torsdag den 7. juli 2011

Stauder og mangfoldighed

Hvis man på bare én enkelt sommer vil opfylde drømmen om at skabe store, farverige staudebede hvor der før har været kedelig græsplæne - ja, så er der umiddelbart to oplagte muligheder: Den nemmeste er at besøge en planteskole, udvælge sig de ønskede planter, betale ved kassen og køre hjem og plante hele molevitten.

Den anden mulighed er at starte tidligt i foråret, med planlægning og såning. For mig var det let at vælge, for jeg havde slet ikke penge nok til at realisere den nemme løsning. Altså fandt jeg frem til en af yndlings-frøfirmaerne på nettet og gennemgik samtlige staudefrø fra en ende af. Hvilke farver og former drømte jeg om? Hvor nemme/svære var de at få til at spire? Hvornår kunne jeg forvente første blomstring?

Jeg forestillede mig et lidt blandet bed, med både høje og lave planter, lyserøde, hvide og naturligvis blå blomster, som jeg har en udtalt svaghed for. Særlig tålmodig er jeg ikke, så jeg valgte at blande stauderne med nogle taknemmelige etårige, som kunne fylde pladsen ud mens de langsomme stauder tog deres første sommer i ro og mag.

I marts såede jeg de fleste frø og det blev til noget af et frø-cirkus, som krævede en hel del pasning, hvilket man selvfølgelig skal være parat til. Der skal vandes dagligt, såbakker skal vendes og byttes rundt så alle får lys nok. Der skal prikles og prikles og prikles, og der skal være plads nok til et uendeligt antal urtepotter den sidste måned inden udplantning, men så giver det også bonus!

Purpursolhat, Isop, Salvie og Katteurt viste sig at være utroligt nemme stauder at få gang i, og jeg fik voldsomt mange planter, som allerede blomstrede den første sommer.

Purpursolhat

Katteurt

Isop (her i lyserød)


Almindelig Salvie
Også den mørkrosa Røllike var meget blomsterrig og dekorativ på sin helt egen skødesløse måde, da den i løbet af sommeren fik klemt sig inde mellem de andre planter og tittede op hist og her.

Blandt de etårige havde jeg valgt den stærktblå Salvie "Blue Angel", som jeg tidligere har skrevet om. Den var bare helt fantastisk sammen med den blå Isop, så året efter blev de sat sammen i et bed for sig:

Samme år prøvede jeg også en etårig, som jeg havde læst var en uundværlig del af Monet's have i Giverny. Den var også overraskende dejlig, og duftede pragtfuldt og sødt når aftenen faldt på. Deraf det danske navn Duftende Natviol. Dog er den nok lidt voldsom til en mindre have end Monet's, den bliver temmelig høj og vælter lidt uordentlig omkring.


Duftende natviol i baggrunden
Så var der jo også alle de "almindelige og nemme" blomster, som Morgenfrue, Tagetes og Blomsterkarse. Dem kan man ikke undvære i en have på landet, men de fik et bed for sig selv, hvor aftensolen kunne skinne på dem. Sådan et aftenbed havde jeg prøvet før, og det er supergodt til gule og orange blomster, specielt i sensommeren.

Det vil jeg vende tilbage til, når jeg får fundet de gamle billeder frem!

1 kommentar:

  1. Sikke en blomsterrigdom - det ser rigtigt godt ud :-)

    SvarSlet