søndag den 6. maj 2012

En helt almindelig søndag i Resenbro

Mens jeg har nydt fridagene i haven (luget, ryddet op, stakket 18kvm gamle fliser, nurset frøplanterne, klargjort sommerkrukkerne) har Lars arbejdet videre på at færdiggøre udestuen. Nu, hvor gulvet er blevet isoleret, fint og plant, var turen kommet til at lave de længe planlagte paneler på væggene.

Lørdag kørte vi til byen, for vi havde besluttet os for at lægge et sisaltæppe på gulvet. Det blev fundet og købt hos Tæppeland til afhentning søndag. Resten af dagen blev brugt på at male glasvævet ovenover panelerne, og søndag morgen kom der også skyggelister op. Derefter kørte den flittige mand afsted for at hente tæppet hjem på traileren.

Søndag morgen




Søndag middag




Ved fælles hjælp blev den tunge tæpperulle fragtet rundt om huset på sækkevognen og bakset op ad trapperne til havestuen. Lars begyndte at fjerne indpakningen og jeg gik tilbage for at fortsætte mine sysler i drivhuset, men nåede ikke så vidt..

Et ærgerligt udråb fra manden i mit liv fik mig til at vende om. Det var den forkerte tæpperulle, han havde fået udleveret!

Søndag aften


Den uheldige tæppemand har lovet at komme med det rigtige tæppe mandag morgen, det var hvad jeg fik ud af en hidsig opringning til butikken. Så vores stuer roder stadig og mine planter er ved at gå helt agurk mens de venter i spisestuens vindueskarm.



2 kommentarer:

  1. Øv hvor ærgerligt med det tæppe. Det sker vist af og til at man får noget forkert. Det gjorde vi for nylig, da vi hjalp min søn med at få et spisebord hjem i lejligheden. Benene passede ikke til pladen, øv så bliver man sur.
    Men ellers har I da nået en masse, forhåbentlig kan planterne komme ud i jeres skønne udestue i dag.

    SvarSlet
  2. Jeg siger bare øv øv øv!!! Håber ikke at ryggen også led skade med det tunge tæppe :-)Det var koldt her søndag så blomstene har måske ikke lidt skade ;-)Knus

    SvarSlet