Silvan-skal-smides-væk-tilbud
Hvem kender ikke situationen? Altså, når man en eftermiddag efter job drøner ned til den lokale Silvan (eller whatever) - fast besluttet på at man kun lige skal spurte ind for at hente en enkelt nødvendig dippedut, eller måske en tilbudsvare man ikke kan undvære - og så sker det: dér, lige foran indgangsdøren, trækker man i nødbremsen. En indkøbsvogn fyldt med planter nærmest RÅBER på én, og man er dødtvungen til at stå stille, læse skiltet, inspicere de nødlidende, foretage hurtig hovedregning, stikke hænderne frem og føle lidt. Jo, de ser jo egentlig meget godt ud, de stakkels planter som står for udsmidning. Måske ku' man lige få plads til en plante mere (den trænede hjerne løber hurtigt alle de hjemlige bede igennem).
Nå, men jeg kom altså hjem med 10 planter i torsdags: 2 hosta, 4 lyng, 3 lavendler, 1 tranebær. Altsammen for 100 kr.
I dag blev de plantet behørigt, og selvfølgelig har jeg ikke en plante for meget i min have. Der er altid plads til én til....
|
Lavendel |
|
Hvide efterårslyng |
|
Tranebær |
|
Hosta |
Kender det godt, og sådan noget ville være rigtig dumt ikke at benytte sig af ;-)
SvarSletFin blog du har lægger mig som følger
Hej Susanne
SvarSletDet er bare hverdagens små glæder, som man ikke skal lade sig snyde fra.
De bedste hilsener
Kirsten Miran
Ja hvem kender ikke det, desværre er det ikke noget man er udsat for på Samsø. Men jeg ville have gjort det samme, hvis jeg havde haft chancen. Held og lykke med de nye planter, det var i hvert fald billigt.
SvarSletJo, det er en kærkommen lejlighed til at miste kontrollen, lidt lige som når man kommer til at klikke lidt for meget rundt på havnenet-butikkerne... I det lys er 100 kr. Jo billigt sluppet ;D
SvarSletOg de planter, der røg i kurven, kan man ALDRIG få for mange af!
Godsøndag fra
Marianne
Den Helbredende Have
Kender det alt for godt ;-) Jeg synes bestemt du har gjort en god handel med alle de planter.
SvarSletOg samtidig melder jeg mig lige som fast læser af din blog - ser ud til at være noget for mig :-)
Det var et godt tilbud. Jeg er især vild med din tranebær. Den se stor og velnæret ud! Den skal du nok få glæde af. Tænk at høste egne tranebær. Jeg har blåbær og tyttebær...men nu må jeg da også finde en tranebær!
SvarSletHerligt med inspiration.