mandag den 6. februar 2012

Forsvarsmekanismer



 Det er et ganske interessant syn, når havens Rhododendron sætter alle forsvarsmekanismer ind for at beskytte sig mod den Sibiriske kulde. Her er de ellers temmelig store blade rullet sammen til ukendelighed. Utroligt, hvis blomsterknopperne virkelig kan overleve sådanne frostgrader.


Denne store busk ved den nordvendte gavl ser ganske enkelt træls ud, men jeg er nu ikke bekymret. Den skal nok folde sig ud igen til foråret!



Mere bekymret er jeg for pelargonier og græsser, der står til overvintring i værkstedet, for der har vist ikke været helt frostfrit i vindueskarmen de seneste nætter, og de har ingen mulighed for at forsvare sig. Her et kig ind gennem vinduet.


Rødkælken derimod puster sig op for at holde varmen - og måske også í et forsøg på at skræmme solsorten, som holder stædigt vagt ved foderhuset?

3 kommentarer:

  1. Ja det er et sørgelig syn med vores rhododendron lige nu. De ser nærmest døende ud, heldigvis ved vi, at de kommer sig igen. Måske ryger der enkelte knopper, men de overlever heldigvis.

    SvarSlet
  2. Ja det er nogle seje gutter de planter der vokser på vores breddegrader! En sød lille rødkælk du har fanget der!!

    SvarSlet
  3. Ja hvor er den sød den lille rødkælk, husk at give den lidt mad ;-)

    SvarSlet