Sider
▼
søndag den 9. oktober 2011
Snevinter
Der var åbenbart en del af mit sidste indlæg, der forsvandt ud i æteren ved udgivelsen, så jeg må forsøge at rekonstruere det manglende:
I en herlig, lang juleferie går Lars i krig med isolering og beklædning af vores nye havestue. Den nyindkøbte brændeovn bliver installeret, så vi kan holde varmen i den bidende kulde. Der er isblomster indvendig på de nye vinduer.
Tredje juledag trodser han kulden og fortsætter med den udendørs beklædning, mens jeg hygger mig inde i varmen med glasvæv og maling.
Sneen lyser op og ligger smukt over hele haven, og heldigvis er vi lykkeligt uvidende om at dette syn skal vare ved næsten 3 måneder endnu.
Pelargonierne bliver hentet ind fra garagen og vi venter længselsfulde på forårets komme.
Puha jeg blev helt nervøs for, at det var nu, der var lovet snevinter, da jeg så overskriften. Det var en lang hård vinter i det hele taget, men det har da ikke været sjovt for jer, når I skulle arbejde på den nye havestue.
SvarSlet