Men netop på denne tid af sommeren bliver vi mindet om denne nærliggende udklækningscentral for Gudenåens frøer. Helt utrolige mængder haletudser udklækkes nemlig dér i det fredelige vandhul, men når de har udviklet sig til små, brune frøer på sådan cirka ½-1 cm begynder de en lang og farefuld vandring ud i den store verden. Instinktet (eller hvad det nu ellers er)sætter kursen ret så direkte mod åen, som snor sig forbi Resenbro i en fugleflugtsafstand herfra på 3-400 m. Det er i hvert fald den historie, jeg har fået fortalt af vores genbo, fru Nielsen, som har fulgt frøernes lange march i mere end 50 år.
Denne weekend startede med silende regn hele lørdagen, og søndag eftermiddag var luften endnu tung og fugtig, da jeg endelig fik tid til en lugerunde derude. Og jorden var et myldrende hav af småbitte frøer, som var kommet på afveje og nu hoppede hid og did og allevegne.
Kameraet blev hentet, men småkravlet var ikke indstillet på at posere for fotografen, så billederne her yder ikke mangfoldigheden retfærdighed. Det blev kun til enkeltportrætter af nogle af de mindste eksemplarer.
Disse 'store' sten er faktisk skærver i str. 0.8 mm
Søde er de, men det er nu en foruroligende fornemmelse at vade rundt i et levende frøhav. Jeg håber at rigtig mange af dem nåede frem til bestemmelsesstedet efter den lange tur gennem haver og over veje.
Vi havde nu også besøg af et noget større dyr fredag aften, hvor et ungt rådyr pludselig stod midt i haven. Desværre drillede kameraindstillingen, det var for mørkt og det smukke dyr forsvandt lige så hurtigt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar