tirsdag den 6. marts 2012

Kolde dage i marts

Bedst som vi troede at foråret var kommet, vendte de sibiriske vinde tilbage til Resenbro. Hundekoldt og blæsende og ikke vejr til at jage hunden ud i - og dog har jeg set fru Nielsen med ørnenæb og trillebør ihærdigt rydde op efter en træfældningsseance i søndags. Jeg har lovet at hjælpe hende på lørdag, så vi kan forvandle grenbunkerne til flis, men jeg er ikke sikker på at hendes tålmodighed holder så længe. Hun er trods alt 83, og har jo ikke tiden for sig som vi andre...

Hjemme er jeg ikke kommet længere end til udestuen, hvor jeg nøjes med at nyde citrontræets begyndende forårsblomstring og alle de fine grønne skud, det sætter. Det ser ud til at den godt kan bryde nye skud på de gamle grene, så jeg har en formodning om at træet kan blive helt pænt i løbet af sommeren.



3 kommentarer:

  1. Det er en sej nabo, du har. Det er da godt nok rigeligt koldt til at være ude, det lokker ikke, selvom solen skinner.
    Smukke citronblomster

    SvarSlet
  2. Flot med dit citrontræ, mine appelsin træer skyder også men er lidt ranglede, jeg har lige knipset toppen af håber det var rigtigt gjort;-)Det er også bidende her hos os :-)

    SvarSlet
  3. Nej blomstrer den allerede? Det var sørens, jeg må ned og checkke om knopperne er sprunget ud. Det er jo hundekoldt i dag, så det er da en sej nabo du har!
    Det er jo ikke vejr for mus og mænd....nåe ja og have-kvinder (gammelt WC Fields-citat)

    SvarSlet