Weekenden stod - vanen tro - på malerarbejde, men det dejlige lørdagsvejr indbød også til hyggestunder på terrassen. Vi gav os derfor tid til, for første gang, at besøge den økologiske gårdbutik "Osteriet Hinge" for at købe lidt lækkerier til rødvinen.
Det blev til nykærnet smør, 2 slags faste oste, et bæger salatost (feta) og en liter frisk tykmælk (creme fraichen var desværre udsolgt). Alt fra gårdens egne køer og eget mejeri. Superlækre oste, især fetaen var lige præcis så fast og tilpas salt som jeg helst vil ha' den. Vi kommer helt klart igen!
Vi havde ellers overvejet at bevare en væg med det ret specielle, kraftige tapet som helt klart har siddet der siden huset blev bygget i 1981, men selv om det har den helt rigtige retro-stil - så valgte vi altså at få det overstået nu..
Og så fik vi fjernet en del mælkebøtter og brændenælder under pile-hækken, og kørte nogle læs flis på for at hindre yderligere fremspiring.
I aftensolen nød vi et primitivt restemåltid med en overdådig ostedessert, mens lyset faldt smukt over rødkløvermarken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar