Åben søndagshave

Når man beslutter sig for at holde sin have åben for publikum - og tilmed annoncerer åbningstiden på internet og i lokalavisen - må man nødvendigvis tage opgaven seriøst og forberede sig. Vi har prøvet det et par gange før, både i juni og august måned, men i år ville vi så forsøge at vise haven i forårsperioden. Lidt voveligt, måske, for en have med præg af hedejord er ikke den mest spændende forårshave. Lyngen er nyklippet, grå og temmelig kedelig, og som tidligere fortalt er det planlagte farveorgie af tulipaner raseret af et sultent rådyr, så forhåbningerne stod til frugttræerne, den lysegrønne bøgehæk - og Rhododendron'ernes blomstring.

Lørdag silede regnen ned, så vi brugte formiddagen til en tur på genbrugspladsen. Traileren blev tømt for diverse affald, og fyldt igen med sort kommunekompost. I tilgift fik vi en posefuld meget levende, ormefyldt kompost med hjem til de grønne beholdere. Eftermiddagen gik med oprydning i drivhuset, oppotning af endnu en flok småplanter. Pelargonier og andre frostfølsomme krukkeplanter kom frem i lyset, fliser blev blev fejet og ukrudt pillet hist og her.

Søndag morgen skinnede solen, jeg var klar til kamp og i haven fra kl 8.00.

Det bedste ved at holde åben have er næsten, at dagen er totalt ryddet for andre pligter. Iført mit bedste havetøj og gummistøvler nød jeg at have dagen for mig til alle de små gøremål, som man nu kan finde på derude. Der kom da også enkelte besøgende i løbet af dagen, og det var som altid hyggeligt at få en havesnak, men indrømmet: Allermest nød jeg TIDEN.

Først i dag kom jeg i tanker om kameraet. Det har regnet hele dagen, men på en rundtur før kaffetid fik jeg fanget nogle af de få blomster haven kan prale af lige nu.

Et kig ind i drivhuset for at se til Eden-rosen afslører også at agurkerne stadig er livskraftige, selv om de endnu står tæt pakkede under plastik. Mon ikke de snart kan plantes ud i kapilærkasserne?

Jeg vover forsøget i morgen...