, og det lyder godt med den lune udestue. Straks værre for den stakkels pige i Rema.
SvarSletSer dejligt ud i din udestue, forårsatgigt. Ved du om man skal klippe toppen af citrusfrugt planterne, mine skyder også i toppen, men er ellers ranglede ??
SvarSletJeg har forsøgt at beskære citrontræet i efteråret, fordi grenene strittede for langt ud til alle sider, men det ser desværre ud til at den kun skyder igen i spidserne - altså der, hvor jeg klippede. Jeg må vist snart læse lidt om beskæring af sådan nogle....
SletJa straks er man ved Middelhavets lune vinde. Spændende som dine planter skyder allerede. Min udestue er noget koldere end din og hverken citron, appelsin eller oliven er begyndt at lege forår hos mig endnu! Er enig med Lisbeth stakkels stakkels pige i Rema - hun kan jo ikke som kunderne gå hjem i varmen...
SvarSletHvor ser det bare hyggeligt ud i din udestue :-D
SvarSletDet mest eksotiske jeg har er en Kiwiplante, som jeg købte sidste år. Den tog lidt skade da vi havde 2-3 frostnætter i Maj mdr. Derefter gik der lang tid før den kom sig, også var det pludselig efterår, og den skulle ind i kælderen og overvintre. Så jeg blev nød til at klippe den ned. Så´her i sidste uge jeg var i kælderen opdagede jeg, at den er begyndt at skyde med masser af nye skud :-D Virkelig spændende. Men min drøm er et Citrontræ, de er så smukke både i bladene og når den har frugter. Tror måske bare ikke de ville kunne klare sig i vores halvmørke og kolde/kølige kælder??!!
Stakkels pige i Rema :-/
Jeg har ikke meget erfaring med citrustræer, men kan læse mig til at de kræver lys hele året og helst køligere forhold om vinteren. Et lyst soveværelse må være et godt alternativ, men som Bente skriver kan det nok også gå i en lys stue, hvis bare ikke der er for varmt. Det er da et forsøg værd, ikke?
SletMen når din Kiwi sætter nye skud nu, er jeres kælder sikkert helt fin til vinteropbevaring af andre sarte planter.
Til Mamse: Jeg tror snildt du kan have et citrontræ overvintrende. Skal det stå i kælderen? Har du ikke plads i et soveværelse eller måske i stuen?
SvarSletI 2008 havde vi en skade på vores udestue, det betød at alt glas blev taget ned og træværket repareret. Den vinter havde jeg mit citrontræ stående i stuen. Men da vi har høj kælder, er det temmelig besværligt at bære op, men det kunne da lade sig gøre. Det overvintrer fint indendøre. Jeg har det da endnu. Måske en mulighed?