Weekender er ikke det værste man har

Weekender er der alt for få af, så det er bare om at nyde dem så intenst som muligt. Måske det ændrer sig, den dag vi kan slutte fred med arbejdslivet og nøjes med at bruge vores tid til det vi allerhelst vil?

Den seneste weekend var en af de afslappede. Lars tog på mandetur ("stumpemarked" i Herning) tidligt lørdag morgen, og jeg valgte at bruge det meste af dagen ved computeren. Lørdag aften fik vi besøg af Morten, som har 2 alt overskyggende interesser: at se på huse på nettet, og at spise. Middagsmaden faldt i god jord hos ham, jeg havde stegt en Bornholmerhane og serverede den med ovnbagte kartofler og denne "trafiklys-salat" med græsk yoghurtdressing.

Han er 28, født med Downs Syndrom, glad, kærlig og temmelig skrap til computere og kameraer. Det kniber mere med at styre madlysten, så han er desværre efterhånden så overvægtig, at han har svært ved at deltage aktivt når han er her hos os et par gange om måneden. Snakketøjet er der derimod ikke noget i vejen med, så ind imellem må vi finde på noget der kan adsprede lidt.

Søndag kørte vi således på planteskolen for at hente et bundt hækplanter til udskiftning af dem, der aldrig viste tegn på liv ved plantningen for mere end et år siden.

Det er ikke så tit, vi giver os tid til planteskolebesøg, så hele sortimentet skulle naturligvis inspiceres, og 'selvfølgelig' var der ét og andet, som især Lars ikke kunne modstå. Det er nu dejligt med en mand, som i den grad er nysgerrig og planteinteresseret, og 'selvfølgelig' kom vi hjem med mere end planlagt.

Et Rødbladet ferskentræ og en spændende Azalea fandt plads i haven denne solrige og stille novembersøndag. Og det er vel heller ikke værst?

Fersken

Ferskentræets røde blade

Azalea Graziella