Frk. Grå med de smukke men diskrete lysegrå og hvide farver er den forsigtige type. Prøver at følge efter de to andre, men holder sig gerne lidt i baggrunden. Bliver let forvirret og farer vild i hjørnerne. Vingerne bærer ikke så godt, så forsøg på at lette ender ofte i et sammenstød med hegn eller hønsetråd.
Frk. Rød er den sociale, indladende type. Altid midt i flokken, rolig og tillidsfuld, og kommer gerne helt tæt på os mennesker, ja, blev direkte nærgående da Lars fodrede hende med regnorm(!)
Frk. Sort har fra første færd vist tegn på selvstændighed, og fører an i en hver henseende. Det fine pileflethegn, som skulle være hønsegårdens afgrænsning, bruger hun blot til afsæt for eventyr ud i den store verden. Når hun - nødvendigvis - er lukket inde i hønsehuset, kalder hun højt og vedvarende for at gøre opmærksom på sin indespærring.
Lørdag tilbragte vi i haven og på nabogrunden, hvor vi fik ryddet op i grenbunkerne og fyldte traileren et par gange. Imens blev de kære frøkener lukket ud i indhegningen, så de kunne mæske sig i noget af det efterhånden temmelig lange græs. Frk. Sort var dog snart på den forkerte side af hegnet, og fulgte mig rundt i haven, hvor hun hyggede sig gevaldigt med sin skraben og nippen. Efter en rum tid observerede jeg dog, at hun selv fandt tilbage til hegnet og hoppede ned til de to andre igen - for en kortere bemærkning.
Frk. Rød fandt også vejen ud i verden, men Frk. Grå måtte hjælpes ud gennem lågen da jeg fik ondt af hende. Sikken et syn, da hun fik øje på sine medsøstre og løb så hurtigt som benene kunne bære.
Det bliver vist en livlig sommer, medmindre de efterhånden bliver for tunge til at flyve. I hvert fald sætter de dagligt store mængder æglægnings-fuldfoder til livs, så man har da lov at håbe at de bliver lidt mere 'satte' med tiden?
Status på æglægningen på 14. dagen for ankomst: 12 æg alt i alt.
